Bruno Jerup
 svarer 
Trine Bramsen

Bruno Jerup (EL) spørger forsvarsministeren, Trine Bramsen, hvordan det vil foregå i praksis, hvis Center for Cybersikkerhed vil afsætte et eller flere medlemmer af en udbyders ledelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 190, Spørgsmål 3
Hvordan vil det foregå i praksis, hvis Center for Cybersikkerhed vil afsætte et eller flere medlemmer af en udbyders ledelse?

Svar fra tirsdag den 4. maj 2021
”Hvordan vil det foregå i praksis, hvis Center for Cybersikkerhed vil afsætte et eller flere medlemmer af en udbyders ledelse?” Svar:

Lovforslagets § 15 indebærer, at Center for Cybersikkerhed vil kunne sanktionere en teleudbyders manglende efterlevelse af et forbud ved at afsætte medlemmer af teleudbyderens ledelse.

Bestemmelsen sikrer, at Center for Cybersikkerhed kan agere, såfremt der mod forventning er en teleudbyder, som vælger at trodse et forbud fra myndighederne og fortsætte med en leverandøraftale, selv om myndighederne altså har vurderet, at aftalen f.eks. kan resultere i spionage eller sabotage mod den kritiske teleinfrastruktur.

Forud for nedlæggelse af et forbud vil der typisk have været et længere rådgivningsforløb, hvor Center for Cybersikkerhed i samarbejde med teleudbyderen vil have forsøgt at finde løsninger, der fjerner eller reducerer truslen mod statens sikkerhed. Hvis teleudbyderen vælger ikke at følge centerets rådgivning, vil det blive relevant at nedlægge et forbud mod aftalen. Kun hvis teleudbyderen ikke efterlever et sådant forbud, vil Center for Cybersikkerhed kunne indlede en sag om afsættelse af teleudbyderens ledelsesmedlemmer. Sanktionen vil dog ikke blive anvendt, hvis den manglende efterlevelse af forbuddet skyldes undskyldelige, midlertidige omstændigheder, f.eks. akut sygdom eller vejrmæssige forhold.

Sanktionen forventes anvendt i forhold til udvalgte, centrale beslutningstagere hos teleudbyderne, eksempelvis en teleudbyders bestyrelsesformand eller adm. direktør. Center for Cybersikkerhed vil forud for afgørelsen i størst muligt omfang skulle gennemføre partshøringer, så længe det ikke kompromitterer hensynene bag lovforslaget. Desuden vil Center for Cybersikkerhed skulle orientere teleudbyderen og det Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

4. maj 2021 JSN 2021/002368 220857 Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 pågældende ledelsesmedlem om, at centeret inden for en nærmere fastsat frist vil træffe afgørelse om at afsætte et ledelsesmedlem. Fristen vil være på mindst 14 dage.

Denne ordning sikrer, at teleudbyderen og det pågældende ledelsesmedlem får en udvidet mulighed for at fremkomme med oplysninger af relevans for sagen, inden der træffes endelig afgørelse. Her vil det f.eks. også kunne komme frem, hvis der har foreligget undskyldelige omstændigheder, der taler imod en afgørelse om at afsætte ledelsesmedlemmet.

Hvis ikke virksomheden selv har afregistreret det ledelsesmedlem, som Center for Cybersikkerhed har truffet afgørelse om at afsætte, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende i virksomhedsregistret 30 dage efter datoen for afgørelsen.

Center for Cybersikkerheds afgørelser om afsættelse af et ledelsesmedlem vil kunne påklages til Forsvarsministeriets departement. Påklages afgørelsen til Forsvarsministeriets departement, vil klagen blive tillagt opsættende virkning.
0:000:00