Borgmestre frygter nedskæringer på dagtilbud efter udligningsudspil

UDSPIL: Regeringens udspil til en ny udligningsreform kan betyde forringelser på blandt andet daginstitutioner i rige kommuner, frygter borgmestre. 

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Flere borgmestre frygter at måtte skære på tunge velfærdsområder som dagtilbud, skoler og ældreområdet, hvis regeringens udspil til en udligningsreform bliver til virkelighed.

Sådan lyder det fra borgmestrene i nogle af landets rigeste kommuner, som af regeringen er blevet udpeget til at skulle aflevere flere penge til yderkommunerne.

"Vi kommer til at skære alle mulige steder. Ikke kun på daginstitutioner, men hele vejen rundt," forklarer Skanderborgs socialdemokratiske borgmester, Frands Fischer. Han påpeger samtidig, at det bliver sværere at leve op til kravene om minimumsnormeringer, som er aftalt i finanslovsaftalen.

"Det korte svar er ja. Det gør det. Fordi det kommer til at fjerne vores finansieringsgrundlag. Vi får færre penge til at lave velfærd for," siger Frands Fischer.

Det kommer til at ramme dagtilbuddene på den ene eller anden måde. Det kan også være, at det bliver på videreuddannelse af pædagogerne eller lokaler, vi kommer til at skære.

Karsten Längerich
Borgmester, Allerød Kommune (V)

Ifølge regeringen skal i alt 34 kommuner afgive mere, end de gør nu. Derfor vil regeringen give de pågældende kommuner mulighed for at sætte skatten op, så det ikke går ud over velfærden i kommunen.

Allerød Kommune er en af de kommuner, der er udset til at levere flere penge til resten af landet end i dag.

Derfor forventer Allerøds borgmester, Karsten Längerich, både at måtte hæve skatten og skulle finde besparelser på velfærden i kommunen. Og det vil gå ud over dagtilbudsområdet og gøre det sværere at leve op til normeringskravene, forventer borgmesteren.

"Det kommer til at ramme dagtilbuddene på den ene eller anden måde. Det kan også være, at det bliver på videreuddannelse af pædagogerne eller lokaler, vi kommer til at skære," siger Karsten Längerich.

Læs også

Må skære i velfærd eller hæve skatter
Også borgmesteren i Dragør Kommune kan se frem til at aflevere flere af borgernes skatteindtægter fra kommunekassen til andre kommuner. Og det vil ifølge Eik Bidstrup (V) føre til velfærdsforringelser for borgerne.

"Det kommer til at betyde store velfærdsforringelser, hvis det står til troende. Ingen steder er hellige", siger Eik Bidstrup, borgmester i Dragør Kommune.

Regeringen lægger i sit udspil op til, at en række af de mest velstillede kommuner i landet – særligt i hovedstadsområdet og nord for København – skal aflevere i alt 1,4 milliarder, som i stedet skal overføres til fattigere kommuner.

Alene de fem rigeste kommuner i form af Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal aflevere 600 millioner.

Det stiller ifølge både Hørsholms Kommunes borgmester, Morten Slotved (K), og Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K), de rige kommuner over for to valgmuligheder. Enten at skære i kernevelfærden eller at sætte skatterne i kommunen op.

"Det er jo ikke sådan, at vi bare har nogle penge liggende, som vi venter på at forære til andre kommuner," siger Sofia Osmani.

Artiklen er et uddrag af en længere artikel fra Altinget Børn. Her får du flere kommentarer og mere perspektiv. Du kan tegne et prøveabonnement her

 

Dokumentation

Her er hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny udligningsreform:
De velstillede kommuner, særligt i hovedstaden og nord for hovedstaden, skal betale 1,4 milliarder, der i stedet skal gå til fattigere kommuner. Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal tilsammen betale 600 millioner ud af de i alt 1,4 milliarder. 

De kommuner, der skal bidrage med flere penge til de andre kommuner, kan vælge at sætte skatten op og dermed selv beholde de ekstra skatteindtægter, så det ikke går udover velfærden i kommunerne. Regeringen vil samtidig sætte den statslige bundskat ned, så skatteniveauet samlet set forbliver uændret.

De kommuner, der kan se frem til at modtage flere penge, kan vælge at bruge en del af pengene på at sænke kommuneskatten.

Der afsættes én milliard til yder- og ø-kommuner, hvoraf de 500 millioner er friske penge fra statskassen.

Ifølge regeringens udspil kan 58 kommuner se frem til at modtage flere penge, mens 34 kommuner står til at afgive flere penge. De sidste seks kommuner bliver ikke påvirket økonomisk af udspillet.

Fredag præsenteres beregninger over præcis, hvor meget hver enkelt kommune skal modtage eller punge ud med.

Du kan dykke ned i alle hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny udligningsreform i denne artikel.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Eik Dahl Bidstrup

Ejerleder af udviklings- og rådgivningsfirmaet SpecialistDanmark, fhv. borgmester (V), Dragør 2014-21 og fhv. formand for Krifa 2021-22
M.A.Min. (Organisatorisk ledelse og teologi)

Frands Fischer

Borgmester (S), Skanderborg Kommune
cand.scient. i idræt og statskundskab (Aarhus Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024