Tingbjerg har landets laveste stemmeprocent - men rullende stemmeboks fik far og datter til at stemme

Tingbjergs borgere skal deltage i demokratiet for at få indflydelse. Med det mantra har to sociologistuderende engageret sig i at få Tingbjergs stemmeprocent i vejret. Altinget har besøgt den omdiskuterede københavnske bydel, hvor flertallet af borgerne undlader at sætte et kryds.

Placeholder image
Louise Ahlskog (til højre) og Emma Holmgaard (til venstre) har i flere måneder planlagt initiativer for at forbedre Tingbjergs stemmeprocent. Et af initiativerne er de plakater, der hænger til venstre i billedet. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

"Hvor er det egentlig utroligt, at trods man er i Danmark, så deltager man ikke i demokratiet!"

Ordene stammer fra et opslag på Facebook af Pia Kjærsgaard og blev efterfulgt af en vred emoji.

Udover teksten følger også en video, hvor Pia Kjærsgaard sammen med Inger Støjberg går rundt i Tingbjerg i den nordvestlige udkant af Københavns Kommune. En bydel, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere i hele landet og desuden fremgår på ghettolisten.

De to landspolitikere går rundt blandt Tingbjergs boligblokke og taler om, hvor skidt det er, at borgerne ikke stemmer. I videoen lyder det blandt andet fra Pia Kjærsgaard:

"Gud ved, hvordan de får gang i stemmeprocenten herude, som jo er katastrofalt lav?"

39,9 procent

Svaret på det spørgsmål er måske valgmateriale på alt fra arabisk og farsi til bosnisk og urdu, en rullende stemmeboks og masser af kaffe, kage og demokratisnak.

Tingbjerg

Tingbjerg er et boligområde beliggende i den nordvestlige udkant af Københavns Kommune – 10 kilometer fra Rådhuspladsen.

Tingbjerg-Utterslevhuse var i 2020 på BL’s liste over ’hårde ghettoområder’.

79 procent af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn var i 2020 indvandrere eller efterkommere. Det er den højeste andel blandt alle landets sogne.

Derudover har Tingbjerg Sogn Danmarks andenlaveste gennemsnitsindkomst for beskæftigede på 324.757 kroner.

Det er i hvert fald nogle af de initiativer, der er sat i søen med det formål at forbedre Danmarks laveste stemmeprocent.

Kun 39,9 procent af Tingbjerg-borgerne fandt vej til stemmeboksen ved kommunalvalget i 2017.

Til sammenligning var stemmedeltagelsen på landsplan 70,8 procent.

Men med en ny arbejdsgruppe anført af to sociologistuderende, Louise Ahlskog og Emma Holmgaard, skal der arbejdes på at give Tingbjergs borgere større indflydelse på københavnsk politik.

Altinget er taget til Tingbjerg for at se, om initiativerne virker.

I hele ugen før valget har Københavns Kommune kørt rundt med valgbussen, hvori der er mulighed for at brevstemme. Fredag den 12. slog den ruten forbi Tingbjerg.
I hele ugen før valget har Københavns Kommune kørt rundt med valgbussen, hvori der er mulighed for at brevstemme. Fredag den 12. slog den ruten forbi Tingbjerg. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

”Det er første gang, han stemmer. Han hader danske politikere”

På parkeringspladsen foran Lidl på Tingbjergs hovedgade, Ruten, er der travlt. Biler suser ind og ud, tålmodigheden er lav, og den mindste smule uopmærksomhed fra de gående bliver straffet med et dyt fra bilerne.

Men i et fredfyldt hjørne af parkeringspladsen et stykke væk fra fredagens eftermiddagsvirvar er kommunale medarbejdere ved at gøre en valgbus klar. Det er sidste chance for at brevstemme til kommunal- og regionalvalget.

Ved parkeringspladsens indgang, hvor anarkiet stadig hersker, har Louise, Emma og nogle af projektets valgambassadører slået en lille bod op. Her er det muligt at få en kop kaffe, et stykke kage og en snak om demokrati og valg.

