Biskop foreslår: Kristne udlændinge skal have mulighed for dobbelt kirkemedlemskab

Det er dog ikke alle trossamfund, der skal kunne blive en del af Folkekirkens fællesskab, hvis det står til Skov-Jakobsen. Det er kun andre lutheranske kristne, han vil åbne for.

”Så længe vi er enige om evangeliets forkyndelse, kan man godt have dobbelt medlemskab. Så kan der være mange skikke, som man godt kan være uenige om, men det er ikke noget, der forhindrer et kristeligt eller kirkeligt fællesskab,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Hvor går grænsen for, hvem der kan have dobbelt medlemskab, og hvem der ikke kan?

"Grænsen går ved, at man skal respektere barnedåben, og det er der nogen kirkesamfund, som ikke respekterer, blandt andet inden for Pinsebevægelsen og frikirkelivet samt baptisterne. De har et andet dåbssyn, og det er klart, der går en grænse. Man skal have det samme dåbssyn som den evangelisk-lutherske kirke," mener biskoppen.

Ikke politikernes bord
Flere partier er klar til at se på, om et dobbelt medlemskab skal indføres.

Men hverken kirkeordfører for Enhedslisten, Christian Juhl, eller Kristendemokraternes politiske ordfører, Jens Rohde, mener, diskussionen skal begynde hos politikerne.

”Det er vigtigt for mig, at det er en teologisk diskussion præster, menigheder og biskopper i mellem, der danner grundlag for det, vi politikere skal stemme om,” siger Rohde.

Hvis biskopperne kommer med en indstilling til et lovforslag, er han meget åben for at se på forslaget. Også Christian Juhl er positiv.

Arbejdet var i gang, men blev indstillet
Og der var faktisk allerede et lovforberedende arbejde i gang i et udvalg under Kirkeministeriet, som skulle komme med konkrete forslag til, hvordan Folkekirken kan bidrage til integration. Flere biskopper, herunder Peter Skov-Jakobsen, sad i udvalget, som blandt andet konkret skulle se på dobbelt kirkemedlemskab.

Udvalget blev nedsat under den tidligere VLAK-regering, men i december sidste år valgte kultur- og kirkeminister, Joy Mogensen, at indstille arbejdet.

Begrundelsen var, at ministeriet ikke havde ressourcer til udvalgsarbejdet på grund af corona.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative er utilfredse med, at udvalget blev lukket og savner en bedre begrundelse fra ministeren.

Kirkeordfører Birgitte Bergman (K) er enig med biskoppen i behovet for at gøre Folkekirken mere tilgængelig for udlændinge.

"Det kan føles som en voldsom måde at klippe navlestrengen til sit oprindelsesland, når migranterne ikke kan være en del af folkekirken uden at melde sig ud af egen menighed, som de har en stærk tilknytning til. Det er endda også unødvendigt, for grundværdien bag begge menigheder er jo den samme," skrev hun i et indlæg i Kristeligt Dagblad tidligere på året.

Minister er opmærksom på ønsket

Birgitte Bergman mener stadig ikke, Joy Mogensen har givet en ordentlig forklaring på lukning af udvalget, skriver hun i en sms til Altinget. Ministeren har heller ikke svaret på, om hun vil sætte arbejdet i gang igen, når corona ikke længere lægger så stort pres på ministeriet, eller hvad hun selv mener om dobbelt medlemskab.

Altinget har ikke kunnet få en kommentar fra ministeren, men Kirkeministeriet oplyser, at det var en medvirkende årsag til lukningen af udvalget, at det ikke var kommet langt nok i sit arbejde.

Ministeriet tilføjer, at Joy Mogensen "er opmærksom på", at der er et ønske om at fortsætte arbejdet, men ministeriet vurderer, at man ikke uden videre kan fortsætte arbejdet, hvor man slap. Der vil skulle arbejdes forfra, og det er endnu for tidligt at sige, om det kommer til at ske, lyder det fra Kirkeministeriet.

Skal reflektere samfundet

I en tid, hvor medlemstallet af den danske folkekirke er støt faldende, kan man spørge, om biskoppernes fokus på kirkens rolle for integrationen blot er et forsøg på at give kirken nye medlemmer.

Men ifølge Peter Skov-Jakobsen handler det i høj grad om, at Folkekirken skal være relevant.

"Folkekirken reflekterer det danske samfund. Vi er en kirke, der gør sig umage med at formidle ind i samtiden. Den kirkelige virkelighed i mange storbyer er, at der er mange borgere af anden kulturel eller sproglig herkomst," skriver han i kommentaren.

Dog vil det også være godt med flere medlemmer.

"Vi vil gerne være kirke sammen med nytilkomne borgere. Vi lægger i noget omfang hus til deres gudstjenester og møder, men det ville være godt, hvis de også kunne blive medlemmer og på den måde være med til at præge og betale for folkekirken," skriver biskoppen.

Antallet af medlemmer i den danske folkekirke er faldet med ni procent over de seneste 20 år.