Bertel Haarder: Dansk folkestyre under kras anklage

ANMELDELSE: Politikernes omdømme falder drastisk, og det kan de til dels takke sig selv for, lyder det i en ny debatbog af Eva Kjer Hansen (V) og hendes særlige rådgiver Morten Flindt. Bertel Haarder (V) anmelder.

Altingets vurdering: 5/6

Af Bertel Haarder (V)
MF og tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister

Politikeres anseelse er raslet ned. Og det er deres egen skyld. Fladpandede samråd. Udstilling af egen godhed. Kombineret med svækket indflydelse på både dansk og europæisk administration.

Det er Eva Kjer Hansens og Morten Flindts diagnose i bogen Det forsømte Folketing – en opsang til folkestyret, hvor der også gives en række ideer til, hvordan Folketingets anseelse og indflydelse kan styrkes.

Jeg kender Eva Kjer som et myreflittigt medlem af Europa-Parlamentet, Folketinget, Europaudvalget og skiftende regeringer. Altid kritisk, altid grundig.

Derfor er det også værd at læse de kritiske betragtninger, hun gør sig i bogen, som hun har skrevet sammen med sin særlige rådgiver (”spindoktor”). Jeg er ellers ikke tilhænger af spindoktorer, fordi de lægger et filter mellem minister og medier, men her yder Morten Flindt en prisværdig indsats for folkestyret. Bag i bogen er der rigtig spændende statistik, som kan anbefales til fordybelse.

Der kan man blandt andet sort på hvidt se kurven over politikeres stærkt faldende omdømme, som de til dels kan takke sig selv for.

I Anders Foghs tid frem til 2007 havde 70 procent af danskerne tillid til politikerne. Nu er det kun 47 procent!

Partiernes tone og kampagner er blevet grovere. Politikere svines til (”fucking so”) i de såkaldte sociale medier, og de taler ikke pænt om og til hinanden. De åbne samråd er blevet ”fladpandede boksekampe” (citat af Pernille Rosenkrantz-Theil (S)). De indkaldes ofte af partitaktiske grunde for at foregive handlekraft.

Eva Kjer vil nu afskaffe de åbne samråd igen! Yes! Det er min erfaring, at man intet får ud af åbne samråd, hvorimod lukkede samråd kan være fremmende for en dialog og et kompromis.

Angsten for vælgerne hindrer politikerne i at få ryddet op i deres egne forhold. Da den såkaldte ”Vederlagskommission” nedkom med et udgiftsneutralt forslag, der omsatte politikernes fryns og urimelige pensionsordninger til regulær løn og almindelig pensionsopsparing, blev det straks skudt ned.

Der var ellers ”på forhånd politisk enighed om at følge de anbefalinger, som kommissionen afleverede. Men allerede før Vederlagskommissionen afleverede sine anbefalinger, stod politikere fra højre til venstre i kø for at undsige selv de mindste stigninger i deres eget vederlag. Ingen ville være den, vælgerne opfattede som grådig.” Jeg kan helt igennem bekræfte den beskrivelse.

Fordrejer og udstiller egen godhed
Det er noget af det mest foragtelige og skadelige for politikeres omdømme: at de ikke kan stå for fristelsen til at fordreje og gøre tingene værre, end de er, og udstille egen godhed på andres bekostning. Den kortsigtede retoriske gevinst fortrænger hensynet til at finde en løsning for helheden og fremtiden.

I europapolitikken er det endnu værre. Jeg mindes, hvordan jeg som spidskandidat for Venstre i 1999 gang på gang måtte gentage, at ”selv om man sidder i Europa-Parlamentet, kan man godt være et hæderligt menneske!” Det skulle man ellers ikke tro. Forestillingerne om de folkevalgtes grådighed var uden ende – og blev bevidst brugt i kampagnerne imod EU. Men sært nok var det næsten umuligt at få kendte politikere til at stille op! Mere givtigt var jobbet altså ikke! De ville ikke slæbes gennem skidtet.

Bogen lever op til sin titel Det forsømte Folketing – en opsang til folkestyret. Eva Kjer vil styrke Folketinget over for centraladministrationen og organisationerne og EU. Hun antyder, at hun vil fordoble partiernes og medlemmernes mulighed for eksperthjælp m.v. som i Norge, men de norske partigrupper må vel at mærke ”ikke bruge gruppestøtten på reklamer eller politiske kampagner, og de må ikke overføre penge til de politiske partiers centralorganisationer.

