“Så må jeg jo risikere fængselsstraf”: Det har Claus Hjort sagt offentligt om spionsamarbejde
Rigsadvokaten har indstillet til justitsminister Mattias Tesfaye, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen tiltales for at have røbet statshemmeligheder. Ifølge Hjort selv er grundlaget hans udtalelser i medierne om det danske samarbejde med NSA. Få overblik over, hvad han har sagt, her.
Katrine Falk Lønstrup
JournalistLaura Bejder Jensen
ResearcherInden Rigsadvokaten kan rejse tiltale mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), skal Folketinget beslutte at ophæve hans parlamentariske immunitet.
Derfor er partilederne fra Folketingets partier i disse dage indkaldt til drøftelser i Justitsministeriet, hvor de vil blive informeret om det materiale, der ligger grund for Rigsadvokatens indstilling.
Konkret står Claus Hjort Frederiksen til at blive tiltalt efter straffelovens paragraf 109, som omhandler læk af fortrolige og statslige hemmeligheder og har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
Flere formoder, at det omhandler de interview, Claus Hjort Frederiksen har givet til flere medier, hvor han fortæller om Danmarks samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Men det er ikke offentligt kendt, hvad tiltalen går ud på.
Ifølge den tidligere forsvarsminister selv “beror sigtelsen udelukkende på interview i pressen”. Det siger han i et interview til Weekendavisen 12. april 2022.
Han har også skrevet på Facebook, at materialet, der ligger til grund for sigtelsen, “bevogtes som statshemmeligheder, selvom det ikke er det”, og at han “kan konstatere, at det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed”.
Men hvad har Claus Hjort Frederiksen faktisk sagt om Danmarks samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA? Altinget har samlet et overblik over hans udtalelser her.
11. september 2020: Radiointerview til Weekendavisen
Om en dansk-amerikansk aftale om kabelindhentninger
Martin Krasnik: “Vi skriver i Weekendavisen i sidste uge, at det her handler om et konkret samarbejde mellem Danmark og USA. Det går tilbage til slutningen af 90’erne, hvor man opdager, at der er nogle kabler, hvor der går international kommunikation, mails osv. igennem, og det kan man aflytte. Der bliver lavet en aftale mellem statsministeren, forsvarsministeren og FE og et privat teleselskab om, at man tapper det og fører en ledning ud til FE’s hovedkvarter på Amager. Kan du bekræfte den historie?”
Claus Hjort Frederiksen: “Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de der ting. Men det er i princippet det, vi taler om”
Om Straffelovens § 109
"Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år."
Claus Hjort Frederiksen: “Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister og politisk chef for efterretningstjenesten ved, at der her er et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system. Jeg tror ikke, at man kan sige, at de bliver overvåget. Men man opsnapper meddelelser, hvor der figurerer et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse, som så bare forsvinder i mængden af de her ting. Der har efterretningstjenesten arbejdet målrettet igennem dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra.”
Om risiko for videregivelse af informationer om danske statsborgere
Martin Krasnik: “Det handler vel også om retssikkerhed for borgerne det her?”
Claus Hjort Frederiksen: “Helt klart. Jeg vil bare sige, at de mennesker, som forsvarsministeren har sendt hjem, det er jo sindssygt retsbeskafne mennesker, som har arbejdet super loyalt for at sikre, at man ikke bringer danske borgere i fedtefadet.”
Martin Krasnik: “Du siger, at det er retskafne mennesker. Tilsynet talte om det, de kaldte en legalitetskultur. Altså, at man hele tiden gik og overbeviste hinanden om, at det, man lavede af ulovligheder, var egentlig ok, det var der ingen andre uden for, der forstod.”
Claus Hjort Frederiksen: “Det er det jeg er dybt uenig i. Man kan også være så meget jurist, at man misser det praktiske liv.”
Martin Krasnik: “Men det lyder mærkeligt. Enten er det vel lovligt, eller også er det ulovligt.”
Claus Hjort Frederiksen: “Jo, jo. Det er rigtigt.”
Martin Krasnik: “Så hvad mener du med det?”
Claus Hjort Frederiksen: “Jamen efterretningstjenester har hele tiden arbejdet på at forbedre de her filtre, der gør, at disse millioner af data, som passerer igennem her, fanger noget, der vedrører danske statsborgere. Det er en konstant proces, man arbejder på. Man kan ikke garantere, at der ikke smutter nogen igennem. Det er de sager, som der har været. Men det er jo ikke sådan, at vi tillader en motorvej. Vi har ingen interesse i at videregive oplysninger om danske statsborgere til andre lande.”
Lyt til hele interviewet her.