Emma og Louise har lige stoppet en ældre mand med albansk afstamning ved Lidl-parkeringspladsens indgang.

"Skal du ikke stemme?" spørger de.

"Reglerne bliver alligevel aldrig ændret. Ingen politikere vil støtte min kamp," svarer han frustreret.

Midt i samtalen dukker hans voksne datter op. Hun stemmer normalt heller ikke, men denne gang er det anderledes.

Folk her er ligeglade med at stemme. De er ligeglade med, hvad der sker i Danmark. Men man skal stemme for at hjælpe hinanden.

"Denne her gang vil jeg gerne give det en ny chance. Partierne er ikke lige mig, men denne her gang prøver jeg," siger hun, kort efter hun har afleveret sin brevstemme, og tilføjer:

"Folk her er ligeglade med at stemme. De er ligeglade med, hvad der sker i Danmark. Men man skal stemme for at hjælpe hinanden."

Mens datteren står og snakker, sker der noget uventet. Faren, som i et kvarters tid har diskuteret vigtigheden i at stemme, bevæger sig nu ned mod valgbussen.

Datteren er tydeligt overrasket.

"Det er første gang, han stemmer. Han hader danske politikere," siger hun.

Da faren træder ud af valgbussen, er der sket en gennemgribende forandring. Skuldrene er løftet, og det gnavne udtryk er erstattet af et smil.

Fakta

En arbejdsgruppe nedsat af den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg-Utterslevhuse skal løfte Tingbjergs lave stemmeprocent.

De to sociologistuderende Louise Ahlskog og Emma Holmgaard er projektansat til at lede gruppen, som også består af repræsentanter fra Ungenetværkene, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Tryghedspartnerskabet og Helhedsplanen Husum for Alle.

I alt 13 valgambassadører hjælper til.

Projektets initiativer er delt op i syv etaper:

  • Fællesspisning og demokratioplæg mandag 8. november med deltagelse af Özlem Cekiz og Jesper Christensen
  • Paneldebat 9. november med repræsentanter fra forskellige partier
  • Uddannelse af valgambassadører
  • Valgbus 12. november
  • Kommunikation gennem udarbejdelse af materiale – der er blevet produceret fire valgplakater, som informerer om valget
  • SoMe – der er blevet blandt andet blevet produceret to valgvideoer om, hvorfor det er vigtigt at stemme
  • Valgdagen – koncert med rapkollektivet Hunnid22 og fælles aftensmad

Louise og Emma har før engageret sig i Tingbjerg i forbindelse med sociologistudiet. Emma har skrevet bachelorprojekt om kriminaliseringen af unge mænd med anden etnisk baggrund, og Louise har lavet et projekt om Tingbjergs fællesskab og tilhørsforhold.

Hvorfor stemmer Tingbjerg ikke?

"Første dag, vi stod herude, tænkte jeg 'shit, det er en dårlig idé'. Jeg havde ikke fattet, hvor meget folk ikke ville stemme," fortæller Louise om projektets start.

Men det er gradvist blevet bedre, og argumenterne for at stemme er blevet skarpere, lyder det optimistisk.

"Hvis de ikke stemmer, bliver de ikke repræsenteret i den politik, der bliver ført. Mange er utilfredse, og så hjælper det jo ikke bare at læne sig tilbage og nægte at stemme," siger Louise.

Noget grundlæggende og banalt er også, at mange ikke ved, at de må stemme herude. Mange svarer, når vi spørger om de skal stemme, at de ikke har dansk pas.

Emma Holmgaard, sociologistuderende

Det er nærliggende at koble Tingbjergs lave stemmeprocent til statistikker om en stor andel af indvandrere og efterkommere, som beviseligt ikke stemmer lige så meget som så mange andre. Men der er også andre forklaringer, lyder det.

"Jeg tror, at Tingbjerg føler sig ret isoleret fra Københavns Kommune. De har svært ved at føle, at de er med i de beslutninger, der bliver truffet på rådhuset," siger Louise, mens Emma tilføjer:

"Noget grundlæggende og banalt er også, at mange ikke ved, at de må stemme herude. Mange svarer, når vi spørger om de skal stemme, at de ikke har dansk pas."

