Europas natur er i en "dårlig forfatning". Men naturgenopretningslov er stadig skrinlagt

I sidste øjeblik faldt aftalen om EU's naturgenopretningslov til jorden. Nu er lovens fremtid uvis. Miljøorganisationer kritiserer politikerne for ikke at tage naturen alvorligt, mens nogle EU-lande frygter lovens konsekvenser.

I Sverige bruger regeringen de mange skove som forklaring på modstanden mod EU's naturgenopretningslov. Reguleringen af skovene skal ikke overlades til EU, lyder argumentet.
I Sverige bruger regeringen de mange skove som forklaring på modstanden mod EU's naturgenopretningslov. Reguleringen af skovene skal ikke overlades til EU, lyder argumentet.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Da alverdens europæiske miljø- og naturorganisationer 22. april markerede Earth Day, foregik det i år med et markant opråb til magthaverne i EU.

I klare vendinger lyder det eksempelvis fra Verdensnaturfonden, at "alle øjne" er på det belgiske EU-formandskab, som skal skynde sig at "forsegle aftalen".

Og i en direkte besked til EU-landenes miljøministre skriver organisationen Rewilding Europe: "Hvad venter I på?"

Aftalen, der bliver henvist til, er EU's naturgenopretningslov.

Loven har til hensigt med tiden at genoprette Europas natur, men befinder sig nu i en tilstand af uafklarethed.

Efter mange sværdslag blandt medlemslandene og i Europa-Parlamentet var der ellers opnået enighed om naturgenopretningsloven.

Men i sidste øjeblik viste det sig, at der alligevel ikke var nok lande, der havde tænkt sig at stemme for aftalen, og derfor er den udskudt på ubestemt tid.

Altinget giver en status på et af de bærende elementer i EU’s grønne pagt.

{{toplink}}
Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

0:000:00