To centrale embedsfolk i Støjberg-sagen får advarsler

Lykke Sørensen og Lene Vejrum har begge fået en advarsel som disciplinær reaktion på deres ageren i sagen om en ulovlig administration af unge asylpar.

Lykke Sørensen har fået en disciplinær advarsel for sin rolle som tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet under Inger Støjberg som minister. 
Lykke Sørensen har fået en disciplinær advarsel for sin rolle som tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet under Inger Støjberg som minister.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

I december måned sidste år blev der afsagt en historisk dom i Rigsretten mod tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg.

Nu får sagen også et endeligt punktum for to af sagens centrale embedsmænd, der var involveret i forløbet, hvor der blev iværksat en praksis, hvor unge asylpar i strid med loven blev adskilt uden en konkret og individuel vurdering. 

Læs også

Lykke Sørensen og Lene Vejrum har hver især fået en disciplinær advarsel for deres roller som tidligere afdelingschef i departementet og daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

“Justitsministeriet meddeler dig hermed en disciplinær advarsel, jf. tjenestemandslovens § 24, jf. § 10, i forbindelse med din ageren i den såkaldte instrukssag,” skriver Justitsministeriet i breve til henholdsvis Lykke Sørensen og Lene Vejrum.

Det viser en aktindsigt fra Justitsministeriet.

I dag er de begge ansat i Rigspolitiet, hvor Lykke Sørensen er politidirektør og Lene Vejrum er HR-chef, og Rigspolitiet oplyser til Altinget, at sagen for de to embedsmænd stopper her. 

Lykke Sørensen har nu som førsteprioritet at kunne lægge sagen bag sig og har på den baggrund besluttet at tage Justitsministeriets afgørelse til efterretning.

Søren Juul, Advokat og bisidder for Lykke Sørensen

“Sagen er afgjort disciplinært med en advarsel og får derfor ikke yderligere konsekvenser for de pågældende,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Med de nye afgørelser vurderer Justitsministeriet, at de to tjenestemænd ikke har levet op til tjenestemandsreglen om, at man “samvittighedsfuldt” skal overholde de regler, der gælder for ens stilling, og at man skal vise sig “værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

En advarsel er dog den mildeste af de disciplinære straffe, som en tjenestemand kan få for at have begået en tjenesteforseelse.

Uenige i afgørelsen

Hverken Lykke Sørensen eller Lene Vejrum er enig i Justitsministeriets ansvarsvurdering.

Lykke Sørensen mener, at bedømmelsen fra Justitsministeriet synes “at hvile på en introduktion af nye handlenormer inden for det departementale system – blandt andet med hensyn til forhold, der ligger uden for ens ansvarsområde”.

Hendes bisidder Søren Juul oplyser dog samtidig, at instrukssagen siden starten af januar 2016 har haft “et ganske belastende forløb”.

“Lykke Sørensen har nu som førsteprioritet at kunne lægge sagen bag sig og har på den baggrund besluttet at tage Justitsministeriets afgørelse til efterretning,” oplyser Søren Juul i en skriftlig kommentar.

Lene Vejrum mener heller ikke, at der er grundlag for at gøre et tjenstligt ansvar gældende med den begrundelse, at hun under hele forløbet “og under til tider overordentlige vanskelige forhold” har søgt at udføre sine opgaver “korrekt og samvittighedsfuldt”. 

Sagen er afgjort disciplinært med en advarsel og får derfor ikke yderligere konsekvenser for de pågældende.

Rigspolitiet

Bisidder Morten Samuelsson oplyser, at Lene Vejrum alligevel har valgt at modtage advarslen og ikke søge sagen prøvet i tjenestemandsretten, da der har været tale om “et meget langvarigt forløb”.

Herunder følger Justitsministeriets argumenter bag beslutningen om at uddele advarsler.

Skulle have gjort mere

Justitsministeriet lægger for Lykke Sørensen til grund, at hun var klar over, at en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ville være ulovlig, og at hun måtte have indset risikoen for, at Udlændingestyrelsen ville iværksætte eller have iværksat en sådan ordning uden undtagelser.

“På den baggrund finder Justitsministeriet, at du burde have taget yderligere skridt for at sikre dig, at administrationen var lovlig og i modsat fald tage skridt til at bringe den ulovlige ordning til ophør,” skriver Justitsministeriet i sin afgørelse.

Justitsministeriet finder dog også, at der foreligger en række formildende omstændigheder, som må tages i betragtning ved vurderingen af Lykke Sørensen.

