Minister vil give forskere mere frihed til at bekæmpe "populistisk bullshit"

Med kodekset vil Christina Egelund også styrke forskningsfriheden, hvor hun ser bekymrende tendenser til, at forskere ikke føler sig frie til at til at vælge forskningsemner og metoder uanset hvor kontroversielle emnerne måtte være.

"Når vi lever i en tid, hvor jeg i den grad vil betone vigtigheden af forskning til at gøre op med alt muligt populistisk bullshit, så skal forskerne også være fri og føle sig trygge i deres forskningsfrihed," siger hun til Altinget.

De nye retningslinjer skal nedfældes af et udvalg, der bliver nedsat i begyndelsen af 2024 og forventes færdigt i 2025.

Når verden forandrer sig så meget, er det helt vildt vigtigt, at man sørger for at forskningsfriheden kan trives og have optimale rammer

Christina Egelund (M)
Uddannelses- og forskningsminister

Udvalget skal laver de endelige formuleringer i det nye kodeks, men Christina Egelund har allerede besluttet, hvor der skal sættes ind.

Kodeks for forskningsintegritet blev lavet i 2014. Det er et frivilligt sæt retningslinjer, som skal ensarte regler for hvordan forskere håndterer planlægning af forskning, data, publicering, forfatterskab, samarbejder og interessekonflikter.

Dertil skal udvalget lavet regler på fem nye områder. Forskningsfrihed, internationale samarbejder, samarbejde med eksterne parter, kunstig intelligens og open science.

Forskning skal overdøve bullshit

At styrket frihed til forskerne skal være et modtræk til blandt andet ‘fake news’, blev særligt tydeligt under covid-19-pandemien, hvor stemmer i debatten spredte misinformation om sygdommens ophav og de vacciner, der skulle bekæmpe virussen. Noget af den misinformation blev spredt for at skabe politisk vinding med, hvad Egelund kalder "populistisk bullshit”.

Hendes modtræk er at styrke forskningens stemme og samtidig dæmme op for nogle af de ting, der påvirker forskningsverdenen indefra - heriblandt pres på forskernes frie valg af forskningsemner og -metoder.

"Når verden forandrer sig så meget, er det helt vildt vigtigt, at man sørger for at forskningsfriheden kan trives og have optimale rammer," siger hun.

Frygt for repressalier bekymrer

Opdateringen til det eksisterende kodeks for forskningsintegritet fra 2014 skal også sætte rammer, der skal kunne forhindre skandalesager som oksekødssagen.

Samtidig skal kodekset give forskere bedre vilkår til at bedrive den bedste forskning, de kan, uden at frygte repressalier.

Ifølge en rapport fra Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFiR) fra maj, frygter tre procent af forskere i Danmark repressalier i en sådan grad, at de har fravalgt kontroversielle emner i deres forskning.

18 procent føler ikke, deres ledelser bakker dem op i at udtale sig om kontroversielle emner.

"Det synes jeg er stærkt bekymrende. Omdrejningspunktet for forskningsaktivitet må og skal være den enkelte forskers egen nysgerrighed og vurdering af, hvad der relevant. De beslutninger skal være fri for frygt for repressalier og holdningsundertrykkende adfærd," siger hun.

Kan man ikke anskue de her problemer med forskningsfriheden som lokale forhold, fordi forskerne ikke stoler på deres ledelse, eller at ledelsen bare ikke er tydelig nok omkring de her værdier?

"Jeg interesserer mig for det, fordi jeg har et ansvar for at stå vagt om den fri forskning. Ledelserne kan skabe forandringer i hverdagen og ændre på billedet til den næste rapport. Men jeg tror på, at når jeg taler åbent om problemer, så gør det indtryk på dem, der forvalter forskningen," siger hun.

Ikke flere oksekødssager og retningslinjer for AI

Egelunds kodeks skal også dæmme op for regulære forskningsskandaler. En af de større skandaler i forskningen de seneste år har været den såkaldte oksekødssag.