Det kræver imidlertid ikke dansk statsborgerskab at stemme til et kommunal- og regionalvalg. Hvis man har haft bopæl i Danmark i fire år, er man stemmeberettiget.

Ingen er for unge til at lære om valg og demokrati. Derfor snakker Emma, Louise og valgambassadørerne med alle interesserede - også børn.
Ingen er for unge til at lære om valg og demokrati. Derfor snakker Emma, Louise og valgambassadørerne med alle interesserede - også børn. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Valgambassadører: De har brug for, at nogen rækker en hånd ud

Den officielle målsætning for Louise og Emmas valgprojekt er at få Tingbjergs stemmeprocent op på ’københavnerniveau’ – det vil sige omkring 60 procent.

Men kort tid før valget kalder de målsætningen for urealistisk.

"Det er jo ret grundlæggende ting, man skal ændre for at få folk til at stemme. Så det sker nok ikke ved et halvårligt projekt - der skal længerevarende initiativer til," siger Emma, mens Louise tilføjer:

"Vi kan i hvert fald nå 45 procent. Nej, 50. Men et andet mål, vi har, er at skabe en kultur for at stemme. Vi vil gerne skabe samtaler om valget. Så selvom de måske ikke stemmer denne gang, skal de gerne gøre det næste gang."

Måske har de her mennesker bare brug for, at nogen rækker en hånd ud og fortæller, at de også har ret til at stemme, og at de har samme rettigheder som alle andre.

Nada Amir, valgambassadør

For at skabe en god samtale om valget er projektets 13 valgambassadører essentielle. En valgambassadør er en lønnet person, der hjælper Louise og Emma med projektet. To af dem er Nada Amir og Hanna Karami, som begge er i starten af 20’erne.

Nada har været med længe og har også hjulpet til med idéudviklingen på projektet, mens Hanna har første dag som valgambassadør på Lidl’s parkeringsplads.

De har også set Pia Kjærsgaards Facebook-video, hvor den lave stemmeprocent bliver kritiseret.

"Der er en tendens til, at Tingbjergs lave stemmetal bliver brugt imod Tingbjerg-borgerne i stedet for at række en hånd ud. Måske har de her mennesker bare brug for, at nogen rækker en hånd ud og fortæller, at de også har ret til at stemme, og at de har samme rettigheder som alle andre," siger Nada.

Hanna understreger, at det handler om at skabe indflydelse.

"Alle har en stemme, så det handler bare om at bruge den. Folk har jo en holdning til tingene, så hvorfor ikke bruge sin stemme?"

I et fredfyldt hjørne af Lidl's parkeringsplads kunne Tingbjergs borgere afgive deres stemme. Tingbjerg var valgbussens allersidste stoppested inden valget.
I et fredfyldt hjørne af Lidl's parkeringsplads kunne Tingbjergs borgere afgive deres stemme. Tingbjerg var valgbussens allersidste stoppested inden valget. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Gadeindsats mere effektiv end sociale medier

Kl. 17 lukker valgbussen. Kommunens udsendte vurderer, at der på to timer er 60-65 personer, der har benyttet muligheden for at brevstemme. Det er et tal, der vækker begejstring.

Samtidig er Louise og Emma løbet tør for kaffe. Om det er novemberkulden eller interessen for kommunalvalget, der har gjort kaffen populær, er svært at spå om. Men det har under alle omstændigheder været en succes, konkluderer de.

"Det med at stå på gaden giver virkelig god mening. Man får snakket med så mange, som man ellers ikke får fat på gennem sociale medier og plakater," siger Emma.

Samme toner lyder fra Louise.

"Jeg er overrasket over, hvor positive folk er i forhold til at snakke med os. Folk reagerer meget forskelligt, og mange er kritiske, men fælles for dem er, at de gerne vil indgå i en dialog."


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser