21. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Rune Lund svarer Nicolai Wammen
Rune Lund (EL) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, om baggrunden for, at der skønnes med en vækst i antallet af offentligt ansatte på 2.000 personer årligt i 2021 og 2022
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 1, Spørgsmål 214
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at der skønnes med en vækst i antallet af offentligt ansatte på 2.000 personer årligt i 2021 og 2022?
Svar fra mandag den 21. december 2020
I Økonomisk Redegørelse, december 2020, skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelse på 2.000 personer i 2020, 2.000 personer i 2021 og 2.000 personer i 2022.
I 2021 og 2022 baseres skøn for den offentlige beskæftigelse på skøn for realvæksten i det offentlige forbrug. Omtrent 2/3 af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), hvorfor realvæksten i det offentlige forbrug generelt er en god indikator for udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Den resterende 1/3 af de offentlige forbrugsudgifter udgøres af køb af varer (varekøbskvoten).
Den skønnede udvikling i den offentlige beskæftigelse i Økonomisk Redegørelse, december 2020 hviler imidlertid desuden på en forudsætning om, at ekstraordinære merudgifter til COVID-19 ikke medfører væsentlige ændringer i den offentlige beskæftigelse. Det skyldes, at merudgifter relateret til COVID-19 i høj grad går til varekøb, fx køb af værnemidler mv.
Det er imidlertid op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre, om de vil anvende deres budgetter til på løn til offentligt ansatte eller fx køb af ydelser fra den private sektor. Skøn og beregningstekniske forudsætninger om den offentlige beskæftigelse er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2020, boks 8.6 s. 129.
I 2021 og 2022 baseres skøn for den offentlige beskæftigelse på skøn for realvæksten i det offentlige forbrug. Omtrent 2/3 af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), hvorfor realvæksten i det offentlige forbrug generelt er en god indikator for udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Den resterende 1/3 af de offentlige forbrugsudgifter udgøres af køb af varer (varekøbskvoten).
Den skønnede udvikling i den offentlige beskæftigelse i Økonomisk Redegørelse, december 2020 hviler imidlertid desuden på en forudsætning om, at ekstraordinære merudgifter til COVID-19 ikke medfører væsentlige ændringer i den offentlige beskæftigelse. Det skyldes, at merudgifter relateret til COVID-19 i høj grad går til varekøb, fx køb af værnemidler mv.
Det er imidlertid op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre, om de vil anvende deres budgetter til på løn til offentligt ansatte eller fx køb af ydelser fra den private sektor. Skøn og beregningstekniske forudsætninger om den offentlige beskæftigelse er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2020, boks 8.6 s. 129.
