Ung kvindeligt talent fra Frederiksen-lejren: Portræt af ny forskningsminister

Denne artikel blev bragt første gang 28. juni 2019.

Det er et relativt ubeskrevet blad, der nu overtager nøglerne til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hvis man forsøger at google sig frem til, hvem 36-årige Ane Halsboe-Jørgensen er, har man fået noget af en opgave for sig.

Ud over det klassiske politiker-CV er det ikke meget, den ellers så pålidelige søgemaskine kan finde frem til.

Gode uddannelser er det, vi lever af. Det er en investering i fremtiden, og det kan altid betale sig at investere i mennesker.

Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og forskningsminister

Og det er ellers ikke noget, der er normalt for en politiker, der har siddet i Folketinget i mere end otte år. Særligt ikke når det folketingsmedlem er en del af den socialdemokratiske gruppeledelse og har været det siden 2011. Omvendt vidner det også om, at det ikke er hvem som helst, der i fremtiden skal tegne uddannelses- og forskningsområdet. For når de politiske med- og modspillere skal karakterisere hende, tegner der sig et billede af en ambitiøs og dygtig politisk håndværker.

Flittig, men ikke til store armbevægelser
Kollegaerne fra Christiansborg beskriver Ane Halsboe-Jørgensen i rosende vendinger og med en dyb respekt for den flid, hun altid har vist, når det gjaldt børneområdet, som hun i den forgangne folketingsperiode har været ordfører for. Hun beskrives som arbejdsom og meget grundig, men samtidig er hun ikke til store armbevægelser, lyder det.

”Hun er aldrig den højtråbende i lokalet,” siger Venstres børneordfører, Anni Matthiesen, som derfor også peger på, at netop gennemslagskraft kan blive en af Halsboes største udfordringer som minister.

”Hvis Ane får en flok ordførere, der er virkeligt højtråbende, kan hun komme til kort, ikke hun formår at sige ”hertil og ikke længere, kære venner”. Jeg er heller ikke selv typen, der råber og skriger, men som minister er det nødvendigt at kunne slå i bordet.”

Slår i bordet, når det er nødvendigt
Enhedslistens Rosa Lund er dog ikke bekymret for, at gennemslagskraften bliver et problem for den nye minister. Fra 2011 til 2015 arbejdede hun sammen med Halsboe omkring flere ting på netop børneområdet.

”Ane slår i bordet, når hun mener, det er nødvendigt. Men hun er ikke til store armbevægelser,” siger hun.

Anni Matthiesen anerkender da også, at Ane Halsboe-Jørgensens facon i de fleste tilfælde vil vise sig som en styrke.

”I sidste ende er det det lange seje træk, der bliver belønnet. Man kan råbe og skrige nok så meget, men hvis du kommer til kort i forhold til selve indholdet, får du ikke indflydelse. Der er Ane altid velforberedt,” siger hun.  

En lydhør politiker
Partikollegaen og vennen Jeppe Bruus kender ikke Ane Halsboe-Jørgensen som ”en stille politiker”.

”Hun sidder i ledelsen og markerer sig i de interne debatter, men hun er meget lyttende, og det bliver en styrke for hende som minister,” siger han og fortsætter:

”En dygtig minister forstår at lytte til ordførerne og holde dem tæt på sig.”

Rosa Lund er enig.

”Jeg er glad for, at det er hende, der skal sidde på området. Hun lytter altid – og selvom vi ikke er enige, tager hun det aldrig personligt,” siger hun.

I tråd med partilinjen
Ud over at Halsboe har siddet i gruppeledelsen i flere år, er hun også med i kaffeklubben ”Netværket”, som statsminister Mette Frederiksen sad i, før hun blev S-formand. Dermed peger alt på, at hendes politik ligger tæt op ad partilinjen. Derfor bliver det også interessant at se, om hun bringer flere ambitioner med til området ud over dem, partiet allerede har lagt frem både under og efter valgkampen.

Til torsdagens ministeroverdragelse nævnede hun selv både uddannelsesloftet, besparelserne og perfekthedskulturen som ting, hun glæder sig til at arbejde med. Derudover fortalte hun efterfølgende til Altinget, at hun ser frem til at give ”velfærdsuddannelserne et kram”.

Sidste år markerede hun sig i den offentlige debat med en bogudgivelse sammen med partikollegaen Pernille Rosenkrantz-Theil. Bogen havde titlen ”Det betaler sig at investere i mennesker”, og her gik de to socialdemokrater kritisk til Finansministeriets regnemodeller, som de gerne vil have udvidet til også at medregne konsekvenserne af sociale investeringer. Noget tyder på, at hun vil trække nogle af de filosofier med ind i ministeriet.

”Gode uddannelser er det, vi lever af. Det er en investering i fremtiden, og det kan altid betale sig at investere i mennesker,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen blandt andet i sin tale.

Da Altinget talte med hende efter følgende, var hun dog ikke meget for at blive konkret på regeringens ambitioner for forskningsområdet.  

I jeres forståelsespapir står der, at I vil bruge mindst en procent af BNP på forskning. Skal det være mere end en procent?

”Jeg kommer til at indgå i det store regeringssamarbejde, og jeg glæder mig til at være en del af det hold, og så finder vi en retning sammen.”