De ting gør de danske partigrupper i dag (ups!). Nordmændene må alene bruge pengene på den assistance, som stortingsmedlemmerne har brug for for at kunne udføre deres arbejde som stortingsmedlemmer.”

I Danmark er vi mere spartanske, men det er dog blevet meget bedre, end da tidligere statsminister Poul Hartling kom i Folketinget for 60 år siden:

”Jeg fik en plads i salen, og der var en skuffe i bordet. Desuden et skab i bageste læseværelse. Sekretærhjælp var der ikke noget, der hed. Der fandtes to-tre skrivemaskiner, hvor man, hvis de var ledige, kunne klapre sine breve og manuskripter ned.”

Dengang var der også ”nummererede messingholdere til cigarerne”! Jeg husker alt for godt lugten af sure cigarer (og tis) og røgen, der bølgede i alle mødelokaler. Og mit delekontor, hvor min bofælle hængte vasketøj på en tøjsnor og gemte spegepølse og brød. Senere fik jeg som gruppenæstformand en andel af den politiske ordfører Uffe Ellemanns sekretær.

En vrimmel af sekretærer og funktionærer
Det hele blev ændret med den kostbare ”Olsen-plan” i socialdemokraten Erling Olsens formandstid og med de ekstra 52 millioner kroner, der for nylig blev lagt oveni.

Resultatet er blevet, at der nu på Borgen er en vrimmel af medlemssekretærer og partifunktionærer. Men spørgsmålet er, om de stærkt øgede ressourcer har styrket Folketinget, eller om de mange penge i hovedsagen har løftet partiernes våbenarsenaler i en opskruet kaprustning, som desværre sætter dem i stand til at føre valgkamp i måneder og halve år, før der er udskrevet valg – med øget politiktræthed og politikerlede til følge.

Som kyndig europapolitiker har Eva Kjer et skarpt blik for Folketingets manglende indsigt og kontrol med de indviklede EU-forordninger og direktiver – og den endnu mere mangelfulde kontrol med flommen af bemyndigelser. Hun beskriver, hvordan det magtfulde Europaudvalg lever en skyggetilværelse uden synderlig kontakt med de øvrige udvalg og medierne.

Hun vil have de danske politikere ind i EU's lovgivningsproces på et meget tidligere tidspunkt. Og mobilisere fagudvalgene: ”Måske skal Europaudvalget simpelthen nedlægges. Så er der ikke andre end fagudvalgene til at give mandat.” Så kan de lære det! Det drejer sig om mellem 7 procent og 62 procent af al lovgivning i Danmark, alt efter hvordan man gør det op. Nærmere kan man åbenbart ikke komme det.

Men forslaget om, at de nationale parlamenter skal kunne indkalde kommissærer til samråd og lade sig repræsentere ved ministerrådsmøder, tror jeg ikke på. Jeg husker alt for godt nogle samråd i Europaudvalget med kommissærer, hvor formanden og jeg næsten var alene med dem!

Bogen prøver bevidst at være partipolitisk neutral. Den kritiserer Venstre lige så meget som Socialdemokratiet. Og Pia Kjærsgaard lige så meget som Lykketoft. Eva Kjer synes, de begge var meget dårlige forbilleder, da de kaldte henholdsvis Europa-Parlamentet en ”rotterede” og statsministeren en ”lille svindler”.

Hvis jeg skal føje noget til, bliver det et forslag om, at formandsvalget for fremtiden totalt adskilles fra regeringsdannelsen og foretages ved hemmelig afstemning! Det skal være personlige kvaliteter og ikke partitaktiske hensyn, der skal afgøre formandsvalget.

Eva Kjer Hansen og Morten Flindt: Det forsømte Folketing – En opsang til folkestyret, 156 sider, Gyldendal

Forrige artikel Anmeldelse: Madeleine Albrights sidste argumentfattige krampetrækninger Anmeldelse: Madeleine Albrights sidste argumentfattige krampetrækninger Næste artikel Kaare R. Skou i anmeldelse: S-veteran kalder Sass Larsens politik Kaare R. Skou i anmeldelse: S-veteran kalder Sass Larsens politik "skræmmende"