David Trads: Alternativets succes beror på dygtige politikere og klar politik

Enhver, der husker Christian Jungersens roman ’Undtagelsen’, vil erindre, at der selv blandt de gode foregår grimme ting – for magtkampene og voksenmobberiet på det fiktive ’Dansk Center for Information om Folkedrab’ eskalerer:

Mens de fire kvindelige hovedpersoner skriver nyhedsbrevet ’Nyt om folkedrab’, står det stadig klarere for læseren, at de psykologiske mekanismer hos krigsforbrydere og ofre, som de beskriver, går igen på deres eget job. Oh, the irony – de gode er også de onde.

Jeg tænkte på ’Undtagelsen’, mens jeg i de sidste par uger har konstateret, hvordan dem, der ikke kan udholde Alternativet, svælgede i noget, der umiddelbart ligner hykleri fra Uffe Elbæk & Co: ’Dårlig stemning i rundkredsen’. ’Uffe Elbæk fik penge fra skattely’. ’Uffe sparer på klimaet.’

Alternativet, denne umulige humlebi af en politisk bevægelse, som overrumplede dansk politik, da det på ingen tid og med nærmest ingen penge strøg ind i Folketinget med opbakning fra godt hver tyvende dansker, har altid været en rød-grøn klud i ansigtet på den etablerede elite. Det program, de kom med, lignede ikke andres:

Da pengene røg ind, var Alternativet en kaotisk ny bevægelse, drevet af frivillige. Shit happens.

David Trads

Fokus på tre ’bundlinjer’ – den sociale, den grønne, den økonomiske. Nøgleordene – uanset hvad alle de andre talte om – var biodiversitet, livstilfredsstillelse og meningsfyldt arbejde. Elbæk havde en sweatshirt med påskriften ’Empati’ på i en afsluttende valgdebat på tv. Hvad bilder han sig ind!

Lige så glade, som partiets vælgere var, lige så ophidsede var de fleste andre – for det gik hurtigt op for resten af Folketinget, at Alternativet faktisk mener, hvad de siger. Ingen kan forestille sig, at partiet pludselig ville gå på kompromis med dets værdier.

Elbæk havde en sweatshirt med påskriften ’Empati’ på i en afsluttende valgdebat på tv. Hvad bilder han sig ind!

David Trads

Den slags – også kaldet at have et klart politisk kompas – er en torn i øjet på denne verdens karrierepolitikere, som gerne klipper en hæl og hugger en tå for at ’sidde med ved bordet’, som man siger. Det bedste – eller rettere værste – eksempel var SF i regering, som solgte ud af det meste.

Derfor var hævnen sød, da medierne – endelig, sukkede kritikerne – gav Alternativet kritik. Ekstra Bladet førte an med ’afsløringer’ af, at partiet havde modtaget penge fra skattely; at de droppede løftet om at kompensere på dets CO2-forbrug; at de benhårdt topstyrede partiet.

Problemet ved disse ’afsløringer’ er imidlertid, at der ikke rigtigt er noget forargeligt ved dem, når man sætter sig ind i dem. Tag dem en for en:

For det første – skattely:

Det er korrekt, at Alternativet i 2015 modtog en stor donation fra en dansk rigmand, bosat i London, som overførte pengene fra konti i Luxembourg og Gibraltar. Helt ærligt, så burde partiet have sagt nej tak til at modtage pengene fra skattely. Det giver sig selv.

Men: Da pengene røg ind, var Alternativet en kaotisk ny bevægelse, drevet af frivillige. Shit happens. I dag ville de næppe have taget imod penge på den måde. I dag er pengene brugt og beskattet i Danmark. Ville det give mening at betale dem tilbage til skattely? Nej!

For det andet – klimaaflad:

Det er forkert, at Alternativet hykler i forhold til dets løfte om at kompensere for dets brug af CO2. Partiet har først på dets landsmøde i år besluttet, at det CO2-forbrug, som de har ud over arbejdet i Folketinget, fremadrettet skal kompenseres med godt 90.000 kroner årligt.

Partiet har derved ikke – som det ellers fremgår af flere medier – ’sparet’ på dets klimaaflad. Alternativet har derudover opfordret Folketinget til generel klimakompensation, og har officielt sagt, at de vil ”overveje at påtage sig en del Folketingets klimansvar, såfremt det økonomiske råderum stadig er der.” Altså ikke noget løfte, men en hensigt.

For det tredje – magtkampe:

Det er som om, noget af det, som Alternativet har været helt åbne om, ofte overrasker mange alligevel. Det er for eksempel ingen nyhed, at Elbæk agter at trække sig engang efter næste valg – eller at partiet ville køre nye navne i stilling som politisk ordfører og gruppeformand.

Når eksempelvis en byrådskandidat i København trækker sig, fordi hun føler, at partiet er topstyret, er det udtryk for et problem, som mange partier, især nye, oplever – nemlig at nye medlemmer ofte har en mere aktivistisk og anarkistisk tilgang til arbejdet, end det er muligt i virkelighedens verden.

Den succes, som Alternativet har haft og fortsat har – meningsmålingerne er i reglen over valgresultatet – beror på dygtige politikere og en klar politik. Man kan sagtens være uenig i deres retning og deres metoder, men man kan også anerkende, at de står fast på principperne:

Det finanslovsudspil, som partiet netop har fremlagt, er fuldkommen i harmoni med den politik, de har stået for, siden det pressemøde for præcist fire år siden, hvor Elbæk lancerede sit parti. Særligt fokus på det grønne, det sociale og det økonomiske. I den rækkefølge.

Det kommunalvalg, der kommer i næste uge, kan blive endnu et gennembrud for partiet. Med pæn sandsynlighed får Alternativet både en borgmesterpost i København og en rådmandspost i Aarhus. Intet andet nyt parti er i givet fald nået så langt, så hurtigt.

Lykkes det, kan vi begynde at bedømme dem på faktiske resultater. Indtil videre er det selvsagt mest drømme og visioner. Får de magt, bliver det alvor – og så finder vi ud af, om partiet er i stand til at forvalte ansvaret. Her er juryen i sagens natur fortsat ude.

----------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.