Breum: Ny Arktis-aftale afspejler kongerigets prekære klemme mellem USA og Rusland

Det nye politiske forlig om udvidelse af den militære indsats i Arktis illustrerer det hastigt voksende sikkerhedspolitiske krydspres, som Danmark forsøger at håndtere i Arktis:

Hvor langt kan kongeriget tillade sig at følge de amerikanske doktriner i Arktis, før Rusland vil finde det urimeligt aggressivt? Hvordan undgår man at bidrage til en oprustning, der i alvorlig grad kan skade både Grønland, Færøerne og Danmark, samtidig med at man plejer alliancen med Washington?

Det nye forlig blev indgået i forsvarsforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) onsdag og torsdag præsenteret for kameraerne af forsvarsminister Trine Bramsen (S) og ordførerne fra forligskredsen.

Tiltagende amerikansk pres
Der er afsat 1,5 milliarder kroner primært til to nye langtrækkende droner til Grønland, en luftvarslingsradar på Færøerne, øget satellitovervågning, stærkere kommunikation mellem fly og skibe og enheder på land plus flere flådeøvelser med USA og andre allierede.

Forliget er ikke mindst en reaktion på et tiltagende amerikansk pres på København, og Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør og tidligere topdiplomat i Arktis, har tydeligt markeret, hvordan Ruslands smertegrænse hurtigt kan nærme sig.

Torsdag skrev han her i Altinget, hvordan Nato efter russisk opfattelse fordrejer og fejllæser situationen i Arktis. I oktober kritiserede han Danmarks deltagelse i en amerikansk ledet flådemanøvre tæt på Ruslands arktiske flanke, og tidligere har han forklaret, at Ruslands øgede militære beredskab i Arktis i høj grad skyldes det, som Rusland opfatter som urimelig amerikansk militær optrapning.

Pres fra USA
Forligspartierne er enige om, at den nu aftalte markante forøgelse af Danmarks militære indsats ikke er udtryk for utidig oprustning eller unødig militarisering.

Tværtimod er den øgede indsats i Arktis "helt proportional" med Ruslands øgede militære aktivitet, som Martin Lidegaard (R) udtrykte det torsdag. Dronerne vil ikke være bevæbnede, og øget overvågning og kommunikation er vel ikke i sig selv aggressive handlinger?

Desuden vil de nye droner, de mange data fra blandt andet satellitterne også gøre civil nytte i Grønland, fordi de kan bruges til bedre redningstjeneste, miljøovervågning med videre.