Blandt andet, at Lykke Sørensen i den relevante periode var “under et betydeligt arbejdspres”, at hun hierarkisk var underordnet daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen og daværende minister Inger Støjberg. Men også, at Lykke Sørensen, inden ordningen blev iværksat, havde advaret imod, at en ordning uden undtagelser ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 

Fakta

Det retlige grundlag

Tjenestemandsloven 

Det følger af § 10 i tjenestemandsloven, at en tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for den pågældendes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Det følger endvidere af § 24, 1. pkt., i tjenestemandsloven, at som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation – herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele – eller afsked. 

Justitsministeriet lægger desuden vægt på, at Lykke Sørensen undervejs “gjorde visse bestræbelser på at bringe den ulovlige tilstand til ophør”, og at det blandt andet var på grund af Lykke Sørensens indsats, at ordningen ændrede karakter i midten af marts 2016.

Urigtige og vildledende oplysninger

Det var ikke en del af rigsretssagen mod Inger Støjberg, men Justitsministeriet har i sin afgørelse også lagt vægt på, at der undervejs i forløbet er blevet givet “urigtige og vildledende” oplysninger til Folketinget og Folketingets Ombudsmand, og at Lykke Sørensen som afdelingschef enten godkendte eller “var inde over” disse oplysninger.

Justitsministeriet finder endvidere, at det på de konkrete tidspunkter for afgivelsen af de nævnte oplysninger må have stået Lykke Sørensen klart, at oplysningerne ikke var retvisende og kunne være vildledende.

“På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at du tilsidesatte dine tjenstlige pligter ved enten at have deltaget i udformningen af de urigtige eller vildledende oplysninger eller ved ikke at have udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at forhindre afgivelsen af oplysningerne til henholdsvis Folketinget og Folketingets Ombudsmand,” skriver Justitsministeriet.

Pligt til at sige mere fra

Justitsministeriet vurderer også, at Lene Vejrum som tidligere vicedirektør indså, at der ikke var mulighed for undtagelser i den indkvarteringsordning, som styrelsen fik en instruks om at iværksætte den 10. februar 2016. 

Endvidere vurderer Justitsministeriet, at Lene Vejrum indså, at instruksen om at iværksætte en undtagelsesfri administration ikke var lovlig, og at hun burde have indset, at styrelsens bestræbelser på at identificere eventuelle særlige forhold i asylsagerne ikke var tilstrækkelig til at sikre en administration inden for rammerne af gældende ret. 

På den baggrund finder Justitsministeriet, at du burde have taget yderligere skridt for at sikre dig, at administrationen var lovlig og i modsat fald tage skridt til at bringe den ulovlige ordning til ophør.

Justitsministeriet i afgørelse om disciplinær advarsel til Lykke Sørensen

“På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at du har tilsidesat dine tjenstlige pligter i forbindelse med modtagelsen af den ulovlige tjenestebefaling ved ikke at have sagt klart fra i situationen blandt andet over for din overordnede, Henrik Grunnet, men i stedet medvirkede til, at den ulovlige instruks i vidt omfang blev efterlevet,” skriver Justitsministeriet.

"Særdeles vanskelig situation"

Også i denne sag finder Justitsministeriet dog, at der er formildende omstændigheder.

Blandt andet tillægger Justitsministeriet det “betydelig vægt”, at Lene Vejrum gjorde “visse bestræbelser på at bringe den ulovlige tilstand til ophør” ved at forsøge at få ministeriet til at ændre instruksen, hvilket også skete.

“Du bidrog herved til at afbøde en del af skadevirkningen af den ulovlige instruks i disse sager.”

Justitsministeriet peger også på, at Lene Vejrum “var sat i en særdeles vanskelig situation, hvor presset fra Udlændingeministeriet var stort”, og at de dispositioner, hun foretog i den periode, skete efter drøftelse med styrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet.

Men Lene Vejrum var “en del af Udlændingestyrelsens øverste ledelse” og havde derfor en central rolle også senere i forløbet, hvor Rigsretten fandt, at Udlændingestyrelsen ikke længere fra 18. marts 2016 var undergivet en instruks om, at der skulle ske adskillelse i alle sager. Alligevel blev der ikke fra start foretaget en ny vurdering af de sager, hvor der var sket adskillelse.

Justitsministeriet vurderer desuden, at Lene Vejrum tilsidesatte sine tjenstlige pligter ved enten at have deltaget i udformningen af “urigtige og vildledende oplysninger” eller ved ikke at have udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at forhindre afgivelsen af oplysningerne til henholdsvis Folketinget og Folketingets Ombudsmand.

Justitsministeriet har for begge embedsmænd lagt vægt på, at der er gået lang tid fra tjenesteforseelsen blev begået og frem til Rigsrettens dom den 13. december 2021. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Sørensen

Politidirektør, Rigspolitiet, fhv. fungerende direktør, Kriminalforsorgen
cand. jur. fra Københavns Universitet i 1993

Lene Linnea Vejrum

HR-direktør, Rigspolitiet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)