Om  
Lars Findsen

Tidligere FE-chef får over 200.000 kroner i erstatning

Lars Findsen har modtaget 211.850 kroner for uberettiget varetægtsfængsling og aflytning. Den tidligere FE-chef var varetægtsfængslet i 71 dage og var blev aflyttet i omkring et år.

Forhenværende FE-chef Lars Findsen er blevet tilkendt en erstatning på 211.850 kroner for uretmæssig varetægtsfængsling og uberettiget aflytning.
Forhenværende FE-chef Lars Findsen er blevet tilkendt en erstatning på 211.850 kroner for uretmæssig varetægtsfængsling og uberettiget aflytning.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Emma Brink

Forhenværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen er blevet tilkendt en erstatning på 211.850 kroner for uretmæssig varetægtsfængsling i 71 dage og uberettiget aflytning i omkring et år.

Det viser en aktindsigt foretaget af Ritzau, skriver DR.

Læs også

Den på det tidspunkt hjemsendte FE-chef blev anholdt i december 2021, da han var mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger om det såkaldte kabelsamarbejde mellem Danmark og USA. Lars Findsen var efterfølgende varetægtsfængslet i 71 i dage.

Efter et længere forløb blev sagen – der både talte anklagen mod Lars Findsen og mod forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) – i november 2023 droppet af Anklagemyndigheden, fordi Anklagemyndigheden ikke ville fremlægge de klassificerede oplysninger for delvist åbne døre i Højesteret.

Lars Findsen har efterfølgende krævet erstatning for "de strafprocessuelle tvangsindgreb og tort", og det fik han 20. marts delvist tilkendt.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Findsen

Fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste, fhv. departementschef, Forsvarsministeriet 2007-15
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)









0:000:00