0 A'er: Ny bog om Rigsretten er pinligt ringe

Leif Donbæk Thomsen skulle egentlig have været dommer i Rigsretten. Han er en af de 15 politisk udpegede dommere, der i princippet skulle have deltaget i sagen mod Inger Støjberg. Men da to af de juridiske dommere i Højesteret var inhabile, blev to af de politiske udpegede dommere også sorteret fra for at sikre lige mange juridiske dommere og lægdommere.

I stedet har advokaten Leif Donbæk valgt at skrive en debatbog om Rigsretten, som udkommer, lige inden dommen falder i den aktuelle rigsretssag. God idé og fremragende timing. Men så er der desværre heller ikke mere godt at sige om ’Rigsret?’.

For jeg erindrer ikke nogensinde at have læst en mere sludrende eller fejlbehæftet bog. Man må spørge sig selv, om forlaget overhovedet har læst bogen, inden den blev sendt til tryk. Det ville nok ellers have glædet Venstres folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, der konsekvent kaldes Hansen i bogen, eller socialdemokraten Jeppe Bruus, der kaldes for Brus.

Bogens sprog er så sludrende, at man får den mistanke, at dele af den faktisk ikke er skrevet, men derimod indtalt på diktafon, som efterfølgende er blevet udskrevet af en assistent.

Jakob Nielsen

Er bogen indtalt på diktafon?

Selv når forfatteren citerer andre værker, indfører han fejl i teksten. Således skifter den minister, der blev dømt ved Rigsretten i 1910, navn fra Sigurd Berg til Simon Berg i Donbæks citat fra doktorafhandlingen ’Ministeransvar’ af Jens Peter Christensen.

Listen af småfejl er næsten uendelig. En kendelse i Højesteret bliver gjort til en dom, og stave- og sprogfejl står i kø. *

Bogens sprog er så sludrende, at man får den mistanke, at dele af den faktisk ikke er skrevet, men derimod indtalt på diktafon, som efterfølgende er blevet udskrevet af en assistent. Der kan næsten ikke være anden forklaring på de helt mystiske og forbløffende sætninger, der opstår i forfatterens talesprog.

Prøv for eksempel at forstå meningen med dette afsnit (forfatterens kommatering):

”Som det kommer til at fremgå, så er der forbløffende få af de standpunkter jeg kommer til at præsentere baseret på kilder, det er ret generelt for udtalelser omkring rigsretten og dens funktionsmåde, at de der har standpunkter om den, sjældent har kigget på hvordan man gør andre steder, eller for den sags skyld hvad der virkede eller ikke virkede ved den, trods alt, ret nylige sag vi havde med Tamil-sagen”.

Flagrende fokus

Det er sort snak – og bogen er desværre fyldt med den slags sludrende sætninger. Forfatteren har i det hele taget en uvane med på næsten hver side at henvise til noget, han senere vil gå i dybden med eller vil vende tilbage til.

Omvendt konstaterer han efter en 21 sider lang gennemgang af argumenterne for og imod tv-transmission fra Rigsretten, at ”Det går forbi denne bogs fokus at begynde på en større debat omkring åbenhed i retsplejen.”

Hvorefter også de følgende seks sider faktisk er netop sådan en debat.

Hvis man ikke engang vil ofre en simpel korrekturlæsning på en ny bog, skal man måske undlade at udgive den. 

Jakob Nielsen

Enkelte steder er der tilløb til interessante diskussioner om tendensen med, at politik bliver ”juridificeret”, altså at man flytter det, der egentlig burde være politiske kampe, over til domstolene. Men forfatteren når aldrig dybere ned i denne problematik og udstyrer igen afsnittet med nogle fejl, der tyder på, at han ikke har sat sig ind i stoffet. For eksempel nævner han, at en kontorchef blev frikendt i efterspillet til Tamilsagen, men det er noget vrøvl, eftersom der aldrig blev gennemført en tjenestemandssag mod den pågældende.

Pinligt for forlaget

Til sidst i bogen foreslår Leif Donbæk Thomsen, at der nedsættes en kommission, der skal reformere Rigsretten. Han lader ikke til at have overvejet, at en reform af Rigsretten med de elementer, forfatteren foreslår, vil kræve en grundlovsændring.

Når dommen i sagen mod Inger Støjberg er afsagt, vil der utvivlsomt – og med rette – følge en debat om Rigsrettens rolle i det moderne demokrati. Man må håbe, at den debat bliver mere kvalificeret end den sludrende, sjuskede og uredigerede snak, man finder i bogen ’Rigsret?’.

I mellemtiden bør bogen føre til selvransagelse hos forlaget Karnov Group. Hvis man ikke engang vil ofre en simpel korrekturlæsning på en ny bog, skal man måske undlade at udgive den. 

* RETTELSE: I en tidligere version af anmeldelsen stod, at bogen fejlagtigt frikendte Trump i en rigsretssag, der aldrig var rejst - nemlig den om forsøg på statskup 6. januar 2021. Men her var det faktisk anmelderen, der begik en pinlig fejl, for den sag blev rejst - og Trump blev frikendt, da flertallet for at dømme ham ikke var stort nok. Altinget beklager fejlen - og beklager især at have bebrejdet forfatteren for den fejl