Bestyrelsesleder: Vi skal bruge den kapitalistiske markedslogik som et våben i klimakampen

Siden industrialiseringens gennembrud har vores systemtænkning været præget af ét særligt mantra: vækst! Hele den kapitalistiske markedsøkonomi baserer sig på en logik om et system af evig vækst. Mere er bedre, vækst er rigdom og hurtigere er godt.

Det er den logik, der har drevet udviklingen af velstand og velfærd. Det har mange generationer nydt godt af. Nu skal prisen betales.

Vi er som borgere vokset op i denne model og har skabt livsprincipper, hvor vi arbejder, tjener penge, forbruger og beriger os med ting, tøj og fødevarer, der langt overstiger det behov, vi har. Vi har skabt en samfundsmodel, der har omdrejningspunkt i et forbrug, der er ude af trit med vores behov.

Hvorfor gør politikerne ikke noget?

Den politiske opgave er at sætte vision, mål og retning for den fremtidige samfundsudvikling. Samtidig skal politikerne honorere de efterspørgsler, vi som borgere har i nutiden. Det er en vanskelig balancegang og med begrænset tid i valgperioderne. Det er nærliggende at nedtone fremtidens samfundsdesign og i stedet forfølge nutidens mere snævre interesser.

At skabe opbakning til omfordeling og reframe kriterier for succes og velstand er tæt på en umulig politisk proces.

Christine Brochdorf
Bestyrelsesleder og rådgiver, Blossom

Udfordringen i at transformere vores samfundsmodel til en bæredygtig og klimavenlig samfundsmodel er, at den systemtænkning og samfundsopbygning, vi har i dag, er stærk og grundfæstet. Den var utrolig effektiv, da vi blev ramt af en akut krise som Covid-19, men den viser sig utrolig konserverende, når der skal tages forandrende greb på, hvordan fremtiden skal forme sig.

Under covid-19 så vi handlekraft og en verdensomspændende kollektiv politisk indsats. Langt vanskeligere er det politisk at formulere og designe en ny samfundsmodel.

At skabe opbakning til omfordeling og reframe kriterier for succes og velstand er tæt på en umulig politisk proces. Som den tidligere Europa-kommissionsformand Jean Claude Juncker formulerede det: ”Vi ved godt hvad der skal til. Men vi ved ikke hvordan vi skal blive genvalgt hvis vi gør det”.

Så når vi som borgere spørger, hvorfor politikerne ikke sikrer handling, ja, så har vi selv svaret! Det gør de ikke, fordi vi ikke vil genvælge politikere, der for alvor tager fat om vores grundlæggende livsstil. Vi er jo glade for vores (el)bil, iPhone, ferierejserne og den luksus, der er forbundet med den vestlige livsstil.

Derfor er det afgørende, at vi som borgere påvirker beslutningstagere og skubber til de eksisterende samfundsstrukturer. Det er politikere, der kan træffe de formelle og strukturelle beslutninger, der konstituerer forandringerne. Men det er med fællesskabets stemmer og mandater, at der kan skabes politisk mod til forandringer. 

Samfundsmæssige tipping points

I klimaforecast om konsekvenser af vores overbelastede planet bruges begrebet tipping points som de mest kritiske vendepunkter for, hvornår et økosystem er forstyrret så voldsomt, at det bryder sammen.

Tipping point-tænkningen kan også bruges til at vurdere, hvad der skal til for at skabe positive samfundsbærende forandringer. Forskere inden for social spredningsteori har peget på, at når 10-12 procent af en befolkning har et bestemt ærinde eller ønske om forandring, begynder den politiske lydhørhed, der kan føre til strukturelle forandringer.

På individniveau er der bevægelser i gang, som sætter spørgsmålstegn ved monetær rigdom som det vigtigste parameter for et godt liv.

Christine Brochdorf
Bestyrelsesleder og rådgiver, Blossom

Et tipping-point mod et nyt og bæredygtigt samfundsdesign er altså en nødvendighed for, at der konstitueres politisk vilje og mod til at træffe de nødvendige strukturelle beslutninger. De nødvendige beslutninger træffes, når der er borgere nok samlet i trends, bevægelser og influerende stemmer. 

Mange nye bevægelser og trends er i gang i disse år for at skabe noget nyt. Indtil videre er det mest baseret på individuelle løsninger for enkeltpersoner og familier.

Antallet af familier der vælger at træde ud af hamsterhjulet, bosætte sig på Ærø og være selvforsynende vokser. Det er mikro-tendenser, der fortæller om behovet for en anden livsstil. Det er i disse tendenser, vi skal se efter byggestenene til en anden og mere bæredygtig samfundsmodel for fremtiden.

På individniveau er der altså bevægelser i gang, som sætter spørgsmålstegn ved monetær rigdom som det vigtigste parameter for et godt liv. Det er bevægelser, der tilsammen påvirker vores opfattelse af systemlogikken.

Derfor er det dit, mit og vores fælles ansvar

De vanskelige vilkår for at træffe de nødvendige politiske beslutninger samt behovet for samfundsmæssige tippingpoints betyder, at pilen peger i én retning.

Vi er nødt til at gribe ansvaret som borgere. Tage ansvar i vores familier, på vores arbejdspladser og i alle vores relationer. Ansvaret er vores – dit og mit.

Markedet som fænomen er driveren i den kapitalistiske vækstlogik. Der er uden tvivl mange virksomheder og producenter, der i disse år faktisk tilpasser sig klimasituationen og omlægger deres produktion til en grønnere udgave.

Vi er fanget mellem lysten til at fortsætte vores livsstil og den pligt vi har til at handle. Vi skal tage ansvaret på os og starte samfunds-transformationen.

Christine Brochdorf
Bestyrelsesleder og rådgiver, Blossom

Markedet er bevidst om, at overlevelsen afhænger af, at der fortsat er steder med stabil infrastruktur og vejrforhold. Og det skummer i de rette grønne nuancer, når de vasker hænder og fortæller om, hvor bæredygtigt tøj, reoler, biler og alt det andet, vi ikke har behov for, er produceret.

Vi må som borgere tage ansvaret og bruge vores påvirkningskraft. Vi kan tage ansvaret og tage hånd om den klimaledelse, der påvirker markedet og den førte klimapolitik.

Det er os som forbrugere, der efterspørger varer. Der er ingen virksomheder i et marked, der producerer varer som ingen vil have. I stedet for at lægge ansvaret hos producenter og politikere, så hold op med at efterspørge varen.

Hvis du og jeg ikke efterspørger fire flyrejser årligt, så begrænser flyvningen sig. Hvis du og jeg ikke efterspørger billigt tøj i seks årlige kollektioner, så begrænser produktionen sig. Hvis du ikke efterspørger biler produceret under kummerlige forhold, så stopper produktionen af dem. Hvis du og jeg ikke efterspørger kød og animalske produkter, så stopper produktionen af det.

Det er den samme kapitalistiske markedslogik, der har ført os ud i klimakrisen, som vi som forbrugere kan bruge til at skabe et samfundsmæssigt tipping point, hvor den nødvendige opbremsning og omlægning, bliver en realitet. 

Vi er fanget mellem lysten til at fortsætte vores livsstil og den pligt vi har til at handle. 

Vi skal tage ansvaret på os og starte samfundstransformationen. Tage ansvar i vores forbrugeradfærd, valg og relationer. Det føles som en dråbe i havet. Men havet består som bekendt af dråber.