Den handlede om, at forskere på Aarhus Universitet tillod slagterivirksomheden Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer at lave markante ændringer i formuleringerne i en rapport om oksekøds klimapåvirkning, som virksomheden og organisationen havde bestilt hos universitetet.

Sandheden er blevet subjektivt allemandseje. Demokratiet i den vestlige verden er udfordret af bevægelser, der sætter spørgsmålstegn ved videnskaben. Derfor er det vigtigt at stå vagt om den.

Christina Egelund (M)
Uddannelses- og forskningsminister

Sagen blev oprullet af Information. Sagen førte til den ansvarlige institutleders afgang, og Aarhus Universitet skærpede sine procedurer for bestilte rapporter. Men Egelund mener, der er al mulig grund til, at hun også sætter ind:

"De her sager er velbeskrevne, og jeg tror ikke, der er to holdninger til, at det dybt problematisk, når armslængdeprincippet bliver brudt. Det skal selvfølgelig adresseres. Nogle gange er man nødt til at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Og det er nødvendigt at gentage, at der er et armslængdeprincip, der skal overholdes," siger hun.

Kan et kodeks for god opførsel standse den slags sager?

"Et kodeks kan ikke i sig selv løse den slags problemer. Men det kan efterlevelsen af et kodeks. Sådan er det med alle regler. Her er det jo så ovenikøbet frivilligt at tilslutte sig retningslinjerne. Det er derfor, det er vigtigt at dem, der skal efterleve reglerne, også er med til at udarbejde dem og føler et ejerskab over dem," siger hun.

Egelund vil også have regler for brug af AI i forskningen med i opdateringen af kodekset.

Det er flere gange blevet vist, hvordan sprogmodeller som ChatGPT kan skrive tekster samt fabrikere kildelister og referencer, der ser enormt overbevisende ud.

"Jeg har en følelse af, at vi står med foden lige inden for den næste gigantiske teknologiske revolution," siger Christina Egelund.

Hun slår fast, at det er afgørende, retningslinjerne laves, så de ikke hæmmer kunstig intelligens som forsknings- og innovationsområde, men håndterer de muligheder for misbrug, der er.

"At skulle lave et kodeks for rammerne for forskning uden at adressere AI ville være fuldstændig uden for skiven. Så det skal med, men med en tilgang, der også handler om at gribe de muligheder, der er," siger hun.

Forskning som sikkerhedspolitik

Som mange andre områder af tilværelsen er sikkerhedspolitikken også krøbet ind i forskningsverdenen de seneste år – i en sådan grad, at der er lavet et fast samarbejdsudvalg mellem de danske universiteter, Egelunds ministerie og de danske efterretningstjenester.

Kvanteteknologi er også vigtigt i forhold til bekæmpelse af klimaforandringer, og her vil vi gerne samarbejde med kineserne

Christina Egelund (M)
Uddannelses- og forskningsminister

Det nye kodeks for forskningsintegritet skal derfor også sætte rammerne for, hvordan danske forskere kan samarbejde internationalt, og hvor grænsen går.

Christina Egelund illustrerer selv dilemmaerne i at bringe sikkerhedspolitisk tænkning ind i forskningen med Danmarks nye satsning på forskning i kvanteteknologi.

Kvantecomputere er stadig under udvikling, men de forventes eksempelvis med lethed at kunne bryde de fleste kendte former for kryptering, der er i brug i dag.

"Kan man have forskere siddende og lave banebrydende løsninger inden for krypteret kommunikation med kvanteteknologi, hvis de forskere er underlagt en loyalitetskontrakt med det kinesiske styre? Det kan man åbenlyst ikke," siger hun og fortsætter:

"Men kvanteteknologi er også vigtigt i forhold til bekæmpelse af klimaforandringer, og her vil vi gerne samarbejde med kineserne. Den balancegang vi skal manøvrere i. Det er ikke løst ved at nedfælde nogle ord i et kodeks, men det kan være en rettesnor. Vi er nødt til at adressere det dilemma," siger hun.