Trads anmelder: Lidegaards bog viser, at han er parat til at være ny R-leder

ANMELDELSE: Martin Lidegaards nye bog, "Lad os mødes på Midten", skal læses ind i den kamp, der udspiller sig om ledelsen af Radikale. Lidegaard ønsker tydeligvis at markere, at han er klar til at tage over efter Morten Østergaard, skriver David Trads.

Altingets vurdering: 3/6

David TradsAf David Trads
Kommentator, Altinget

Der er en gastronomisk term, jeg hele tiden tænkte på, mens jeg læste Martin Lidegaards nye bog Lad os mødes på Midten: alt godt fra havet.

Bogens 238 tætpakkede sider er nemlig den radikale gruppenæstformands bud på, ja, alting. Så er der nogle sider om skattepolitik, så om rigsfællesskabet, så om uddannelsesområdet, så om den teknologiske udvikling, så om den negative sociale arv, så om land og by, så om integration … og så om, ja, alt muligt. En reje, en aborre, en musling. Alt godt fra havet.

Det er den åbenlyst begavede Lidegaards store problem i bogen, at han savner fokus. Han har haft for meget på hjerte. Bogen, som han selv i forordet ubeskedent kalder den ”hurtigste bogudgivelse i nyere danmarkshistorie”, ligner for meget en fristil fra sommerferien.

Konklusionen siger det hele
I virkeligheden er det ganske illustrativt at citere fra Lidegaards egen konklusion på bogen i dens sidste kapitel:

”Hermed slutter min bog. Skal man sammenfatte dens konklusioner i én sætning, er det muligt at finde svar på tidens store ubesvarede spørgsmål, hvis vi finder dem sammen på den midte, der i øjeblikket har trange kår. Og mere end det. Vi kan finde svar, der samtidig åbner fremtiden for vores børn og baner vejen for et endnu bedre liv for dem og for os selv.”

Hvad i alverden står der egentlig i den konklusion? Ingenting – for nu at sige det råt for usødet. Og dog: Der står, at svarene på alting findes på midten. Og Midten, som Lidegaard næsten konsekvent skriver med stort M, er selvfølgelig der, hvor De Radikale befinder sig.

Bogen er mest af alt et frustreret og desperat opråb fra en politiker, der har prøvet at være i magtens centrum – som først klima- og energiminister og siden udenrigsminister – og som nu er i et parti, der er skubbet eller har ladet sig skubbe maksimalt væk fra midten.

Det er næppe tilfældigt, at Lidegaard satte sig til tasterne i netop den sommerferie, som fulgte efter Mette Frederiksens melding om, at Socialdemokratiet, hvis der kommer rødt flertal, agter at danne regering alene uden De Radikale. Som radikal er det næsten ikke til at holde ud.

Radikale alene på midten
Lidegaards bog er en (naiv) opfordring til alle andre partier om at komme ind på den midte, som man må forstå er lige der, hvor Radikale måtte være – eller måske rettere lige der, hvor Lidegaard synes, at hans parti burde være.

Ude på fløjene er politikerne ’primitive’, ’unuancerede’, ’latterlige’ og ’højtråbende.’ Inde på midten er politikerne derimod præget af ’ordentlighed’, ’respekt’, ’fakta’ og ’dialog’. Ude på fløjene er alting angiveligt ’symbolpolitik’. Inde på midten går man efter ’den rigtige politik’.

Problemet er imidlertid, at det virker, som om det store flertal af de politiske partier (måske dem alle?) i Lidegaards univers er ’ude på fløjene’, mens kun Radikale står på midten. Den gode intention om at skabe fælles løsninger svækkes af denne udlægning.

Bogen har bestemt sine stærke kapitler – og det er især der, hvor man for alvor mærker, at Lidegaard virkelig brænder for sagen, nemlig i det kapitel, der handler om klimaet. Her folder politikeren sin viden ud, så det bliver til mere og andet end punktnedslag.

Det er et stærkt kapitel med visioner og løsninger, hvor Lidegaard ikke bare bruger logos, men også patos og etos, som ellers savnes. Jeg tænkte, mens jeg læste kapitlet, at her gemmer sig en hel bog, men desværre fylder det kun 25 sider, inden han skifter til uddannelsespolitik.

Lidegaard klar som leder
Lad os mødes på Midten er en bog, som selvfølgelig også må læses ind i den kamp, der udspiller sig om ledelsen af Radikale. Den linje, som Morten Østergaard lige nu står for – hvor partiet på visse områder bevidst er langt fra midten – konfronteres skarpt.

Lidegaard ønsker tydeligvis med bogen at markere, at han er parat til at være sit partis leder. Han gør sig tanker om alle politiske emner. Han – og bogen – ville dog stå stærkere, hvis han i stedet for alt godt fra havet havde sat en enkelt stærk og skarp ret på menuen.

Martin Lidegaard: Lad os mødes på Midten. 238 sider. Lindhardt og Ringhof Forlag

----------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Retoriker anmelder: Løkkes åbningstale kunne noget, men ikke alt Retoriker anmelder: Løkkes åbningstale kunne noget, men ikke alt Næste artikel Anmeldelse: Madeleine Albrights sidste argumentfattige krampetrækninger Anmeldelse: Madeleine Albrights sidste argumentfattige krampetrækninger
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.