Dagens overblik: Pædagoger og lærere råber Christiansborg op, og Ruslands ambassadør kritiserer Danmark

God morgen og velkommen til torsdagens nedslag i de vigtigste politiske nyheder her hos Altinget. 

I dag begynder vi med den stærkt tilspidsede situation mellem Ukraine og Rusland, hvor omkring 100.000 russiske soldater med kampvogne og artilleri nær grænsen skaber frygt for en forestående militær annektering.

Det har i tæt samarbejde med resten af Natos medlemslande fået Danmark til at styrke både de militære og økonomiske bidrag i Baltikum.

I et skriftligt interview med Altinget får det Ruslands Ambassadør, Vladimir Barbin, til at lange kraftigt ud efter den danske regering.

Medlemslandene “gennemfører et omfattende program, der skal øge den ukrainske hærs kampkapacitet”, mener Barbin.

”Og de står bag en massiv misinformationskampagne. Den indsats bidrager Danmark også til,” tilføjer ambassadøren.

”Hvis russiske bekymringer fortsat bliver ignoreret, kan militærtekniske reaktioner, der skaber lignende sårbarheder for Nato-landenes nationale sikkerhed samt en reduktion af de eksisterende militære trusler mod Ruslands sikkerhed, ikke udelukkes,” svarer ambassadøren. 

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ikke meget til overs for kritikken.

“Jeg er glad for, at Rusland lægger mærke til, at vi i Danmark står op for de værdier, vi tror på. Bidraget er til Nato-alliancen, så jeg må forstå, at han mener hele Nato står for noget forkert. Det kan jo næppe overraske,” siger hun.

På en konference onsdag i Det Hvide Hus sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, at det nu er forventningen, at russisk militær i et vist omfang vil trænge ind i Ukraine, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

”Mit gæt er, at han vil trænge ind. Han er nødt til at gøre noget,” lød her fra præsidenten, som advarede om en ”katastrofe for russerne”, hvis de trænger ind i større skala.

Pædagoger og lærere i opråb: Akut brug for mere lokal frihed og politisk handling

Vi går videre til noget helt andet, men bliver i Altingets egne spalter, hvor lærere og pædagoger advarer om, at skoler og dagtilbud er så presset af coronasyge medarbejdere, at der er brug for akut handling fra Christiansborg.

Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, efterlyser mere lokal frihed, så skolerne eksempelvis selv kan beslutte, om de vil gå over til nødundervisning.

”Man har jo lukket øjnene for det, som rent faktisk sker ude på skolerne nu. Tingene kan ikke hænge sammen, og de har ikke har fået handlemuligheder, så det kan komme til at hænge sammen. Det er kritisabelt,” siger han i et større interview.

Rundspørge peger på størst opbakning til Messerschmidt i DF-bagland

En rundringning, som TV 2 har lavet til alle Dansk Folkepartis 98 lokalformænd, viser størst opbakning til Morten Messerschmidt før formandskampen.

44 lokalformænd vil sætte navn på deres fortrukne kandidat. Blandt dem vil 32 sætte kryds ud for Morten Messerschmidt.

De to resterende kandidater, Henriksen og Merete Dea Larsen, får opbakning fra henholdsvis otte og fire lokalformænd.

Søndag er det omkring 950 stemmeberettigede delegerede, der endeligt skal stemme om, hvem der skal stå i spidsen for partiet.

Macron vil udvide EU-rettigheder til miljø og abort

Efter 20 års brug er det på tide at opdatere EU’s charter for grundlæggende rettigheder.

Det sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, i en tale i Europa-Parlamentet onsdag.

”Jeg ønsker, at vi skal opdatere dette charter for at kunne være mere eksplicitte, når det kommer til beskyttelse af miljøet eller til anerkendelsen af retten til abort,” lød det.

Macrons forslag er kontroversielt, eftersom EU-lande som Polen gennem de seneste år har indført en ekstremt restriktiv abortlovgivning, mens Malta slet ikke tillader abort. Abortlovgivning er heller ikke en EU-kompetence, skriver Altinget.

Behandlingsgaranti genindføres: Alligevel kommer mange patienter til at vente

Titusindvis af borgere, som venter på operationer, behandlinger og undersøgelser, risikerer at skulle vente længe endnu, selvom behandlingsgarantien er genindført.

Det siger regionernes formand, Stephanie Lose (V), til Politiken.

”Vores personalesituation er den, der udfordrer os absolut mest. Vi kan først begynde at afvikle puklerne, når vi er oppe i fuld kapacitet, og der er hænder til at gøre det, ganske enkelt,” siger hun

Støjberg: Det ville være helt forkert at stille på som formand i DF

Helt op til deadline for at stille op til posten som DF-formand blev der spekuleret i, om tidligere Venstre-minister Inger Støjberg ville melde sig på banen.

Både nuværende formand Kristian Thulesen Dahl, partistifter Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt har i forløbet givet udtryk for støtte til Støjberg.

Men på sin egen Facebook-profil satte Inger Støjberg onsdag selv for første gang ord på, hvorfor hun aldrig meldte sit kandidatur. Det skete i hendes såkaldte "digitale træffetid". 

”Jeg synes selv, at det ville være helt forkert at stille på som formand i et parti, man ikke har været med i.”

”Jeg har det grundlæggende sådan, at hvis man stiller op som formand i et parti, så skal i hvert fald mindst havde slidt to biler op på landevejene ude i baglandet,” sagde hun.

Det sker i dag:

• Klokken 9: Minkkommissionen holder afhøringer
• Klokken 13: Åbent samråd med med social- og ældreminister Astrid Krag (S) om ældreplejen i kommunerne.