Danmarksdemokraterne: Ny Arktis-strategi bør ikke have svagt råd som omdrejningspunkt

Arktis Råd ligger underdrejet

Virkeligheden lige nu er, at arbejdet i Arktisk Råd blev sat på pause i marts 2022 som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. Efterfølgende blev dele af samarbejdet genoptaget dog uden russisk deltagelse.

Som en konsekvens heraf har Rusland i februar 2024 meddelt, at de trækker støtten til rådet og har også truet med helt at forlade Arktisk Råd. Men senest forlyder det, at Rusland alligevel bliver en del af noget af arbejdet i Arktisk Råd.

Men uanset hvad, så kan Arktisk Råd næppe blive omdrejningspunkt for udviklingen i Arktis i mange år frem, og det faktum må en strategi indrettes efter.

En dansk-grønlandsk strategi må efter min opfattelse have mest fokus på udviklingen i Grønland samt tage højde for den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation.

Grønland i Verden

Grønland har netop offentliggjort 'Grønland i Verden', der er en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033. Strategien kommer omkring mange pejlepunkter inden for international handel og samarbejde, sikkerheds- og forsvarspolitik, arbejdet i Arktisk Råd med mere.

Den grønlandske strategi er en grundig gennemgang af de muligheder, som findes. Lykkedes Grønland med strategien og udnytter mulighederne fuldt ud, så styrkes økonomien med øget selvbestemmelse til følge.

En dansk-grønlandsk strategi må efter min opfattelse have fokus på udviklingen i Grønland.

Kenneth Fredslund Petersen (DD)
Grønlandsordfører

Det er indlysende, at Grønland skal styrke den internationale handel, udvikle råstofområdet og ikke mindst fremme turisme.

I 2026 åbner tre nye lufthavne, som kan blive en gamechanger og styrke turismen meget. I dag er der to internationale flyruter fra Grønland til København og Island. Med de nye lufthavne kan rutenettet udvides til ikke mindst USA, Canada og Europa, hvorfra jeg antager, at mange købestærke turister er interesseret i at besøge Grønland. Turismen i Grønland kan udvides meget, også uden at landet bliver et nyt Mallorca.

Råstof- og mineområdet rummer helt sikkert store muligheder, men jeg synes, at årene har vist, at der tales mere, end der handles på området. Det er klart, at det er Grønland, der skal lede og styre udviklingen, men det grønlandske samfund kan næppe levere arbejdskraften. Dertil er befolkningstallet for lille.

Arbejdskraften må derfor komme udefra, og her skal Grønland træde varsomt. Rusland skal man af indlysende grunde ikke engagere sig med, og Kina tænker kun på kinesiske interesser – ikke grønlandske. Kritisk infrastruktur skal blive på grønlandske hænder. Jeg håber derfor, at det bliver lande fra Europa og USA, som Grønland indleder et samarbejde med.

Arktis som lavspændingsområde

Alle lande omkring Arktis har siden Anden Verdenskrig været enige om, at området skulle være et lavspændingsområde. Men det ser nu ud til at være under forandring, desværre.

Rusland styrker i disse år sine militære kapaciteter i området, og det må vi forholde os til, også selvom Grønland grundlæggende ikke ønsker militær tilstedeværelse i området.

I første omgang må overvågningen styrkes ikke mindst af GIUK-gabet mellem Grønland, Island og Skotland, som USA er meget interesseret i bliver lukket.

Grønland må også tage del i opretholdelsen af suveræniteten og gerne bidrage med mandskab til Sirius-patruljen, og også gerne med værnepligtige til Søværnets skibe, der sejler ved Grønland.

God økonomi er vejen frem

Det grønlandske samfund rummer mange muligheder for en gylden fremtid med god økonomi og øget selvstændighed, hvis mulighederne udnyttes optimalt.

Men der er også brug for reformer internt i Grønland. Danmarks Nationalbank kunne i 2022 berette, at finanspolitikken på længere sigt er klart uholdbar, og der er et behov for reformer af skattesystemet og uddannelser. Den del må Grønland selv tage fat i.

Danmark ønsker et stærkt rigsfællesskab med Grønland, og det vil være dejligt, hvis en ny arktisk strategi kan bidrage til udviklingen og en forbedret økonomi i Grønland.