Skarp kritik efter ny klagestorm på børnehandicapområdet

HANDICAP: Efter et dyk i antallet af klager på børnehandicapområdet er niveauet igen steget markant siden 2016. Og i knap hver anden sag er der noget at komme efter. Dybt bekymrende, mener Det Centrale Handicapråd.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det kniber med tilliden mellem forældre til handicappede børn og de kommuner, der skal sikre dem hjælpemidler og støtte.

Sidste år modtog Ankestyrelsen 2.716 klager over kommunernes afgørelser på børnehandicapområdet. Efter et dyk i antallet af klager er niveauet i de seneste tre år igen steget markant.

Og til forskel fra 2014, hvorfra de tidligste tal på området stammer, er der fejl i forholdsmæssigt langt flere sager i 2018, hvor næsten halvdelen af klagerne førte til omgørelse.

Det viser en opgørelse, som Altinget har foretaget på baggrund af tal fra Ankestyrelsen.

Der er alt for mange mennesker derude, der oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Der mangler simpelt hen tillid til systemet.

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

De mange klager udløser skarp kritik fra Det Centrale Handicapråd.

"Som pårørende til et barn med handicap står man allerede i en rigtig vanskelig situation. Det er dybt bekymrende, at det møde, man så har med systemet, i stigende grad resulterer i klager. Det vidner om, at der er alt for mange mennesker derude, der oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Der mangler simpelt hen tillid til systemet," siger formand Liselotte Hyveled.

Ankestyrelsens afgørelser på børnehandicapområdet fordelt på sagsudfald, 2014-2018

Kilde: Ankestyrelsen

De mange klager viser, at mange familier til børn med handicap oplever systemet som en modstander frem for en samarbejdspartner, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer (DH).

0:000:00