Dagens overblik: Er Kristendemokraterne på vej i graven?

Fremtiden for Claus Hjort Frederiksens immunitet er fortsat ikke afgjort. Sverige og Nato har afleveret ansøgningerne om at komme med i Nato-klubben. Og så er Isabella Arendts farvel til Kristendemokraterne (også) dårligt nyt for statsministeren. Du finder dit politiske overblik her.

Placeholder image
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til et friskt overblik over endnu en dag i dansk og europæisk politik.

Vi skal kigge på stillingen mellem ja- og nej-siden med bare to uger tilbage før EU-afstemningen. Og så skal vi runde Isabella Arendt, der dumpede ned som Kristendemokraternes formand under det seneste folketingsvalg og nu igen er faret til himmels. Det har nemlig konsekvenser for både KD og statsminister Mette Frederiksen (S), lyder vurderingen. 

Læs også

Men vi begynder med Claus Hjort Frederiksen (V).

Tre partier vil indtil videre ophæve Claus Hjorts immunitet

For i disse dage er justitsminister Mattias Tesfaye i fuld gang med at orientere partilederne om tiltalen mod den forhenværende minister og Venstre-nestor, som er anklaget for at have røbet statshemmeligheder i forbindelse med spionsagen.

En tiltale af Claus Hjort Frederiksens kræver, at et simpelt flertal af Folketinget ophæver hans immunitet. Onsdag morgen står 67 medlemmer af Folketinget til at gøre netop det. For både SF og Frie Grønne har sluttet sig til Socialdemokratiet og sagt, at de vil stemme for.

Men selv hvis det ikke lykkes regeringen at samle et flertal bag ønsket om at følge Rigsadvokatens indstilling og sætte ham foran en dommer, kan det stadig ske oven på næste valg, som senest skal finde sted om et år. Her genopstiller den mangeårige politiker nemlig ikke.

Det vurderer to to strafferetseksperter, Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, i et interview med Jyllands-Posten.

Det kan du læse mere om her. Her kan du læse vores overblik over, hvor partierne står i spørgsmålet om at ophæve immuniteten. Og her kan du læse, hvad Claus Hjort Frederiksen har sagt i offentligheden om spionsagen

Sverige og Finland har officielt ansøgt om Nato-medlemskab

Sverige og Finland har officielt anmodet om at blive medlemmer af Nato. Det er sket onsdag morgen klokken otte. De to landes Nato-ambassadører, Axel Wernhoff og Klaus Korhonen, der har overrakt papirerne til generalsekretær Jens Stoltenberg, som ifølge svenske SVT tog imod med ordene:

"Det er et historisk skridt." 

Beslutningerne om at bede om en plads i forsvarsalliancen er truffet, efter at Rusland har angrebet Ukraine for lidt over to måneder siden.

For at komme med i Nato, skal et land opfylde en række krav til både militær og demokratisk styreform. Derudover skal samtlige medlemslande nikke ja. Her har Tyrkiet sagt, at man ikke ønsker at udvide klubben.

Ny måling: Ja-siden fører

Så hopper vi videre til stillingen i valgkampen frem mod afstemningen om at skrotte EU-forsvarsforbeholdet. Og kigger man helt isoleret på den, er der grund til at glæde hos ja-siden.

42 procent af de adspurgte vælgere svarer nemlig, at de vil stemme ja til at afskaffe forbeholdet. Bare 26 procent siger nej, men 28 procent er i tvivl. Det viser en meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske.

Men det er faktisk for tidligt at glæde sig, hvis man går og håber på et farvel til forsvarsforbeholdet. For de meningsmålinger, der foretages lige nu, er nemlig ret forskellige. Sådan lyder det fra statskundskabsprofessor og EU-forsker Derek Beach.

Det kan du dykke ned i her.

Et gigantisk grønt kraftværk

Esbjerg får fint besøg onsdag, når statsminister Mette Frederiksen (S) kommer med kuglepennene klar.

Her skal hun og tre andre regeringsledere skrive under på en erklæring om at gøre Nordsøen til et gigantisk grønt kraftværk, der skal kunne forsyne 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm i 2050. Det skriver Jyllands-Posten.

