Ekstra velfærdsmilliarder sender kommuner historisk tæt på statslig straf

En smule mindre mådehold i Københavns Kommune, og så var 2018 endt som året, hvor kommunerne for første gang udløste en ’dummebøde’ fra Finansministeriet for at have brugt for mange penge på velfærd.

Kun godt 100 millioner kroner adskiller kommunernes regnskabsresultat fra det loft, der er lagt over det lokale forbrug på ikke mindst daginstitutioner, ældrepleje og folkeskoler.

Det svarer til blot 0,04 procent af kommunernes samlede velfærdsbevilling. Og var kommunerne gået over loftet, ville staten kunne straffe dem ved at trække et beløb svarende til budgetoverskridelsen ud af det efterfølgende års bevilling.

"Både i den enkelte kommune og hos KL er man selvfølgelig tilfredse med, at man er kommet så tæt på som overhovedet muligt på at have brugt servicerammen. Men det kan også betyde, at der igen kommer en frygt for, hvad der sker, hvis tendensen fortsætter opad," siger Kurt Houlberg, der er professor i kommuneøkonomi ved Vive.

Det er også et demokratisk problem, hvis man af frygt for at blive straffet undlader at bruge de penge, der er afsat.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Finansordfører

Sanktionerne blev lovfæstet med budgetloven, der blev vedtaget i 2012. Og siden deres indførsel har kommunerne år efter år brugt flere milliarder kroner mindre på velfærd, end de ellers har fået lov til at staten. I høj grad af frygt for at blive straffet, vurderer Kurt Houlberg.