Minister "justerer" bistand til det krigshærgede Etiopien: “Vi skal være der, hvor det er sværest”

Etiopien er en af de største modtagere af dansk bistand. Men sidste efterår udbrød der borgerkrig og Danmark trak i bremsen på projekter, der er involverer samarbejde med landets myndigheder. Samtidig insisterer udviklingsminister Flemming Møller Mortensen på at fastholde bistanden.

Placeholder image
Tørken på Afrikas Horn rammer dele af den etiopiske befolkning hårdt, og FN vurderer, at flere hundredetusinde er drevet på flugt.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

GODE/KØBENHAVN: De store sletter, som omgiver landsbyen burde lige nu være et hav af bølgende græs med græssende køer, får og geder. I stedet er der goldt og flere kadavere ligger spredt på jorden uden for landsbyen, hvor dyrene er faldet om af sult og tørst. 

Det er den menige etiopier, jeg tænker på, når vi laver udviklingssamarbejde, og dem skal vi gøre alt for at nå.

Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister (S)

Regntiden burde ellers for længst være sat ind i Gode, der ligger i Somaliregionen i den østlige del af Etiopien. Men området er hårdt ramt af tørke, og regntiden er i løbet af de sidste par år slået fejl flere gange.  

Lidt væk fra landsbyen ligger en flygtningelejr. Her er Fadumo Direy gået op til en såkaldte blæretank, som Unicef har sat op, så lejrens mange beboere kan få vand. Hun kom hertil for fire måneder siden med sine 12 børn. De er i lejren, fordi de har mistet alle deres kvæg som følge af tørken. 

“Vi har mistet vores levebrød. Vi kan ikke tage nogen steder hen, for vi har ikke noget håb om at kunne forsørge os selv uden kvæg. Nogen er nødt til hjælpe os,” siger hun. 

Fadumo Direy gik fire dage med sine 12 børn for at komme frem til flygtningelejren. 
Fadumo Direy gik fire dage med sine 12 børn for at komme frem til flygtningelejren.  Foto: Christina Houlind/ Altinget

Bekymrede for at støtte en borgerkrig 

Det er mennesker som Fadumo Direy, der lider som følge af tørken, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) vil hjælpe med den danske udviklingsbistand.  

Men udviklingssamarbejdet med Etiopien er ikke gået som planlagt, og Danmark har trukket i bremsen på de udviklingsprojekter, hvor der er et tæt eller direkte samarbejde med de etiopiske myndigheder som landets ministerier og styrelser.

Sidste år udbrød der nemlig borgerkrig i landet, og regeringsstyrkerne er blandt andet anklaget for at stå bag krigsforbrydelser. Samtidig har den etiopiske regering gjort det stort set umuligt at få humanitær hjælp ind i Tigray-provinsen.  

“Vi er bekymrede for, at den udviklingshjælp, vi giver, kan være med til at støtte krigen,” siger Flemming Møller Mortensen til Altinget, som er rejst med ham til Gode i Etiopien.

Det betyder blandt andet, at man har stoppet samarbejdet mellem de danske og etiopiske myndigheder inden for vand og energi, da der her var direkte samarbejde med ministerier og dermed meget tæt forbindelse til landets regering. 

Danmarks udviklingssamarbejde i Etiopien

Etiopien er en af de største modtagere af dansk bistand. I det samlede landeprogram udgør i alt 1,097 milliarder kroner og løber fra 2018 til og med 2024.

Konflikten i Tigray har betydet til, at Danmark har ændret den del af bistanden, der sker i direkte samarbejde med de etiopiske myndigheder. Det har man gjort for at sikre, at Danmark ikke støtter en krigsøkonomi. Det betyder blandt andet, at man har søgt væk fra direkte eller tæt samarbejde med de etiopiske myndigheder ved at udskyde eller pause visse programmer - herunder myndighedssamarbejdet på vand og energi. 

I stedet vil man fokusere på befolkningens direkte adgang til vand og energi, eksempelvis via et teknisk samarbejde vedrørende udbygning af energi samt om vandsamarbejde ude i Etiopiens regioner. 

Udenrigsministeriet kan ikke oplyse, hvor mange penge der er tilbageholdt som følge af bistandsjusteringerne.  

Når man lader blikket vandre ud over flygtningelejren i Gode og de mange familier er drevet på flugt af tørke, der ofte kædes sammen med klimaforandringer, kan det virke paradoksalt, at Danmark vælger at trykke pause på projekter inden for netop vand og energi.

Ifølge FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, Ocha, enten har brug for hjælp til at få mad eller vand. Samtidig vurderer organisationen af 286.000 er drevet på flugt fra oktober til marts, og at to millioner børn er i fare for at dø som følge af tørken.

Dilemmaet er derfor til at tage og føle på, når ministeren på den ene side vil hjælpe befolkningen, men på den anden side ikke vil støtte den regering, der nu engang er i landet.  