20. september 2020: Interview med Berlingske
Claus Hjort Frederiksen: “Jeg ved fra min erfaring, at efterretningstjenesten har taget kritikken alvorligt, og hver gang har man prøvet at forbedre systemerne, så man sikrer, at der ikke er danskere, som smutter gennem uopdaget. For når vi taler om det her, er det måske kommunikation fra Kina eller Rusland til én i Frankrig, og der kan smutte et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse igennem. Det drejer sig jo om hundreder af tusinder af informationer, der suser gennem det her system hver dag."
Berlingske: “Vi ved nu, at samarbejdet med amerikanerne om adgangen til telekabler går tilbage til midten af 90'erne, og at Bill Clinton og Poul Nyrup Rasmussen fik det i stand. Hvor vigtigt er det for den danske efterretningstjeneste?”
Claus Hjort Frederiksen: “Det er super, super, super, super vigtigt og kernen i virksomheden. Der findes et internationalt efterretningssamarbejde – det, der hedder Five Eyes, et samarbejde mellem USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand, som er et meget tæt samarbejde. Og i kraft af vores bidrag behandles FE næsten på samme måde, som var vi medlemmer af Five Eyes.”
Læs hele Berlingskes interview her.
14. december 2021: Interview i Deadline på DR
Om eksistensen af en aftale med NSA og en kontaktperson
Claus Hjort Frederiksen: ”Det er jo sprængstof, der er i den pressemeddelelse, du (Niels Krause-Kjær, red.) selv gennemgik før, og efter min mening burde en ansvarlig minister og en statsminister eller statsministeriet som vidste alt om denne her aftale om NSA, burde jo have sagt til tilsynet: 'Denne der pressemeddelelse kan I ikke sende ud'. 'Men jeg tager', kunne statsministeren sige, 'rapporten meget, meget alvorligt, men nu behandler vi den her i Statsministeriet eller i Forsvarsministeriet'. Men i stedet lod man passivt bare hele bomben eksplodere, og så hjemsendte man de ledende medarbejdere, og det signal, det sendte amerikanerne, nemlig at departementschefen, den tidligere chef for efterretningstjenesten og den general, der havde stået for kontakten til Amerika, fik jo alle hår til at rejse sig i denne her sag.”
Om kabelindhentning og risiko for overvågning af danske statsborgere
Claus Hjort Frederiksen: ”Tilbage bliver bare, at selve sagens kerne ikke er egnet til at sidde og drøfte her i fjernsynet, eller at du (Eva Flyvholm, red.) kan rende rundt og stille spørgsmål til justitsministeren, og du ved jo, at i de her sager får du ikke de der svar, fordi det i sagens natur må være fortroligt.”
Niels Krause-Kjær: ”Sagen er vel, at I begge to er, undskyld mig, blinde høns, der render rundt og leder efter korn i øjeblikket. Du har en baggrund som forsvarsminister og en viden derfra, som du ikke kan dele, men om den konkrete sag ved du jo ikke mere, end Eva Flyvholm gør.”
Claus Hjort Frederiksen: ”Nej, men jeg ved jo, hvordan FE har arbejdet med de kritikpunkter, som tilsynet har rejst igennem årene. Det handler jo primært om, at kommer der danske borgere ind i de her systemer, og bliver de videregivet til andre efterretningstjenester. Og der har man jo nogle filtre, som gør, at de skal stoppe, at danske statsborgere kommer ind. Men det, der en gang imellem sker, er, at så er der en ip-adresse, der smutter igennem eller et mobiltelefonnummer eller et eller andet, men den proces, der har været i FE, har jo hele tiden været at gøre det her bedre og efterkomme tilsynets kritik på de her punkter.”
15. december 2021: Interview i magasinet Lippert på TV 2 News
Om kabelindhentning
Claus Hjort Frederiksen: “Det, der er sagens kerne i det, vi taler om her, er jo, at vi kan jo ikke tillade, at oplysninger om danske statsborgere går til fremmede efterretningstjenester. Og derfor når man laver kabelindhentning, så består opgaven for FE i at lave filtre, der gør, at danske statsborgere bliver siet fra. Det vil sige, at hvis der er danske ip-adresser, hvis der er danske mobiltelefonnumre og så videre, og så videre. Og alle i Forsvaret og i Forsvarets Efterretningstjeneste har set det her som en løbende proces. At man har løbende forbedret de her ting.”
Søren Lippert: “Så skal vi måske også lige have på plads, at når du sidder og taler om kabler, og vi kommer tilbage til den aftale, der er mellem Danmark og amerikanerne omkring udlevering af data, når du så siger kabler, så er det et spørgsmål om, at amerikanerne kan få lov til at sætte store krokodillenæb på de internetkabler, der kommer til Danmark, og så holde øje med, hvad er der for informationer, der går frem og tilbage.”
Claus Hjort Frederiksen: “Ja. Den transit, som er gennem Danmark.”
Søren Lippert: “Den transit, som er gennem Danmark, som amerikanerne så får lov til at overvåge med dansk accept.”
(…)
Claus Hjort Frederiksen: “Der har været et samarbejde gennem årene. Jeg har jo selv deltaget i drøftelser med tilsynet, hvor de påpeger og kan lægge frem, at den og den er gledet igennem og burde ikke være gledet igennem. Så forbedrer FE de der filtre for at gøre nettet meget, meget fintmasket, så danskere ikke smutter igennem det system. Men det, at alle har opfattet det som en løbende proces...”
Søren Lippert: “Altså det her med, at man skal undgå, at når NSA, altså National Security Agency, som er sådan en stor CIA, når de skal hente oplysninger ud fra Danmark, så skal man undgå, at de også tager danske statsborgere med...”
Claus Hjort Frederiksen: “Ja, og det, der sker, hvis der kommer en sms eller mail eller et eller andet fra en adresse i Rusland til en adresse i Frankrig, så kører den igennem Danmark, men der kan det jo være, at man har overset, at der stod et dansk telefonnummer i sådan en.”
Søren Lippert: “Men der må jeg også bare, at du kan godt leve med, at der er nogle smuttere hist og her.”
Claus Hjort Frederiksen: “Ja, det kan jeg i hvert fald.”
Søren Lippert: “Nogle danske statsborgeres retssikkerhed, som bliver sat over styr.”
Claus Hjort Frederiksen: “Det har jeg ingen problemer med, for de bliver jo renset ud efter bedste evne. Det er jo ikke nogen, vi er... Fordi de figurerer der, og der står en ip-adresse, der er en dansk ip-adresse, så er det jo ikke sådan, at vi fiser efter folk. Vi skal sikre, at danskere ikke bliver fanget i det der net.”
Om orientering af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Søren Lippert: “Du bliver ved med at tale om aftaler med fremmede magter, som man ikke må afsløre. Og det er et samarbejde mellem NSA og Danmark, mellem USA og Danmark, om, at man altså deler oplysninger, som du nu mener på en eller anden måde, er blev blotlagt her. Og jeg sidder og tænker, om en del af problemet måske er, at du som forsvarsminister og andre forsvarsministre aldrig har fortalt tilsynet, at der findes den aftale mellem NSA og Danmark?”
Claus Hjort Frederiksen: “Altså nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger. Jeg må i hvert fald... Men så må jeg jo risikere fængselsstraf. Jeg har i hvert fald været med til at orientere dem om, at den der aftale fandtes. Og jeg vil bare sige, når vi taler om de her ting, så har vi jo meget, meget stor nytte af at være allieret med NSA. Altså der er jo noget i efterretsverdenen, der taler om Five Eyes, og det er USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealands efterretningstjenester, som er omfattende, og vi har så hævet os op – den danske efterretningstjeneste - på samme niveau, så vi bliver betegnet som en betroet partner, og der har vi fået rigtig mange nyttige oplysninger, som også den danske befolkning kan være glade over, vi har fået.”
Om politisk aftale mellem Danmark og NSA
Søren Lippert: “Da du blev orienteret om denne her aftale som forsvarsminister, må du også have gjort dig nogle overvejelser, spørger jeg så, Claus Hjort Frederiksen, nogle bekymringspunkter om hov, det her kan også blive misbrugt, det her kan også betyde, at danske statsborgeres retssetssikkerhed kommer i klemme, fordi vi skal dele informationer med NSA. Og det har vi ikke lov til.”
Claus Hjort Frederiksen: “Nej, det har vi ikke. Og det gør vi også alt, hvad vi kan, for at – for der ligger i aftalen, at de ikke har adgang til oplysninger om danske statsborgere.”
Søren Lippert: “Og så får de det alligevel...”
Claus Hjort Frederiksen: “Det er ved fejl.”
Søren Lippert: “Er det kun ved fejl?”
Claus Hjort Frederiksen: “Det, jeg har set indtil nu, det er kun fejl.”
(…)
Søren Lippert: “Den aftale, som vi så taler om her – det kan vi også lige vende – den er vigtig for Danmark, som jeg hører dig. Og sådan som jeg har kunnet læse mig til det, er det en aftale, som blev indgået i 90’erne mellem den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Bill Clinton, der var præsident i USA på det tidspunkt. Er det rigtigt forstået?”
Claus Hjort Frederiksen: “Ja, sådan har jeg også forstået det.”
Søren Lippert: “Det er du ikke blevet orienteret om?”
Claus Hjort Frederiksen: “Jo, sådan er det.”
Søren Lippert: “Tror du, eller ved du?”
Claus Hjort Frederiksen: “Ved jeg”.
Se hele udsendelsen her.