EL: Falafel og forbrugere udfordrer frikadellen

REPLIK: Vegetardebatten er følelsesladet, fordi det handler om vores mad, landbrug og natur, skriver Søren Egge Rasmussen til Karen Hækkerup. Landbrugets udfordring er ikke følelser, men at flere og flere forbrugere fravælger den kødintensive fødevareproduktion.

Af Søren Egge Rasmussen (EL)
Fødevareordfører

Direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup beklager sig over, at tonen i vegetardebatten er domineret af følelser og dermed er usaglig.

Desværre glemmer Karen Hækkerup behændigt, at det konventionelle landbrugs problem er ikke en debat baseret på følelser. Landbrugets problem er, at uanset om vi tager udgangspunkt i etik, miljø, klima eller sundhed, står den nuværende, kødintensive fødevareproduktion tilbage som debattens taber.

Derfor er det fuldt forståeligt, at forbrugerne i højere og højere grad fravælger det konventionelle landbrugs produkter og i stedet fokuserer på en blanding af økologiske animalske fødevarer, flere kødfrie dage – eller, som nogle, tager skridtet fuldt ud og blive vegetar eller veganer. Det er sund fornuft, og jeg tror og håber, at der i Danmark vil blive langt flere familier med flere ugentlige kødfrie dage og en mere afbalanceret kost.

Uopdyrket marked for bæredygtigt landbrug
For der er gode grunde til, at vi mindsker mængden af kød i vores forbrug og vores landbrug. Kun knap 10 procent af det danske landbrugsareal bruges til menneskeføde i form af brødkorn, kartofler, sukkerroer, grønsager samt bær og frugt. Imens bruges 80 procent af det danske landbrugsareal i dag til at producere foder til husdyrene. Hvilket er en ineffektiv måde at producere fødevarer på.

Der ligger altså et stort potentiale i at dyrke flere vegetabilske produkter af høj kvalitet. Eksempelvis tjekkede jeg for nylig alle de tørrede ærter i en specialbutik, og alle produkterne var importerede, på trods af at vi Danmark har en lang tradition for at dyrke og spise ærter.

Der er et uopdyrket marked for det bæredygtige, gode landbrug, som dele af det danske landbrug allerede har vist, at de mestrer i den økologiske omstilling. Lad os da fokusere på det i stedet for okse-, kyllinge- og svinekød af tvivlsom kvalitet.

Hvis vi skruede ned for den animalske produktion, kunne vi ovenikøbet brødføde langt flere mennesker. Og vi kunne gøre det, samtidig med at vi bremser spredningen af antibiotikaresistente bakterier, stopper det massive forbrug af sprøjtegifte og passer bedre på vores klima og vores dyr.

Derfor er det ærgerligt, at Karen Hækkerup og andre stædigt holder fast i, at den nuværende overproduktion af kød er godt for det danske samfund.

Prøv lige at gennemgå en slagtegris' liv fra fødsel i et for stor kuld, halekupering, hangrisenes kastration uden bedøvelse, for tidlig fravænning, som giver diarré, og ekstra medicinering samt et liv indendørs i en stald uden udeareal hele livet. Hvor fokus er på, at grisen skal vokse hurtigst muligt, indtil den i en stor flok transporteres til slagteriet. Eneste lyspunkt er vel, at den bedøves, inden den slås ihjel.

Fra Michelinstjerner til sygehusmad
De danske restauranter, der stræber efter Michelinstjerner og verdensberømmelse, har alle udvalgt særlige landbrug og gartnerier til at levere deres råvarer. Typisk fravælger de fødevarer fra det industrielle landbrug og tilvælger det økologiske.

Det samme gør sig gældende på Regionshospitalet i Randers, hvor man er kommet meget langt med at omstille køkkenet til økologi, og i højere grad laver maden fra bundet i stedet for at åbne en masse dåser og poser. Patienterne har mulighed for at vælge vegetarmad. Mellem en tredjedel og en fjerdedel vælger vegetarmåltiderne, hvilket er meget højt i forhold til, at vi kun er cirka 450.000 vegetarer i Danmark.

Det er godt, at nogen går forrest, men det er vigtigt, at fødevarerevolutionen ikke kun bliver for de smarte restauranter og de velstillede i vores samfund. Vi skal alle have råd til de gode, sunde alternativer.

Og ja, Karen Hækkerup, det er med god grund en følelsesladet debat, da den handler om vores mad, vores landbrug og vores natur. Men det er ikke det samme, som at det er en irrationel debat. Tværtimod, er der kommet flere kvalificerede stemmer til de seneste år, som Altingets debat også har vist.

I Portugal er det indført ved lov, at alle offentlige køkkener skal tilbyde et 100 procent plantebaseret måltid. En rimelig rettighed, som kan sikre, at også vegetarer, veganere, mælkeallergikere, muslimer, jøder, hinduer og buddhister kan spise et måltid. Samtidig med at det bliver nemmere for køkkenpersonalet at tage hensyn til forskellige ønsker på én gang.

Frikadellen er udfordret af falaflen og forbrugerne. Tendensen med fravalg af kød i maden breder sig.

Forrige artikel Fagforeninger: Vi bliver nødt til at forholde os til normer på arbejdspladserne Fagforeninger: Vi bliver nødt til at forholde os til normer på arbejdspladserne Næste artikel Debat: Den veganske tidevandsbølge har ramt modebranchen Debat: Den veganske tidevandsbølge har ramt modebranchen
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.