Central Nato-kilde: Ny chef for alliancen må vente til næste år

USA vil ikke risikere et offentligt slagsmål om udnævnelsen af en ny generalsekretær, som kunne true vigtigere beslutninger om svensk medlemskab og sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Under et besøg i Berlin mandag fastholdt Jens Stoltenberg, at han "ikke har nogen intention" om yderligere forlængelse af sin periode som generalsekretær. Men mange forventer alligevel, at han bliver.
Under et besøg i Berlin mandag fastholdt Jens Stoltenberg, at han "ikke har nogen intention" om yderligere forlængelse af sin periode som generalsekretær. Men mange forventer alligevel, at han bliver.Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Med kun tre uger til et potentielt afgørende topmøde i Litauen betragter stadig flere medlemslande det nu som umuligt at udpege en ny Nato-chef før næste år.

Det siger en højtstående Nato-diplomat tæt på processen til Altinget. Han tilføjer, at dødvandet ikke har nogen direkte forbindelse til Mette Frederiksens mulige kandidatur.

Den forventede udskydelse skyldes ifølge kilden, at USA vil undgå unødig konflikt på et sårbart tidspunkt for alliancen. Der er også voksende bekymring for, at Tyrkiet kan finde på at blande udpegelsen sammen med spørgsmålet om Sveriges optagelse i Nato.

”Under normale omstændigheder ville vi godt kunne finde konsensus. Men omstændighederne er ikke normale i opløbet til det her topmøde. Situationen i Ukraine er så alvorlig, at vi ikke kan løbe risikoen ved at skifte generalsekretær nu,” siger diplomaten.

Frederiksen er ellers en god kandidat

”Jeres statsminister er en god kandidat. Blandt dem, der indtil videre er blevet nævnt, er hun nok den bredest accepterede. Det handler ikke om den ene eller den anden kandidat lige nu. Det er bare ikke det rigtige tidspunkt til at tage beslutningen,” siger han.

Amerikanerne ønsker ikke at gå ind i en risikabel diskussion på et tidspunkt, hvor Tyrkiet er meget følsomt overfor Sverige. Det kunne ende i strid.

Højtstående Nato-diplomat

”Der er andre ekstremt vigtige emner lige nu, garantier til Ukraine og kommende reformer af Nato. Store beslutninger. Så det her er ganske enkelt ikke det rigtige tidspunkt. Vi må derfor udskyde beslutningen for at vinde tid frem til en forhåbentlig roligere periode,” siger kilden, der er centralt placeret i forhold til drøftelser om en kommende generalsekretær.

I princippet kan lederne fra de 31 allierede lande stadig nå at udpege en afløser for Jens Stoltenberg i forbindelse med topmødet i Vilnius 11.-12. juli. Men ifølge den højtstående Nato-diplomat er det nu forståelsen i alliancen, at USA ikke længere tror på timingen.

Derfor bliver der i disse dage ikke foretaget de konsultationer, der ville være nødvendige for at nå frem til en beslutning om få uger.

Læs også

Frygt for sammenblanding med Sveriges optagelse

Opfattelsen er ifølge Nato-kilden, at det ikke er værd at løbe risikoen for et slagsmål om topjobbet, når udnævnelsen godt kan vente til senere.

”Amerikanerne er frustrerede over, at organisationen nu i årevis har været ude af stand til at opbygge konsensus om en ny kandidat. De ønsker ikke at gå ind i en risikabel diskussion på et tidspunkt, hvor Tyrkiet er meget følsomt overfor Sverige. Det kunne ende i strid,” lyder det:

”Vi ved stadig ikke, hvor vi står i forhold til optagelsen af Sverige. Der er en risiko for, at det bliver blandet sammen med spørgsmålet om ny generalsekretær, hvis vi forsøger at tage begge beslutninger nu. Det ville gøre det meget kompliceret at nå til enighed.”

Ny Nato-chef i en krigstid
  • Da Anders Fogh Rasmussen i 2009 overtog jobbet som Natos generalsekretær efter hollænderen Jaap de Hoop Scheffer, blev Fogh den første tidligere regeringsleder på den post.
  • Nyskabelsen blev gjort til en tradition, da Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg afløste danskeren i 2014.
  • Siden er Stoltenbergs mandat blevet forlænget tre gange. Han er nu den længst siddende generalsekretær siden hollænderen Joseph Luns, der bestred posten 1971-1984.
  • Sidste år havde Jens Stoltenberg annonceret, at han ville vende hjem til Norge som nationalbankdirektør. Det måtte han opgive, da Natolandenes ledere bad ham blive et år mere på et tidspunkt, hvor Rusland netop havde invaderet Ukraine.
  • Efter planen træder Jens Stoltenberg tilbage 1. oktober i år.
  • Derfor skulle der gerne findes en afløser snart, helst i forbindelse med et kommende topmøde i Litauens hovedstad Vilnius 11.-12. juli.

Bekymringen giver mindelser om Anders Fogh Rasmussens udnævnelse som Nato-chef i 2009, hvor netop Tyrkiet satte sig imod og krævede indrømmelser indtil sidste øjeblik.

Hvis beslutningen bliver udskudt denne gang, så dukker der en ny mulig skæringsdato op, og den ligger et helt år ude i fremtiden.

Vil Stoltenberg blive indtil næste år?

Forleden dag annoncerede præsident Biden, at han vil være vært for et nyt topmøde i anledning af Natos 75-års jubilæum, som vil løbe af stablen i Washington 9.-11. juli 2024. Skal lederskiftet vente indtil da, vil det betyde, at Jens Stoltenberg må acceptere en fjerde forlængelse af sit mandat med op til ni måneder.

Nordmanden har bestredet Natos topjop siden 2014. Så sent som under et besøg i Berlin mandag afviste han endnu en gang, at han skulle have nogen planer om at blive siddende efter den planlagte afslutning på hans periode 1. oktober.

Alligevel er det fornemmelsen blandt dem, der omgås generalsekretæren i Natos hovedkvarter, at han nok skal tage en sidste tur ved roret, hvis landenes ledere beder ham om det.

”Jeg ville blive meget overrasket, hvis Stoltenberg sagde nej til ni måneder mere. Han er en mand, der forstår situationen, og som har en stærk ansvarsfølelse,” siger den højtstående Nato-diplomat.

En udskydelse indtil næste sommer udelukker ikke, at statsminister Mette Frederiksen igen kunne komme i spil som en mulig kandidat til den tid.

Næste år kan spillet imidlertid få en helt anderledes karakter, fordi EU efter europaparlamentsvalget i juni også skal finde nye chefer til en række topjob i de europæiske institutioner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00