Valgdeltagelsen faldt i næsten alle kommuner: Forsker frygter øget demokratisk ulighed

Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen er i foråret klar med en analyse af kommunalvalget, hvor stemmeandelen faldt betydeligt. Han forventer, at specifikke grupper borgere i særlig grad har undladt at gøre deres indflydelse gældende. 

Placeholder image
Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der tegnede sig markante forskelle mellem valgsteder rundt om i landet, da stemmerne ved kommunalvalget blev talt endeligt op.

Med en stemmeprocent på 33 procent blev Tingbjerg Skole i det nordvestlige København det valgsted med den laveste stemmeprocent. 

Stemmeprocent på valgsteder

Højeste stemmeprocent

  1. Askø i Lolland Kommune havde en stemmeprocent på 95 procent.
    (44 stemmeberettigede) 
  2. Drejø i Svendborg Kommune havde en stemmeprocent på 89 procent.
    (63 stemmeberettigede)
  3. Alrø i Odder Kommune havde en stemmeprocent på 89 procent.
    (134 stemmeberettigede) 
  4. Hjarnø i Hedensted Kommune havde en stemmeprocent på 88 procent.
    (85 stemmeberettigede)
  5. Sønderho i Fanø Kommune havde en stemmeprocent på 87 procent.
    (306 stemmeberettigede)
  6. Valgstedet Lejre i Lejre havde en stemmeprocent på 86 procent.
    (2.435 stemmeberettigede)
  7. Lyø i Faaborg-Midtfyn kommune havde en stemmeprocent på 86 procent.
    (84 stemmeberettigede)
  8. Bjergby i Morsø Kommune havde en stemmeprocent på 86 procent.
    (298 stemmeberettigede)
  9. Hareskov i Furesø Kommune havde en stemmeprocent på 85 procent.
    (2.645 stemmeberettigede)
  10. Kongevej i Lyngby-Taarbæk Kommune havde en stemmeprocent på 85 procent.
    (2.261 stemmeberettigede)

Laveste stemmeprocent

  1. 7, Nord i Københavns Kommune havde en stemmeprocent på 33 procent.
    (4.470 stemmeberettigede)
  2. Sundparken i Horsens Kommune havde en stemmeprocent på 42 procent.
    (2.171 stemmeberettigede)
  3. Camp U i Odense Kommune havde en stemmeprocent på 43 procent.
    (7.342 stemmeberettigede)
  4. 2, Syd i Københavns Kommune havde en stemmeprocent på 44 procent.
    (17.955 stemmeberettigede)
  5. Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup Kommune havde en stemmeprocent på 44 procent.
    (3.215 stemmeberettigede)
  6. Globus 1 i Aarhus Kommune havde en stemmeprocent på 45 procent.
    (7.202 stemmeberettigede)
  7. Søndervangsskolen, Viby J, i Aarhus Kommune havde en stemmeprocent på 45 procent.
    (3.515 stemmeberettigede)
  8. Strandgårdsskolen i Ishøj Kommune havde en stemmeprocent på 46 procent.
    (4.380 stemmeberettigede)
  9. Rådhuset i Høje-Taastrup Kommune havde en stemmeprocent på 46 procent.
    (5.765 stemmeberettigede)
  10. Milestedet i Rødovre Kommune havde en stemmeprocent på 47 procent.
    (1.704 stemmeberettigede)

Kilde: KMD

På valgstedet i Vollsmose i Odense lød stemmetallet på 43 procent. I Gellerupparken i det vestlige Aarhus mødte 45 procent op i Globus 1 for at afgive deres stemme.

Blandt de større valgsteder med den højeste stemmeprocent finder man eksempelvis Hareskov i Furesø Kommune samt Lyngby-Taarbæk, som ramte en stemmeprocent på henholdsvis 85 og 84 procent.

Generelt tog valgdeltagelsen et betydeligt dyk i 93 ud af landets 98 kommuner sammenlignet med valget i 2017. Og på landsplan faldt stemmeandelen med 3,6 procentpoint.

