Bertel Haarder: "Jeg troede, jeg kunne alle historier om Folketinget. Men nej"

ANMELDELSE: Historiker Hanne Rasmussen har skrevet en forrygende og rigt illustreret jubilæumsbog i forbindelse med Christiansborgs 100-årsdag, skriver Bertel Haarder. 

Altingets vurdering: 5/6

Bertel HaarderAf Bertel Haarder (V)
Medlem af Folketinget, tidligere minister

Hanne Rasmussens rigt illustrerede jubilæumsbog rummer utallige sjove og tankevækkende detaljer om livet på Borgen.

Jeg troede, jeg kunne alle gode historier om Folketinget. Men nej. Hvem vidste for eksempel, at der tidligere var mulighed for hemmelig ”kugleafstemning”, hvor medlemmerne stak hånden ind i et skab og placerede kuglen i et af de to huller til kuglerne?

Det blev dog kun anvendt en enkelt gang, i 1893, hvor Folketinget skulle vælge bureauchef ved afstemning! Og hvem vidste, at udtrykket ”Den går ikke, Granberg” stammer fra en ballonopstigning fra Ridebanen i 1857, hvor den svenske vovehals endte på Ridebanens tag!

En mandsdomineret verden
For 100 år siden var Borgen aldeles mandsdomineret. Kun ni ud af de 212 medlemmer af Folketinget og Landstinget var kvinder. Mændene røg som skorstene i folketingssalen til langt op i vor tid. Der var spytbakker under stolene indtil 1939. Medlemmernes skrivepulte bugnede med stabler af papirer, for der var kun enkelte medlemskontorer.

Det ændrede sig unægteligt! Tingets medlemmer og administration bredte sig gradvist til hele Borgen, Ridebanen og Proviantgården og står nu foran at brede sig tværs over Rigsdagsgården til Rigsarkivet som følge af partiernes og medlemmernes stigende antal medarbejdere, der skaber trængsel i Snapstinget, cafeteriet og ved toiletterne. Hvortil kommer medlemmerne af Folketingets presseloge, der på godt og ondt har privilegeret adgang overalt.

Medlemmernes vilkår forbedredes med pension, omkostningstillæg, eftervederlag, godtgørelse for dobbelt husførelse til medlemmer uden for det sjællandske område, bedre kørselsordninger og så videre. Det udløste voldsom kritik af både omkostningstillægget og pensionsordningen (blandt andet til ministres børn), som kunne være imødekommet, hvis partierne havde vedtaget helheden i Vederlagskommissionens forslag fra 2016.

Forslaget øgede lønnen, men afskaffede omkostningstillægget, og det erstattede den tjenestemandslignende pension med en pension, som medlemmerne selv indbetalte til – alt sammen inden for samme økonomiske ramme. Men nogle overskrifter i visse blade (der kun handlede om lønnen) skræmte partierne fra at gribe en historisk chance for at stoppe den evige kritik af pensionsordningen. Og det, selv om de på forhånd havde lovet hinanden at følge kommissionens forslag.

Denne eklatante dumhed giver associationer til nogle af bogens festlige, bortredigerede fortalelser. Som da et medlem udtalte: Den gældende ordning er ”Et lig i lasten, som man ikke kan undgå, men højst arbejde på at begrænse mest muligt”. Eller som et andet medlem udtalte: ”Den larmende tavshed … skriger til himlen!”

Folketingets festlige åbninger 
Bogen skildrer Folketingets åbning for 100 år siden, hvor kongen talte, Livgardens musikkorps spillede på Slotspladsen, og kongeparret ankom i åben karet. Den kongelige familie skulle egentlig også have boet på slottet, men foretrak at blive på Amalienborg. Alligevel fik tårnet tre kongekroner, så det lige akkurat var højere end Rådhustårnet (40 centimeter).

Festlig var også Folketingets åbning i 1958, hvor kronprinsesse Margrethe for første gang deltog. Orkestret spillede ”Kong Christian”, kongen talte og udbragte et leve, hvorefter orkestret spillede ”Der er et yndigt land” og ”Kong Frederik den Niendes honnørmarch”, før statsministeren gik på talerstolen og holdt sin åbningsredegørelse.

Hvis jeg havde kendt til disse festlige åbninger, så ville jeg have sat trumf på mit forslag om at festliggøre Folketingets åbning, for eksempel ved afsyngelse af ”Om din frihed vil vi værne” (sidste vers af Helge Rodes og Carl Nielsens ”Som en rejselysten flåde”). Jeg har aldrig forstået, at vore folketingstraditioner skal være lige så kedelige som vore gudstjenester.

De brændte slotte
Vi fejrer nu i år det 100 år gamle tredje Christiansborg, som er større og flottere end det andet Christiansborg, der blev bygget i krisetiden under Englandskrigene. Men det er kun en afglans af det flotte første Christiansborg, der ifølge jubilæumsbogen er ”det største og mest kostbare slot, vi nogen sinde har haft i Danmark”.

Rokokoslottet blev bygget i 1700-tallet, da Danmark var et rigt imperium (og verdens syvende-største slavenation). Desværre manglede slottet både brandmure, vandreservoir og pumper – og så brændte hele molevitten undtagen Ridebanen i 1794. Det andet Christiansborg brændte i 1884 og stod længe som ruin, fordi partiet Venstre ikke ville genopbygge det, før der blev rigtigt demokrati i landet. Der er altså næsten tradition for, at Christiansborg brænder, når der er gået 100 år!

Det skal tilføjes, at tidligere slotte på samme sted også har lidt en krank skæbne, for eksempel da 47 stenhuggere fra Lübeck rev Valdemar Atterdags slot ned til grunden i 1370, så vi ikke har anelse om, hvordan det så ud.

Hvor er Ridebanens springvand? 
”Hvor er Ridebanens springvand”, spørger mange besøgende, inklusive jeg selv. Bogens svar er, at det blev fjernet, ”således at det er blevet muligt at indrette to separate løsdriftsfolde til hestene og et større område, hvor de dagligt kan øves i karetkørsel”.

Det vil jeg dog tillade mig at tvivle på. Springvandet generede jo ikke hestene. Det blev flyttet hertil fra Frederiksborg Slot af grevinde Danner, og jeg er ret sikker på, at det er smagsdommeri, der er årsagen til den uforståelige beslutning. Det tilhører jo en anden stilart.

– Men lad os dog få det springvand sat op igen, så turisterne igen kan betragte spejlbilledet af den smukke borg og har noget at sætte sig på.

Hanne Rasmussen: "Folketinget", 239 sider, Gyldendal, er netop udkommet.

Forrige artikel David Trads: Konservative Tarek Ziad Hussein vil modernisere islam David Trads: Konservative Tarek Ziad Hussein vil modernisere islam Næste artikel Ny bog løfter ensidig dataetisk pegefinger Ny bog løfter ensidig dataetisk pegefinger
Sundhedsudspil uden psykiatere vækker kritik

Sundhedsudspil uden psykiatere vækker kritik

SUNDHEDSUDSPIL: Trods stor psykiatermangel er rekrutteringsudspil blottet for nye initiativer. Det har ikke været i fokus, siger sundhedsministeren og sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).