Coop: Barndommens uspolerede glæde ved kød kommer aldrig tilbage

Af Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Kan du forestille dig at stå med din store Weber Genesis grill med seks blus – og aldrig grille en bøf? Kan du forestille dig en højtid med familien uden steg på bordet? Eller en tilbudsavis fra din lokale Brugs uden tilbud på hakket oksekød? Det er der tilsyneladende flere og flere, som kan.

Men kødet er stadig de fleste hovedmåltiders midtpunkt. Moderne, effektive produktionsmetoder betyder, at kød i nutidskroner stort set aldrig har været billigere. Kødet har på 100 år ændret status fra at være søndags- og festmad til en daglig, billig menneskeret, der i grillsæsonen pakkes ind i ekstra store bogstaver, billige priser og masser af potent, maskulin retorik.

Kødet i centrum
Jeg er vokset op på Lolland i 1980’erne ved siden af en, dengang, helt almindelig lille svinestald. Min livret var mørbrad, men forloren hare var også skønt. Maden betød ikke meget for vores identitet dengang, men kødet var centrum for alle de familiemiddage, jeg kan huske.

Moderne, effektive produktionsmetoder betyder, at kød i nutidskroner stort set aldrig har været billigere. Kødet har på 100 år ændret status fra at være søndags- og festmad til en daglig, billig menneskeret.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Hvis man var rig, gik man til slagteren og fik sit kød hakket friskt. Havde man færre penge og en stor børneflok, som i mit barndomshjem, var det en festdag, hver gang Dansk Fryse Økonomi leverede en ny kødkasse – men retterne hed det samme. Også i min skole lignede alle madpakker hinanden: rugbrød med kødpålæg.

Sådan er det ikke længere. Hvad vi spiser har pludselig stor betydning for, hvad vi selv signalerer, og hvad vi tænker om andre. Der bliver læst moraldomme ind i varevalget – se bare, hvordan en debat om klima og kød kan skærpe retorikken på Altinget!

Det ikke at vælge side ender med også at være et valg, nu hvor det er tydeligt, at kødforbrug og klima hænger negativt sammen. Derfor skal vi give madkulturen et kærligt skub i en grønnere retning.  

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Et supermarked i dag har tre gange så mange varer på hylderne som i 1970’erne – alene for at tilgodese de forskellige madsubkulturer, som er opstået.

Og ikke nok med det. Selve fødevareproduktionen er også blevet et diskussionspunkt. Den fælles fortælling om Danmark som en stolt fødevarenation med ikoniske eksportprodukter som bacon og smør og kløgtig innovation i den animalske produktion deles ikke længere af alle.

Nogle spørger, om det mon ikke er sundest for krop, land og klima at skære ned på kødet – og andre tænker mere på at forrente de investerede milliarder og udnytte førerpositionen på det globale marked. Mens nogle veganere og dyreetikere agiterer for en fremtid helt uden dyr.

Klimaet som gidsel
Interessant nok tager alle positionerne klimaet som gidsel: Enten skal vi begrænse eller stoppe den animalske produktion (på det areal, hvor der vokser foder til danske dyr, kunne der dyrkes mad til 100 millioner mennesker) eller også skal vi gøre den så effektiv som mulig (hvis ikke vi producerer kødet, vil det være andre lande med mindre effektiv produktion, og det er ikke godt for klimaet).

Midt imellem de positioner forsøger økologerne at finde en plads med et argument om, at et landbrug uden dyr vil mangle både gødning og drøvtyggere til at omdanne cellulose fra marginaljorder til mad til mennesker. Men deres krav til dyrevelfærd forhindrer økologien i nogensinde at blive så klimaeffektiv som dyr, der holdes i stald hele livet. De har kort sagt sat sig lige mellem de fortællinger, som lige nu kæmper om at blive den næste dominerende historie om dyrets rolle i madkulturen.

Siden Platon har vi vidst, at den, som kan formulere den simple og letforståelige fortælling, får magten til at definere, hvor verden går hen. Desværre. Så mens den politiske kamp raser mellem L&F, DI, Vegetarforeningen og politiske partier, får vi (fra detailhandlen), der helst bare vil sælge varer til alle, sværere og sværere ved at forblive neutrale.

Det ikke at vælge side ender med også at være et valg, nu hvor det er tydeligt, at kødforbrug og klima hænger negativt sammen. Derfor skal vi give madkulturen et kærligt skub i en grønnere retning.

Min barndoms simple og uspolerede glæde ved kød på menuen kommer ikke tilbage, dertil ved vi for meget. Men om vi er klar til at detronisere kødet i måltidet og betale fair priser for en grønnere tallerken, så det også bliver attraktivt for fødevareproducenterne at skifte grisestalden ud med bælgfrugter, det har vi endnu til gode at se.