Unicef har opsat en såkaldt blæretank, som forsyner lejrens beboere med vand. 
Unicef har opsat en såkaldt blæretank, som forsyner lejrens beboere med vand.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Flemming Møller Mortensen understreger, at Danmark ikke stopper for bistanden til Etiopien – den bliver “justeret”. Pengene bliver derfor ikke trukket ud af samarbejdet, og landeprogrammet, der lyder på over en milliard kroner fra 2018 til og med 2024, skal fortsætte. I stedet forsøger man fra dansk side at omdirigere dem, så projekterne kan laves på andre måder.  

I forhold til samarbejdet omkring vand, er man i øjeblikket i gang med at undersøge, om man kan samarbejde med forsyningsselskaber eller regionale eller byer i stedet for ministerier og styrelser. 

Men Danmark er også klar til at genoptage myndighedssamarbejdet, lyder det fra Flemming Møller Mortensen. Men der følger krav med til den etiopiske regering.  

“Vi kan gennemføre projekterne som planlagt, hvis de lever op til krav om humanitær adgang til Tigray-provinsen, våbenhvile og sørger for at retsforfølge dem, der har, har begået krigsforbrydelser. Men indtil nu har det været nødvendigt at justerer,” siger han. 

Vi yder den støtte, som vi har planlagt i kroner og øre.

Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister (S)

Den menige etiopier i fokus

Etiopien er langtfra det eneste sted, hvor Danmark har sat pause på de projekter, der har rettet sig mod myndighederne. Det har i mange tilfælde været overskriften for udviklingen i flere af de lande, som Danmark ellers har haft som udviklingspolitiske topprioriteter.

I Mali, Burkina Faso, Afghanistan og Myanmar har man også gjort det. Men meldingen har samtidig været, at Danmark ikke lader civilbefolkningen i stikken.  

“Det er den menige etiopier, jeg tænker på, når vi laver udviklingssamarbejde, og dem skal vi gøre alt for at nå. Og det gælder for alle de lande, hvor det har været nødvendigt at lave justeringer,” siger Flemming Møller Mortensen. 

Hvad går vi glip af? 

Indsatsen i Gode foregår uafhængigt af regeringen og kun i regi af ngo’er og FN-organisationer. Derfor er den danske støtte til projekterne i området fortsat på trods af borgerkrigen. Og det er en måde, som Danmark fortsat kan hjælpe Fadumo Direy og andre etiopiere, der er ramt af tørken.  

Vi kan ikke tage herfra, når vi ikke kan forsørge os selv. Og det kan vi ikke uden kvæg.

Fadumo Direy

“Vi skal være der, hvor det er sværest, og hvor vi kan hjælpe flest med størst behov, selvom det er vanskeligt,” siger Flemming Møller Mortensen.  

FN og de andre civilsamfundsorganisationer skal være til stede på det Flemming Møller Mortensen kalder “et helt særligt mandat”. 

Efter sit besøg har udviklingsministeren besluttet at give 50 millioner kroner til den humanitære krise i Etiopien.
Efter sit besøg har udviklingsministeren besluttet at give 50 millioner kroner til den humanitære krise i Etiopien. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

“Det er den store styrke ved den måde, vi har stykket den danske bistand sammen på. Gennem vores partnere kan vi kan nå mange civile gennem de store multilaterale organisationer,” siger han. 

Hvad går vi glip af, når vi ikke har samarbejde med myndighederne?   

“Vi går ikke glip af noget. Vi yder den støtte, som vi har planlagt i kroner og øre.” 

Kan vi så ikke droppe den type udviklingssamarbejde, hvis vi alligevel ikke går glip af noget, når det ikke er der? 

“Myndighedssamarbejdet er utroligt vigtigt, når rammen for samarbejdet er til stede. Der er meget, vi kan gøre særligt i forhold til den grønne dagsorden. Men verden er dynamisk, og vi er nødt til at følge med.” 

For Fadumo Direy er det ikke vigtigt, hvem der hjælper hendes familie på fode igen. Det kan både være ngo’er, den etiopiske regering – eller nogle helt andre.  

Når man spørger hende, om hun gerne vil tilbage til sit hjem lyder svaret:

“Ja, men hvordan? Vi kan ikke tage herfra, når vi ikke kan forsørge os selv. Og det kan vi ikke uden kvæg.”  

Efter sit besøg i Etiopien har udviklingsministeren besluttet at give 50 millioner kroner til den humanitære krise i landet. Pengene bliver givet til FN's humanitære fond og FN's børnefond. 

Bag om artiklen

Altinget har rejst til Etiopien fra 5. til 7. maj 2022 med en delegation fra det danske udenrigsministerium, der blandt andet talte minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S).  
Al transport er betalt af ministeriet gennem et rejsestipendium. Ministeriet har også betalt for dele af forplejning. Altinget har selv betalt for hotelophold. 

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

Minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde, MF (S)
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser