svarer 
Trine Bramsen

Forsvarsudvalget spørger forsvarsministeren, Trine Bramsen, om kommentar til henvendelsen af 16/3-21 fra Teleindustrien vedrørende lovforslag om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 190, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/3-21 fra Teleindustrien vedrørende lovforslag om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, jf. L 190 - bilag 2?

Svar fra fredag den 26. marts 2021
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/3-21 fra Teleindustrien vedrørende lovforslag om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, jf. L 190 - bilag 2?” Svar:

I henvendelsen af 16. marts 2021 anfører Teleindustrien bl.a., at der bør være en pligt for Center for Cybersikkerhed til at foretage høring af det relevante teleselskab vedrørende faktuelle forhold, der ikke er hemmelige. Teleindustrien anfører desuden, at Center for Cybersikkerhed bør forpligtes til at høre andre myndigheder, herunder Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen, idet organisationen henviser til, at dette vil bidrage til, at afgørelser træffes på et mere oplyst og kvalificeret grundlag.

Lovforslaget har til formål at sikre teleinfrastrukturen i Danmark mod bl.a. spionage og sabotage. De sager, som Center for Cybersikkerhed vil skulle behandle efter lovforslaget, vil derfor vedrøre spørgsmål om statens sikkerhed, og dermed vil de have en særlig karakter. I behandlingen af sagerne vil der således ofte indgå følsomme oplysninger, som det vil være nødvendigt at beskytte. Det kan f.eks. være oplysninger, der stammer fra vores efterretningstjenester.

Jeg er enig med Teleindustrien, når de anfører, at staten og teleudbyderne har sammenfaldende interesser i, at vi har en høj grad af sikkerhed i vores kritiske teleinfrastruktur. Det er samtidigt vigtigt for mig, at det tætte samarbejde mellem telebranchen og Center for Cybersikkerhed, som der er i dag, fortsætter. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne imødekomme telebranchens ønsker i størst muligt omfang.

Forsvarsministeriet vil derfor fremsætte et ændringsforslag, der vil indebære, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovteksten, at CenDato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

26. marts 2021 JSN 2021/002092 216047 Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 ter for Cybersikkerhed er forpligtet til i størst muligt omfang at partshøre og begrunde, når der træffes afgørelser. Forpligtelsen til at partshøre og begrunde vil dog fortsat ikke omfatte følsomme oplysninger, når delingen af oplysningerne med teleudbyderen eller andre af sagens parter vil kompromittere hensynene bag lovforslaget.

Forsvarsministeriet vil også ved et ændringsforslag sikre, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovteksten, at Center for Cybersikkerhed er forpligtet til at inddrage Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen samt andre relevante fagmyndigheder, inden centeret træffer afgørelse om forbud.

Teleindustrien anfører endvidere i henvendelsen, at hvis der skal nedlægges forbud mod aftaler om service af eksisterende udstyr eller om reservedele til eksisterende udstyr, så bør kriteriet være, at der foreligger en væsentlig og konkret trussel mod statens sikkerhed. Det vil være en begrænsning i forhold til lovforslaget, hvor forbud kan nedlægges, hvis der vurderes at være en trussel mod statens sikkerhed.

Teleindustrien anfører i den forbindelse, at et forbud mod en ny aftale om service af eller reservedele til eksisterende udstyr vil kunne medføre, at det eksisterende udstyr ikke længere kan benyttes.

Forsvarsministeriets vurdering er imidlertid, at den potentielle trussel mod statens sikkerhed ikke vil være mindre i de situationer, hvor der er tale om service mv. af eksisterende udstyr. Samtidigt vil det i praksis være vanskeligt entydigt at skelne mellem, hvornår en aftale vedrører nyt udstyr, og hvornår en aftale vedrører reservedele eller service. Service og reparation af udstyr vil således også ofte kunne indebære, at der tilføres ny funktionalitet til udstyret, f.eks. ved softwareopdateringer. Derfor vurderes det samlet set ikke at være hensigtsmæssigt at begrænse muligheden for at nedlægge forbud mod aftaler om service af eller reservedele til eksisterende udstyr.
0:000:00