Fonde klar med millioner til naturfond

En national naturfond er så god en idé, at Velux-fonden og Villum-fonden nu giver tilsagn om at støtte, hvis staten også er med. 

”Vi er klar til at matche det beløb, som staten kommer med,” sagde den ansvarlige for fondenes miljøprogram, Helene Bjerre-Nielsen, på en konference på Christiansborg mandag om en kommende naturfond.

Velux-fonden og Villum-fonden er stiftet af Velux' grundlægger og donerede sidste år cirka en milliard kroner til almennyttige formål. Heraf 15-20 procent til miljøformål.

Der er Natur- og Landbrugskommissionen, som har anbefalet at oprette en naturfond, hvor staten årligt betaler 300 millioner kroner, mens fonde, virksomheder og private bidrager med de øvrige midler.

Helene Bjerre-Nielsen understreger, at det er afgørende, at staten bidrager med løbende basisbevillinger.

”Man kan godt købe natur og genoprette natur for private midler, men det er vigtigt, at staten sikrer, at fonden har en bund, så der også er penge til pleje og drift af områderne,” siger hun.

Hun vil endnu ikke underskrive en check til den ikke-eksisterende fond, men understreger, at fonden mener sin støtte alvorligt.

”Vi er helt klart indstillet på at indgå i dialog om det her. Jo mere staten kommer på banen, jo mere vil vi også bidrage.”

Ud over det statslige engagement er det vigtigt for fondene, at en naturfond bliver uafhængig af det politiske system; at fonden arbejder langsigtet, og at støtten ikke er afhængig af årlige finanslovsforhandlinger. Desuden lægger Helene Bjerre-Nielsen vægt på, at naturfondens arbejde er folkeligt forankret.

Hvem skal løfte opgaven? 
På mandagens konference, som var organiseret af en række grønne organisationer, var der bred opbakning til naturfonden hos både organisationer og de fremmødte politikere. Men der var ikke helt enighed om, hvordan fonden skal blive en realitet.

Jan Ejlsted, direktør i DOF, opfordrede miljøordførerne til at løfte ansvaret.

”I politikere skal være de vise mødre og fædre og tage initiativet, så der bliver lagt et pres, for hvis forslaget kun bliver behandlet i embedsværket, så er jeg bange for, at det dør,” sagde han.

SF's miljøordfører, Steen Gade, gjorde det klart, at man ikke skal regne med, at regeringen finder 300 millioner kroner i efterårets finanslovsforhandlinger. For ham er det vigtigt, at fonden kommer i gang, og at den får en fast bevilling. 

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, pointerede, at natur og miljø ikke står øverst på dagsordenen hos ret mange folketingspolitikere – inklusive medlemmerne af hans egen liste.

”Det hjælper, hvis en naturfond er et uomgængeligt krav i folkedybet. Det må I som grønne organisationer løfte,” sagde han.

Kommissionsformand Jørn Jespersen lod dog ikke politikerne slippe helt så let.

”Det har aldrig været forbudt for politikere selv at tage et initiativ,” lød det kontant.

DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen indtog en mægler-rolle og konkluderede, at både politikere og organisationer skal presse på for at realisere fonden.

”Bolden skal i mål,” sagde hun.

Flere bud på finansiering 
Hvis staten finder penge til fonden, var der på konferencen flere forslag til, hvordan fonden kunne sikres yderligere midler. Jægerne og sportsfiskerne vil overveje, om midler fra jagttegn og fisketegn kan bruges. Desuden var der forslag om private bidrag; folkeaktier; gebyr for inddragelse af landzone til byzone og gebyr ved anlæggelse af veje.

Sportsfiskernes formand, Verner W. Hansen, pointerede, at man ikke kun skal se fonden som en udgift.

”Det her skaber også værdier. Det har en stor samfundsmæssig værdi,” sagde han.

Natur- og Landbrugskommissionen understreger i forslaget om en naturfond, at fonden ikke skal erstatte den eksisterende naturindsats, som stat og kommuner varetager. Fonden skal være et supplement, som bidrager med ny natur. Kommissionen anslår selv, at fonden kan øge naturindsatsen med 50 procent.

Ejerskab eller drift 
På høringen var der ikke enighed om, hvorvidt fonden selv skal eje alle de nye naturarealer. Det er et stort ønske for nogle af de grønne organisationer.

Niels Peter Nørring, 
direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer, påpegede derimod, at fonden også kan bruges til at sikre pleje og drift af den eksisterende natur for at sikre naturindholdet der, ligesom fonden kunne tinglyse en bestemt naturtilstand på arealer uden at opkøbe dem af lodsejerne. 

Jan Ejlsted fra DOF mente modsat, at det var afgørende for den folkelige opbakning til fonden, at fondens penge blev brugt til opkøb af varig natur - og ikke blot til drift af eksisterende natur.   

Konferencen var arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Sportsfiskerne.