Når professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen i foråret er færdig med en analyse af valgdeltagelsen, forventer han at se en klar forskydning på tværs af forskellige samfundsgrupper.

Tidligere analyser af danske valg har nemlig vist, at en lavere deltagelse særligt slår ud blandt grupper af borgere, som generelt har en svagere tradition for at stemme trofast ved hvert valg.

Det er eksempelvis borgere med de korteste uddannelser, indvandrere bosat i udsatte boligområder, eller borgere på langvarig overførselsindkomst, uddyber Kasper Møller Hansen.

”Det er en tydeligt belyst tendens fra forskningen, at når valgdeltagelsen falder, så øges den demokratiske ulighed også. Defor forventer jeg at se, at den demokratiske ulighed er blevet markant større, fordi afstanden mellem de såkaldte A- og B-hold i samfundet er øget,” siger han og tilføjer: 

"Og det er særligt bekymrende, fordi det skaber en situation, hvor specifikke grupper i mindre grad deltager og lader sig repræsentere i demokratiet, end det eksempelvis var tilfældet ved seneste kommunalvalg."

Artiklen fortsætter under grafen

"Misforstået" fokus

Ifølge Kasper Møller Hansen har valgdeltagelsen til kommunalvalg generelt været relativ stabil siden 1970. Det største udsving kan forklares med, at folketingsvalget og kommunalvalget i 2001 blev afholdt samtidig.

Og efter kommunalreformen i 2007 blev kommunernes identitet midlertidigt svækket, hvilket skubbede negativt til borgernes engagement og valgdeltagelse ved det efterfølgende valg, forklarer han.

Kasper Møller Hansen tilføjer, at der særligt ved de tre seneste kommunalvalg er blevet postet mange penge i at hæve valgdeltagelsen, hvilket generelt lykkedes.

”Men med det her valg er vi blevet banket tilbage efter alle de initiativer, der er blevet taget siden kommunalreformen,” siger han.

Det var da også forventet, at covid-19 ville påvirke stemmeprocenten, og særligt i kommuner med lav valgdeltagelse har der derfor været fokus på at nå ud til vælgerne på nye måder.

Artiklen fortsætter under grafen

Eksempelvis har flere kommuner gjort brug af valgbusser, som har kørt rundt i boligkvarterer for at samle stemmer ind, ligesom der generelt har været et øget fokus på muligheden for at brevstemme. De rullende stemmebokse blev blandt andet brugt i Tingbjerg, hvor valgdeltagelsen alligevel faldt med næsten syv procentpoint.

Det undrer ikke Kasper Møller Hansen, som kalder tilgangen for ”helt misforstået”.

”Initiativet med valgbusserne var i udgangspunktet fuldstændigt forkert tænkt. Det er en misforstået logik, at vi får flere til at stemme ved at gøre det nemmere. I stedet har det den modsatte effekt, for det ødelægger de normer og vaner, der er omkring det at stemme, og det bliver et spørgsmål om bare at få det gjort,” siger han og tilføjer:

”Det, der sikrer en høj og stabil valgdeltagelse, det er at understøtte de normer og traditioner, vi har for at stemme, og det handler i høj grad om at sætte fokus på fællesskabet. Det at stemme sammen med andre er for langt de fleste fuldstændig essentielt og øger borgernes pligtsfølelse for demokratiet.”

Risikerer at bide sig fast

Langt flere vælgere har i år valgt at brevstemme, og hovedårsagen til den lavere valgdeltagelse må forventes at være frygten for coronasmitte, lyder det fra Kasper Møller Hansen.

Alligevel er det sandsynligt, at den lavere valgdeltagelse kan trække spor frem til det næste kommunalvalg, vurderer han.

”Man må håbe på, at det går over, men det er desværre sådan, at der er enormt meget tradition og vane forbundet med det at stemme,” siger Kasper Møller Hansen og uddyber:

”Derfor er der fare for, at vi vil kunne følge en ’coronageneration’, hvor særligt de unge, som ikke stemte denne gang, heller ikke gør det ved de næste kommunalvalg, fordi de i højere grad vil se det som normmæssigt acceptabelt at lade være.”


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser