Mette Bock i afskedsinterview: Omprioriteringsbidraget har været et spøgelse

FIK DU LÆST: I sin ministertid forsvarede Mette Bock (LA) kulturbesparelserne med næb og kløer. I dag glæder hun sig over, at de ser ud til at stoppe. Hun giver også en bredside til sine kollegaer, der har spoleret reformer ved at uddele kulturgaver til valgkredse. Læs eller genlæs interviewet her. 

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Denne artikel blev bragt første gang 3. juni 2019.

Indsigt i kulturen er en mangelvare på Christiansborg. Det opdager vi desværre først, når det bliver udfordret, og så er det måske for sent.

Mette Bock (LA)
Afgående kirke- og kulturminister

Mette Bock (LA) er godt tilfreds med, at et politisk flertal ser ud til at ville sløjfe omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

”Det glæder mig. Kulturen er det mindste område økonomisk, men det er også et vigtigt område. Man kan godt have et omprioriteringsbidrag i en periode, men man når også til et punkt, hvor man ikke kan længere,” siger Mette Bock.

Og det er nye toner.

Nogle ting har jeg været 100 procent enig med DF i, mens jeg på andre områder har været rygende uenig med dem. Hele forløbet omkring FM4 har været et pinagtigt forløb.

Mette Bock (LA)
Afgående kirke- og kulturminister

Inden valgkampen blev skudt i gang, og Lars Løkke Rasmussen (V) gav sit velfærdsløfte, var regeringens plan, at de årlige kulturbesparelser skulle fortsætte til 2021. Og det var et synspunkt, Mette Bock som minister selv stod på mål for, hvilket har efterladt hende med et noget blakket ry i dele af kulturlivet.

Ville ikke være illoyal
Selv mener hun, at det var det eneste rigtige at gøre.

”Jeg ved godt, at nogle ministre har den tilgang, at man bare skal kæmpe for sit eget område. Men som minister er jeg en del af en helhed og en regering. Det ville være illoyalt som minister, hvis jeg ikke arbejdede inden for den præmis, jeg var gået ind på. Det opfatter jeg som en del af min professionalisme, at jeg selvfølgelig har skulle stå på mål for regeringens samlede politik,” siger hun, men understreger, at hun har ”kæmpet bag ved gardinerne” i regeringen.

”Det var derfor, jeg kæmpede så hårdt for at få de 775 millioner ført tilbage til kulturen,” siger hun med henvisning til seneste finanslov.

Partiledelsen i Liberal Alliance er langtfra lige så begejstrede for, at Venstre er gået med til at standse besparelserne på kulturområdet, men på spørgsmålet, om hvorvidt hun nu bryder med partilinjen, svarer hun:

"Det er muligt. Det må du snakke med de andre om. Nu er jeg ude af politik, og det her er min holdning. Og den giver jeg udtryk for."

Omprioriteringsbidraget var et spøgelse
Selv beskriver hun omprioriteringsbidraget som ”et spøgelse”. Mette Bock er af flere kulturaktører blevet beskrevet som en af de mere ambitiøse og modige kulturministre i nyere tid på grund af hendes iver efter at få foretaget reformer på området. Alligevel lykkedes hun kun med at flytte rundt på overvejende små beløber, hvis vi ser bort fra medieaftalens økonomiske hug i DR.

En reform af museumsstøtten blev trods det store forarbejde aldrig til noget, mens der på orkesterområdet og scenekunstområdet blev flyttet sammenlagt 19 millioner kroner.

Mette Bock erkender, at omprioriteringsbidraget ikke har gjort det nemmere at få gennemført reformer.

”Det er der ingen tvivl om. Spøgelset består i, at alle gode og faglige diskussioner er blevet henført til, at omprioriteringsbidraget har været der. Men det er også en dårlig forklaring på angsten for forandring,” siger hun.

Mette Bock vil desuden ikke acceptere fortællingen om, at hun kun er lykkedes med småting i forhold til de reformer, hun varslede, da hun blev minister.

”Du kan da lige prøve at sammenligne med mine forgængere og prøve at se, hvor meget de fik gennemført. Det er aldrig lykkedes at lave så grundlæggende forandringer i en medieaftale. Og jeg synes også, at selvom museumsreformen ikke er kommet på plads, så er det grundige forarbejde allerede gjort, og det er jeg stolt over,” siger hun.

Afviser at have stået i skyggen af finansminister
Det har i mange år været en sejlivet drilsk morsomhed i kulturlivet at udpege finansministeren til landets sande kulturminister, og under Mette Bock har det langtfra været en undtagelse. Ikke siden Brian Mikkelsen var kulturminister i 2000’erne, har en kulturminister siddet med i regeringens magtfulde Koordinationsudvalget, og da medieforligets økonomiske rammer vedrørende DR-besparelser blev præsenteret, foregik det også med Kristian Jensen i spidsen.

Mette Bock giver dog ikke meget for, at hun skulle være en mindre magtfuld minister.

”Det er en myte. At de økonomiske rammer blev lagt fast i Finansministeriet og Økonomiudvalget, er der intet unaturligt ved. Det sker på alle politikområder. Men forhandlingerne om de forlig og aftaler, der er lavet, er foregået i Kulturministeriet, uden finansministeren var til stede,” siger hun og forklarer, at hun har været til stede under koordinationsudvalgsmøderne, hver gang der er blevet forhandlet noget væsentligt på kulturområdet.

Så det er ikke finansministeren, der har dikteret kulturpolitikken?

”Nej, det er lodret forkert. Men det er en sejlivet myte, som jeg for længst har opgivet at gå op imod,” siger hun.

Sognerådspolitik og armslængde
Noget, der til gengæld har spændt ben for hendes arbejde med reformer, er den såkaldte sognerådspolitik, hvor lokalt valgte politikere øremærker til bestemte kulturinstitutioner. Da det lykkedes for Mette Bock at tilbageføre 775 millioner kroner på finansloven for 2019, gik en del af pengene til bestemte kulturinstitutioner, deriblandt Kattegatcentret, Mindelunden og Mosede Fort i Greve Museum.

De ovennævnte kulturinstitutioner lå i valgkreds hos og var proklamerede personlige mærkesager for henholdsvis Britt Bager (V), Rasmus Jarlov (K) og Bertel Haarder (V).

Overnævnte gaver har ifølge Mette Bock været meget problematiske.

”Det er noget af det, jeg har ærgret mig allermest over undervejs. De små sukkerknalder, som bliver uddelt, er med til at lægge gift for at få lavet de nødvendige gennemgribende reformer. De er i deres ret til at gøre det, men hvis man vil noget på kulturområdet, så er det virkelig en sølle måde at gøre det på,” siger hun.

Læs også

Direktør på forlaget Gyldendal og tidligere teaterchef på Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahl, har givet udtryk for, at de små kulturgaver på finansloven var ”missilet under vandlinjen på armslængdeprincippet”.

Mette Bock afviste dengang over for Altinget, at det handlede om armslængdeprincippet, men giver i dag Morten Hesseldahl ret.

”Han har fuldstændig ret. Der er ikke noget illegalt i det, sådan er demokratiet. Men vi politikere skal skabe grundlæggende fornuftige rammer, som er gennemsigtige – og hvor det er tydeligt, hvad der er præmissen. Jeg mener ikke, vi skal være så tæt på midlerne til kulturen,” siger Mette Bock.

Dokumentation

BLÅ BOG − Mette Bock

Uddannelse: cand.scient.pol., Aarhus Universitet og mag.art. i filosofi, Odense Universitet

Kultur- og kirkeminister siden 28. november 2016

Valgt til Folketinget for Liberal Alliance i 2011

2008-10: Programdirektør i DR

2002-07: Administrerende direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten

1999-02: Chefkonsulent, Lisberg Management, og programdirektør, Scandinavian International Management Institute

1998: Journalist på Jyllands-Posten

1992-97: Direktør, Muskelsvindfonden

1989-92: Programchef, Dansk Management Center

Mette Bock har været politisk aktiv gennem mange år. Først som medlem af SF, som hun var folketingskandidat for i 1994.

Ved valget i 2001 var hun folketingskandidat for Det Radikale Venstre og indtil 2006 næstformand for partiets landsorganisation. Men i 2007, da Ny Alliance blev dannet, erklærede hun sin sympati for det nye parti.

Mette Bock har skrevet bidrag til flere bøger og har siddet i en række bestyrelser, før hun blev minister.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00