Foreningen Norden: Ny Arktis-strategi skal styrke det indbyrdes bånd i rigsfællesskabet
Øget kendskab på tværs af civilbefolkningerne er nøglen til et stærkere samarbejde i rigsfællesskabet, skriver Lars Barfoed og Jonas Roelsgaard.
Lars Barfoed
Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company, næstformand, By & HavnJonas Roelsgaard
Næstformand, Foreningen Norden, specialkonsulent, DUF – Dansk Ungdoms FællesrådI de seneste år er den internationale opmærksomhed på Arktis og rigsfællesskabet øget kraftigt.
Men den øgede politiske interesse er ikke matchet af en tilsvarende interesse for at bygge bro mellem civilbefolkningerne og øge især danskeres viden om Grønland og Færøerne.
Uvidenhed skaber gode vækstbetingelser for fordomme og dermed et mindre ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. Derfor er det, især i et dansk perspektiv, vigtigere end nogensinde, at civilbefolkningerne på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland får større kendskab til hinanden.
Uvidenhed skaber gode vækstbetingelser for fordomme og dermed et mindre ligeværdigt og respektfuldt samarbejde.
Lars Barfoed og Jonas Roelsgaard
Hhv. landsformand og forretningsudvalgsmedlem, Foreningen Norden
Kun ved at øge det gensidige kendskab, kan man nedbryde fordomme og styrke det folkelige samarbejde på tværs af landene. Den kommende Arktis-strategi skal derfor have fokus på at øge det indbyrdes kendskab mellem befolkningerne.
Selvom vi deler en lang fælles historie, er det vigtigt at anerkende og forstå de moderne samfund, samt de unikke kulturelle og historiske træk ved disse områder, hvis samarbejdet i rigsfællesskabet skal bevares.
Ved at arbejde for mere dialog, gensidig respekt og interesse, er det muligt at skabe et bedre samarbejde på tværs af rigsfællesskabet.
Udveksling skaber forståelse
Vi tror på, at kendskab giver venskab og at kendskab bedst skabes ved, at folk kan møde hinanden fysisk og besøge hinandens lande. Ved at skabe muligheder for at lære hinandens kulturer, sprog, samfund og historie bedre at kende, kan der opbygges stærkere bånd, som vil gavne samarbejdet i fremtiden.
Et godt udgangspunkt for at styrke samarbejdet er derfor at etablere og styrke gode udvekslingsmuligheder for alle indbyggere gennem skoler, uddannelse og foreningslivet.
For at dette skal kunne ske, må fonde, politikere og virksomheder være med til at sikre det nødvendige økonomiske fundament. Samtidig må politikere fra alle tre rigsdele samarbejde om at sikre så få grænsehindringer som muligt.
Vi mener, at rigsfællesskabets kommende strategi for Arktis skal medtage et afsnit om civilbefolkningernes rolle. Eftersom civilbefolkningerne udgør kernen i et stærkt samarbejde på tværs af landene, er det vigtigt ikke kun at lade en kommende strategi for Arktis handle om forsvar og sikkerhed, klima og erhvervssamarbejde.
Strategien skal også implementere visioner for et bedre samarbejde mellem befolkningerne med udveksling og øget viden som de primære værktøjer.
Hvad skal Kongerigets nye arktiske strategi indeholde?
Grønland har netop offentliggjort landets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gentagende gange har efterspurgt som en forudsætning for Kongerigets artistiske strategi. Arbejdet med en fælles strategi for hele Kongeriget kan dermed genoptages og færdiggøres.
Men hvad skal strategien indeholde og fokusere på? Og hvordan sikrer vi, at alle dele af rigsfællesskabet kan se sig selv i den kommende strategi?
Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række politikere og skribenter vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].