Kommunalpolitikere bør komme ud af deres skjul

Der er i disse dage to år til næste kommunalvalg. Det kan virke som en evighed. Som om, der er god tid og ingen grund til at skynde sig.

Men det betyder samtidigt, at det er to år siden, at det seneste kommunalvalg fandt sted, og for langt de fleste vælgere er det også to år siden, de har skænket kommunalpolitik en tanke.

Kommunalpolitik er nok det, den gennemsnitlige dansker har allermindst lyst til at bruge tankeaktivitet på. Det er måske lige overgået af fredagsunderholdningen på DR1 og det uundgåelige faktum, at vi alle en dag skal dø.

Det er på trods af, at enhver går op i sit lokalmiljø. Er børnehaverne gode nok? Er der plads til de gamle på plejehjemmene? Bør vi få flere cykelstier eller parkeringspladser? Skal der bygges en affaldsstation lige ved siden af mit hus?

Den slags fylder i alles liv, uanset hvor i landet man bor, og det gælder ikke bare hvert fjerde år, men hver eneste dag.

Lokale ildsjæle træner fodboldhold og arrangerer byfester, og Facebook-grupper som 'Vi, der bor i X-by' er nogle af de mest aktive grupper og altid garant for en hed debat. Dertil ligger der enormt meget identitet i, hvilken by man bor i.

Der er rigeligt med muligheder for at fortælle om sit kommunalpolitiske arbejde. Det handler alt sammen om måden, det bliver gjort på.

Morten Reimar
Kommunikationsrådgiver

Det lokale engagement afspejler sig bare ikke i kommunalvalgene. Valgdeltagelsen ligger konsekvent lavere end til folketingsvalgene. Ved seneste kommunalvalg i 2021 stemte kun 67,2 procent, mens der ved folketingsvalget året efter var en deltagelse på 84,1 procent.

Dertil skipper især unge kommunalvalgene.

Ifølge en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening mener under halvdelen af de 17-54-årige, at kommunalpolitik er vigtigt. Tendensen er desuden nedadgående, jo yngre respondenterne er.

Så hvorfor er kommunalpolitik fraværende i danskernes bevidsthed? Fordi det bliver gjort kedeligt.

Det er nok også, fordi en stor del af kommunalpolitikerne undervurderer, hvor meget det betyder at kommunikere, hvad man laver imellem valgene.

Mange lokalpolitikere har det indtryk, at det er så godt som umuligt at brænde igennem. Men mange af de landsdækkende medier har taget beslutninger om at bringe flere lokale historier, ligesom regions- og lokalmedierne har gjort det af frygt for at skulle gå under, og hver især har medierne oppet sig gevaldigt de seneste år.

Ingen stiller op til kommunalvalg, fordi de keder sig eller regner med at blive rige på det.

Morten Reimar
Kommunikationsrådgiver

Dertil har enhver med internetadgang mulighed for at fortælle om deres arbejde på sociale medier.

Derfor passer det ikke, at der ikke er noget at gøre. Der er rigeligt med muligheder for at fortælle om sit kommunalpolitiske arbejde. Det handler alt sammen om måden, det bliver gjort på.

Det største kritikpunkt i den henseende er, at det bliver visionsløst og gråt. Det er dumt, for netop når det er så nært og vigtigt for danskerne, som deres eget lokalmiljø, er der alle muligheder for at fortælle virkelig spændende historier, om hvordan en kommune skal se ud.