Analyse af 
Rasmus Dahl Løppenthin

Ældreaftale skulle sikre regeringen en vigtig sejr. Nu er forhandlingerne igen gået i stå

Ældreministeren har aflyst flere forhandlingsmøder med en dybt forundret opposition. Forløbet tyder på, at regeringen internt er stærkt uenige om, hvordan ældreaftalen skal komme i hus.

Ældreudspil blev under stor mediebevågenhed lanceret på et plejehjem i januar. Nu forhandlingerne gået i stå, og meget få virker til at have et svar på, hvordan de kommer i hus.
Ældreudspil blev under stor mediebevågenhed lanceret på et plejehjem i januar. Nu forhandlingerne gået i stå, og meget få virker til at have et svar på, hvordan de kommer i hus.Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Rasmus Dahl Løppenthin

Da regeringstoppen under stor mediebevågenhed lancerede sit samlede ældreudspil på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding var dagen planlagt ned til mindste detalje. 

Altinget har fået aktindsigt i køreplanen, der indeholdt et såkaldt “minutprogram”. Her kan man se, at ministrene skulle ankomme 9.10, aflevere jakker 9.12 og gå op ad trappen 9.14. Klokken 9.18 kom regeringsdelegationen og en fotograf fra pressen på besøg hos beboeren Grethe, og de gik igen 9.22. 

Når man efterfølgende har fulgt selve forhandlingerne om ældreudspillet, må man stilfærdigt konstatere, at de ikke har været styret med samme nidkærhed. 

Tidligere i denne uge så ældreminister Mette Kierkgaard (M) sig nødsaget til at aflyse et planlagt forhandlingsmøde med den tilbageværende del af oppositionen. Torsdag eftermiddag var der ifølge Altingets oplysninger fortsat ikke sat dato på et nyt møde. 

{{toplink}}
Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

I marts måtte ældreminister Mette Kierkgaard også aflyse to planlagte møder i de fastslåste forhandlinger, selvom det oprindeligt var planen at få aftalen på plads inden påske. 

Ferien blev brugt på at klappe af internt i regeringstoppen, hvordan man skulle honorere oppositionens ønsker. På første forhandlingsmøde efter ferien blev forhandlerne så fredag i sidste uge præsenteret for, at man havde fundet 225 millioner kroner fordelt på to år. Men det var slet ikke nok til at gøre partier som SF og Danmarksdemokraterne tilfredse. 

Ved forhandlingsbordet deltager også fortsat Radikale, Liberal Alliance og Konservative. 
Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet smidt ud. Og selvom det efterhånden er et par måneder siden, er det i virkeligheden den mest markante udvikling i forhandlingerne, som realpolitisk er stået stort set stille. 

Det er naturligt at komme til den konklusion, at de fastlåste positioner skyldes, at ældreminister Mette Kierkgaard fortsat er ny på Tinge og dermed mangler fornemmelse for Christiansborgs indre logik. Og der er også kilder, som ventilerer den tankegang. At hun er en urutineret forhandler.









0:000:00