Se debat med statsministeren om rigsfællesskabet: Partier efterlyser udnævnelse af arktisk ambassadør

Der er en stadig en god dialog i gang med Grønland og Færøerne. Det sagde statsministeren, da flere partier fredag krævede et svar på, hvorfor Kongeriget Danmark endnu ikke har fået udnævnt en arktisk ambassadør.

Rasmus Raun Westh

Hvorfor har regeringen endnu ikke fået udnævnt en arktisk ambassadør?

Det ville flere medlemmer af oppositionen vide, da Folketinget fredag debatterede statsminister Mette Frederiksens (S) årlige redegørelse om rigsfællesskabet.

"Situationen er stadig flydende, og det går ikke," sagde Karsten Hønge, grønlandsordfører for SF.

Grundet uenigheder mellem København og Nuuk har Kongeriget Danmark i øjeblikket kun en kontorchef for Arktis og Nordamerika, Tobias Elling Rehfeld.

Han fungerer i praksis som ambassadør, men er ikke officielt udnævnt endnu.

Konflikten handler blandt andet om, at Nalaakkersuisut, den grønlandske regering, vil have en grønlænder på posten.

Grønlandsordfører for Liberal Alliance Carsten Bach undrede sig fra talerstolen over, hvorfor uenighederne ikke var nævnt i statsministerens redegørelse.

"Jeg har i et stykke tid undret mig over, hvem der egentlig er Kongerigets arktiske ambassadør. Måske har regeringen udnævnt en arktisk ambassadør, som bare ikke umiddelbart kender til," sagde Carsten Bach.

Statsministeren replicerede, at der var en god dialog i gang med både Nuuk og Tórshavn.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00