Borgerforslagsstiller: Partistøtteloven lugter langt væk af spildte penge

Demokratiet blomstrer i Danmark, når vi går til kommune- og regionsrådsvalg 16. november. Det er heldigvis pærelet at blive opstillet, for det kræver kun 50 stillere. Problemet er, at det også er en pengemaskine.

Selv de mest perifere partier får ret til partistøttepenge hvert år. Blandt de 31 partier og lister ved dette års valg i Region Hovedstaden ser vi fantasifulde partier som Odins Vikingehær, Hampepartiet og Det Syge Hus, og ved valget i 2017 bød stemmesedlen på Dovne Robert (872 stemmer), Hampepartiet (823 stemmer) og En død hest (651 stemmer).

I alt 22 partier deltog i regionsrådsvalget uden at få valgt en kandidat. Af disse fik 20 partier flere end 500 stemmer, og partierne får nu hvert år ret til partistøtte i henhold til loven om partistøtte. Disse partier fik tilsammen 46.269 stemmer og får tilsammen næsten 220.000 kroner om året i partistøtte.

For min skyld må selv de mest perifere og fantasifulde partier stille op til valg, men min grænse går ved, at de også skal have skatteborgernes penge for det, når de ikke bliver valgt. Sådan bør det ikke være. Partistøtteloven skal ændres.

Partistøtteloven skal ændres

Værre bliver det ved folketingsvalg. Alene i år udbetales præcis 2.177.433 skattekroner i partistøtte til Stram Kurs. De belønnes nemlig med små 35 kroner for hver stemme ved seneste folketingsvalg – for ikke at være stemt ind.

Klaus Riskær Pedersen får også godt en million kroner hvert år i hele valgperioden uden at have opnået valg. Kristendemokraterne, som ikke har opnået valg til Folketinget siden 2005, får i år 2.102.568 kroner.

Det virker ikke befordrende for hverken demokratiet eller den enkelte vælgers støtte til valgsystemet at udbetale skattekroner til partier, der ikke opnår valg

Niels Eilif Hansen
Stiller af borgerforslaget om fjernelse af partistøtte til partier, der ikke opnår valg til folketing, regionsråd eller kommunalbestyrelse

Det er også udemokratisk, når politiske partier, der ikke opnåede valg, stadig får store pengebeløb, mens eksempelvis Veganerpartiet, Frie Grønne og Moderaterne ikke får en klink. Det skal de heller ikke have – før de bliver valgt. Heller ikke ved regions- og kommunalvalg.

Derfor skal partistøtteloven ændres, for over indeværende valgperiode bliver det til mere end 21 millioner kroner i partistøtte til partier, der ikke opnåede valg.

Det er ikke småpenge

Økonomisk støtte til partierne sker i henhold til partistøtteloven fra 1. januar 1987.

I 2021 udbetales godt 121 millioner kroner til partier, der var opstillet til folketingsvalget i 2019 og fik valgt kandidater. Men partistøtteloven har urimelige følgevirkninger.

Det skal ikke være muligt at tænke økonomisk/kommercielt i at opstille til et valg – og profitere på ikke at blive valgt. Det skævvrider demokratiet, at man som ikke-valgt parti – i mange tilfælde en sammenslutning af ganske få mennesker – bliver belønnet for ikke at blive valgt.

Er det ikke småpenge i det store statsbudget, som vi taler om? Jo, det kan man godt sige, men det virker ikke befordrende for hverken demokratiet eller den enkelte vælgers støtte til valgsystemet at udbetale skattekroner til partier, der ikke opnår valg.

Med 50.000 støtter til borgerforslaget om fjernelse af partistøtte til partier, der ikke opnår valg til folketing, regionsråd eller kommunalbestyrelse, får vi Folketinget til at tage stilling til ændring af partistøtteloven.

Det er da en begyndelse på at fjerne en åbenlys urimelighed for vores demokrati.