Astrid Krag skal banke socialpolitiske syvtommersøm ind i finansloven

NY MINISTER: Der bliv uddelt hammer og syvtommersøm, da afgående børne- og socialminister Mai Mercado overdrog sit ministerium til de to "stærke, stride og stædige damer", Astrid Krag og Pernille Rosenkrantz-Theil.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan

"Ka' det sømmes?"

Det bliver et spørgsmål, som den nye social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), kommer til at blive mødt med ofte i sin kommende ministertid.

I hvert fald er det et spørgsmål, som afgående børne- og socialminister Mai Mercado (K) har skullet svare på mange gange i sin tid i ministeriet, hvor SØM-regnemodellen er blevet af de vigtigste værktøjer i socialpolitikken.

Det var også grunden til, at Mai Mercado som sin gave til Astrid Krag havde købt værktøj: en hammer og en kasse med syvtommersøm.

Socialpolitikken er et spejl på vores samfund. Og når man ser ind i det spejl, er der mange ting, der fungerer godt i Danmark. Vi er en af de tryggeste, lykkeligste og mest tillidsfulde lande i verden. Men der er også nogle skygger.

Astrid Krag (S)
Social- og indenrigsminister

De cirka 18 centimeter lange søm var dog ikke kun med som en reference til SØM-modellen. Sømmene skal også bruges sammen med hammeren, når der skal skaffes finansiering til socialområdet.

"Du får brug for en god hammer for at få overbevist finansministeren om at prioritere socialpolitik. Ikke mindst i år, som bliver banebrydende, fordi det nu for alvor vil vise sig, om man prioriterer socialpolitik," sagde Mai Mercado og fortsatte:

Som menneske var du godt og gammeldags sur i skralden over, at der var taget penge fra samfundets svageste. Som politiker var dit første instinkt at sige, at det rydder jeg op i.

Jens Strunge Bonde
Departementschef i Børne- og Socialministeriet

"Der er jo ingen satspulje længere. Den er nedlagt, og det betyder, at der skal prioriteres på finansloven til efteråret."

Selvom ordene var alvorlige, var stemningen god, da Mai Mercado overdrog Børne- og Socialministeriet til de to – med ministerens ord – "stærke, stride og stædige damer" Pernille Rosenkrantz-Theil og Astrid Krag. Børneområdet tager førstnævnte med over i Undervisningsministeriet, mens Astrid Krag kommer til Socialministeriet med indenrigsområdet.

Krag vil bekæmpe ulighed
Får Astrid Krag så lov til at slæbe en hammer og en kasse søm ind gennem sikkerhedskontrollen i Finansministeriet? Det var den nyudnævnte minister selv i tvivl om, men hun tog godt imod de konkrete værktøjer, Mai Mercado begavede hende med.

0:000:00