Danmark vil skærpe EU's klimaambitioner

Det er meldingen fra den danske regering, som fredag sender sit høringssvar til det første udspil på EU's klima- og energipolitik i 2030. Høringssvaret lægger op til en skærpelse af EU-Kommissionens udspil, der kun indeholdt to bindende mål: et for CO2-udslippet og et for vedvarende energi.

"Vores svar er det mest ambitiøse svar, der er givet fra noget land indtil nu, hvis man har grønne briller på. Vi sender det utvetydige signal, at vi gerne ser ambitionsniveauet hævet," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Tre bindende mål
Og det er ikke tilfældigt ifølge ministeren. Med det ambitionsniveau, Danmark har, er det nemlig bedre, jo mere EU hæver ambitionsniveauet: Det gør omkostningerne mere lige mellem landene og giver danske grønne virksomheder et større marked at eksportere til, lyder argumentet.

"Vi ønsker en arkitektur med tre bindende mål i 2030. Det gør vi, fordi vi gerne vil sikre os, at der sendes et klart signal til markedet," siger Martin Lidegaard.

Fra september og frem bliver det nogle helt afgørende måneder for den europæiske klimapolitik de næste mange år.

Martin Lidegaard (R)
Klima- og energiminister

Klimakommissær Connie Hedegaard har sagt, at det endnu ikke giver mening med et mål for energieffektivisering. Sidste års energispareaftale skal først evalueres. Hvad siger du til det?

"Evalueringen kommer jo i 2014, og det er lige om lidt. Jeg er helt med på, aftalen først skal evalueres. Men jeg kan allerede nu sige, at det vil være den danske regerings position, at vi skal have bindende mål for energieffektivisering," siger Martin Lidegaard.

Evalueringen skal ifølge ministeren være med til at give et signal om, hvad målene skal være. Han peger på, at læren fra energispareaftalen var, at et mål er en god ide - men hvor hvert enkelt land så kan spille ind med, hvordan det nås. Og det er en model, Martin Lidegaard gerne ser brugt igen.

Mulig støtte til 50 procent reduktion
I fastholder EU-Kommissionens mål om 40 procent CO2-reduktion. Hvorfor skal det ikke være højere?

"Det er, fordi vi ikke har grundlag for andet, da der ikke er lavet økonomiske beregninger på det endnu. Det betyder også noget, hvordan arkitekturen bliver. Man kan sige det sådan, at hvis vi kigger på Danmarks egen klimapolitik, så når vi over de 40 procent kort efter 2020. Men det betyder noget for os, hvordan EU's krav bliver i praksis: Hvordan bliver balancen mellem kravene til transportsektoren, landbruget og energisektoren."

Storbritannien har meddelt, at landet ønsker, EU skal hæve sine ambitioner til 50 procent CO2-reduktion, hvis det kan hjælpe til en international klimaaftale i 2015. Vil I støtte det?

"Det vil jeg ikke afvise, at vi kan. Men det er ikke der, vi er nu. Som sagt kommer vi til at vente på yderligere beregninger fra Kommissionen om, hvordan man kan nå de forskellige mål. Det er også uklart, om det britiske forslag er 50 procent reduktion i EU, eller om det også er kreditter. På det grundlag, vi har i dag, siger vi, at vi støtter 40 procent reduktion, som skal foregå på europæisk jord," siger Martin Lidegaard.

Reform af kvotesystem
EU-Kommissionen med Connie Hedegaard i spidsen har haft meget vanskeligt ved at få politisk opbakning til at justere på EU's CO2-kvotemarked. Ifølge Kommissionen er kvotemarkedets funktion med at gøre grønne investeringer mere attraktive sat ud af kraft. Men klimakommissærens "redningsplan" er ikke blevet vel modtaget i Europa-Parlamentet.

I første omgang blev den nedstemt, og i næste uge skal en kompromisudgave af forslaget forsøge at samle opbakning ved en afgørende afstemning i Europa-Parlamentet.

Er det realistisk med det forhandlingsklima, der er i Europa for tiden, at komme igennem med en reform af CO2-kvotesystemet, som I foreslår?

"Det bliver svært, det er da fuldstændig rigtigt. Men lande som Stobritannien, Frankrig og Tyskland har tilkendegivet, at status quo ikke er godt, og at det forslag, som er på vej igennem Europa-Parlamentet, ikke er nok. Samtidig har en række andre lande også medgivet, at vi har et strukturelt problem. Så jeg har ikke opgivet at få gjort noget, som løser det her problem mere strukturelt," siger Martin Lidegaard.

Konkret vil regeringen med høringssvaret bede EU-Kommissionen om at fremlægge forslag til, hvordan kvotemarkedet kan komme til at fungere bedre her og nu. Dermed bliver forslaget også et indspark til at opstramme EU's klimaambitioner allerede inden 2020.

I høringssvaret peger regeringen selv på to muligheder:

"Den ene er, at vi tager kvoter ud, så vi får et mere ambitiøst klimamål i 2020. Den anden mulighed er en eller anden form for prismekanisme. Her er forskellige modeller, og det beder vi EU-Kommissionen komme med forslag til. Men overskriften er, at vi skal have en mere stabil kvotepris," siger Martin Lidegaard.

Afgørende måneder
EU-Kommissionen indsamler nu landenes høringssvar og vil inden årets udgang fremsætte et egentligt forslag til EU's klima- og energipolitik frem mod 2030. Det forslag skal med på topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer i foråret næste år.

Lobbyarbejdet er allerede i gang. Og det bliver et travlt efterår, forsikrer den danske minister.

"Fra september og frem bliver det nogle helt afgørende måneder for den europæiske klimapolitik de næste mange år," siger Martin Lidegaard.