V og S vil fuldtidsaktivere flygtninge, som allerede aktiveres meget mere end danskere

37-TIMERS AKTIVERING: Der tegner sig bred politisk enighed om skrappere aktiveringskrav til nytilkomne indvandrere. Men gruppen aktiveres allerede i dag langt mere end etniske danskere, viser en analyse. Til gengæld er aktiveringsgraden for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp lav. 

Syriske kvinder i praktik på De Forenede Dampvaskerier i Skovlunde. Nu vil regeringen stille krav o aktivering på fuld tid til gengæld for fuld offentlig forsørgelse.
Syriske kvinder i praktik på De Forenede Dampvaskerier i Skovlunde. Nu vil regeringen stille krav o aktivering på fuld tid til gengæld for fuld offentlig forsørgelse.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Trods store forskelle er Socialdemokratiet og Venstre enige om én ting: Flygtninge og indvandrere skal arbejde til gengæld for offentlig forsørgelse.

Med Venstres nye udspil om udlændinge på arbejdsmarkedet, vil partiet blandt andet skærpe aktiveringskravene til arbejdsløse indvandrere.

Jakob Ellemann har opfordret til en bred politisk aftale, der kan få flere indvandrere i job, og har dermed lagt madding ud til regeringen, som har bebudet sit udspil til 37-timers aktivering af indvandrere til foråret.

Partierne er enige om, at nytilkomne flygtninge fremover skal i praktik, uddannelse eller anden aktivering på fuld tid, hvis de skal have integrationsydelse.

Men netop gruppen af nytilkomne får allerede i dag langt mere aktivering end andre grupper i beskæftigelsessystemet.

Det viser en analyse fra Videnscenter for Integration.

I 2019 var flygtninge på integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet således aktivering i 50 procent af tiden, mens etniske danskere på kontanthjælp kun var i aktivering i 17 procent af tiden.

Til gengæld lå aktiveringsgraden for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp kun på 11 procent, viser analysen, som er baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det rejser spørgsmålet, om det faktisk er i gruppen af nytilkomne flygtninge, at behovet for aktivering er størst, mener Rasmus Brygger, der er stifter af Videnscenter for Integration.

"Nytilkomne flygtninge får fem gange så meget aktivering som de indvandrere, der har været her i længere tid. Det er en voldsom forskel, så spørgsmålet er, om det ikke giver mere mening at koncentrere den nye indsats mod ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp," siger han.

Læs også

Unge mænd og kvinder står uden job
Det er med andre ord vigtigt at identificere, hvor skoen trykker, før man kaster sig ud i en politisk overbudskrig om, hvor skrappe aktiveringskrav, der skal stilles til indvandrere.

"Man skal i hvert fald være opmærksom på, at det bliver dyrt. Hvis alle indvandrere skal omfattes, kan det koste flere milliarder i indsats," siger Rasmus Brygger.

Han henviser til et svar fra Beskæftigelsesministeriet, som i 2018 anslog, at fuldtidsaktiering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse ville medføre en årlig udgift på knap halvanden milliard kroner ekstra.

Derudover er det vigtigt, at en kommende reform ikke bare ender som aktivering for aktiveringens skyld, understreger Rasmus Brygger.

"Det er afgørende, at aktiveringen også har et formål, og man også bruger det til at opkvalificere," siger han.

Rekordhøj beskæftigelse blandt indvandrere
Den politiske debat kan let give indtryk af, at det står skidt til med beskæftigelsesgraden blandt indvandrere i Danmark. Men faktisk er det modsatte tilfældet, som en artikel i Mandag Morgen dokumenterede for nylig.

Beskæftigelsesgraden for folk fra ikkevestlige lande nåede før coronakrisen 58,6 procent, hvilket er det højeste niveau i de 40 år, Danmark har haft data på området til rådighed.

Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent.

Der er dog markant lavere beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse - og både regeringen og Venstre fremhæver netop disse grupper som fokus for den kommende integrationsreform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Brygger

Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
ba.merc. (SDU 2013)

0:000:00