Danva: Det haster med vandets love

Det går for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser, skriver Carl-Emil Larsen i anledningen af FN's vandets dag.

Der behov for ny lovgivning til at sikre vores drikkevand og ikke mindst vandmasserne som følge af klimaforandringer, skriver Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i Danva. 
Der behov for ny lovgivning til at sikre vores drikkevand og ikke mindst vandmasserne som følge af klimaforandringer, skriver Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i Danva. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Carl-Emil Larsen

Det haster med at få vedtaget vigtig lovgivning om vand. For vi er ved at tabe kampen til miljøfarlige stoffer i det grundvand, vi skal bruge til at drikke.

Samtidig sakker vi bagud med at dæmme op for vandmasser, som vælter ned over landet, fordi temperaturen på kloden stiger hurtigere, end man reagerer på Christiansborg.

Danmark mangler lovgivning, der skal sikre forvaltningen af vandressourcerne.

FN's vandets dag har i år temaet "Water for Peace”, og selvom det selvfølgelig taler ind i den geopolitiske kontekst med krige og konflikter, så er den også et reflektionsrum, hvor vi i Danmark kan stoppe op for at give vilkårene for vandet et serviceeftersyn.

Danva har i over 30 år arbejdet på at få politikerne til at indføre den nødvendige beskyttelse af det grundvand, Danmarks knap 6 millioner borgere skal bruge til at drikke.

{{toplink}}

Men tiltagene er relativt begrænsede, da der på de mange år kun er udsigt til en lov om at beskytte små arealer, som svarer til cirka 0,5 procent af Danmarks areal.

Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og kemikalier, hvorfor der er akut behov for at gøre større sammenhængende arealer sprøjtefrie – de såkaldte grundvandsparker, som udgør cirka 5 procent af landet.

Den regn, der falder hver dag, er hele tiden transportør af ny forurening ned i grundvandet. Det bliver ved, indtil vi får en lov om oprettelse af grundvandsparker. 

Carl-Emil Larsen
Administrerende direktør, Danva

0:000:00