"Esbjerg er jo på mange måder billedet på de kæmpe forandringer, der sker i vores samfund. Jeg er kommet i Esbjerg det meste af mit liv. Det er gået fra at være en fiskerihavn til hen ad vejen at blive centrum for olie og gas, og nu er det fra Esbjerg, man udskiber de store havvindmøller," siger Mette Frederiksen til avisen.

Du kan læse meget mere om den såkaldte Esbjerg-erklæring her.

Isabella Arendts KD-exit giver flere partier problemer

Hun blev kaldt vikaren fra Himlen, da hun midt i valgkampen tilbage i 2019 landede som formand for Kristendemokraterne. Men nu er Isabella Arendt kørt så surt i det, at hun tirsdag forlod posten og partiet "med en åbenlys jobansøgning til andre partier, der kunne være interesseret i at engagere hende", som Kristeligt Dagblad udtrykker det.

Og Isabella Arendts farvel var uventet og et "kæmpe tab" for Kristendemokraterne. Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget.

"Det var Arendt og hende alene, der for første gang siden 2005 var tæt på at bringe partiet i Folketinget ved sidste valg. Nu er deres chancer lig nul," siger han.

Beslutningen er truffet oven på endnu en strid om partiets holdning til abort. Og det bliver bemærket af flere, at der er en vis portion ironi i, at det er netop dét emne, som kan ende med at sende Kristendemokraterne i graven. 

Læs også

"Modstanden mod fri abort var med til at få Kristeligt Folkeparti i Folketinget i 70’erne. Nu kan abort ende med at tage livet af partiet," konstaterer Erik Holstein.

Isabella Arendts afsked med partiet kommer, få uger efter at dets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, også forlod partiet. Samtidig har partiets største stemmesluger ved det seneste valg, Kristian Andersen, for længst besluttet ikke at genopstille. Med andre ord ser det ret besværligt ud for partiet at komme i Folketinget.

“Tretrinsraketten er forsvundet. Det kan godt være, at man kan finde en ny, lokal stemmesluger, men det bliver overordentlig svært at finde en ny formand, der kan bryde igennem på den nationale scene inden det kommende folketingsvalg,” siger Rune Stubager, der er valgforsker og professor på institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Men det er ikke kun Isabella Arendts nu forhenværende parti, der bliver ramt af beslutningen. Det er nemlig også dårlige nyheder for Mette Frederiksen (S), at partiet står i så svær en situation, vurderer Erik Holstein.

"Statsministeren har gjort meget for at få KD med i alle mulige forlig. Hun håbede på, at KD klarede spærregrænsen og blev en konstruktiv samarbejdspartner for en S-regering – men den drøm kan hun roligt parkere nu."

Det sker i dag

  • I Esbjerg tager statsminister Mette Frederiksen (S) imod kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Hollands premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister, Alexander De Croo. Anledningen er et europæisk topmøde om havvind, hvor der vil være fokus på at øge udvindingen af havvind i Nordsøen. Også Energiministre fra de fire lande samt en række virksomheder kommer til at deltage.
  • Fra klokken ni holder undersøgelseskommissionen for Skat igen afhøringer. Blandt andre tidligere koncernchef og departementschef i Skatteministeriet Jesper Skovhus Poulsen skal afhøres.
  • Fra klokken ti er der møde i Folketingssalen, hvor der blandt andet behandles beslutningsforslag om at indføre nye krav til bilreklamer samt bekæmpelse af helårsbeboelse i kolonihaver. Derudover vil regeringens ministre besvare oversendte spørgsmål.
  • Senere er skatteminister Jeppe Bruus (S) i samråd om momslovens regler om forfattervirksomhed. Her vil udvalget drøfte et lovforslag om ændring af reglerne for at styrke rettighederne for den oprindelige forfatter eller kunster.
  • Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er klokken 13 i åbent samråd om, hvad regeringen vil gøre for at styrke børn og unges mentale helbred.
  • Justitsminister Mattias Tesfaye (S) skal klokken 14 i samråd om Kriminalforsorgens problemramte it-projekt, NyX. Det nye it-projekt skal afløse Kriminalforsorgens mest forretningskritiske it-system, Klientsystemet, som understøtter sagsbehandling relateret til personer sigtet eller dømt for en lovovertrædelse.
Omtalte personer

Isabella Arendt

Folketingskandidat (K), fhv. landsformand og partiformand, Kristendemokraterne
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser