KV21 genberegnet: Skæv mandatfordeling holdt små partier ude og kostede borgerligt flertal på Frederiksberg

Skævheder i fordelingen af mandater ved efterårets kommunalvalg har ifølge to professorer systematisk svækket de små partier og gavnet de store. Og på Frederiksberg kostede det de borgerlige et afgørende mandat. Det viser nye beregninger.

I Viborg har valgmatematikken skabt koks i rækkefølgen på partierne i mandatfordeling, så Dansk Folkeparti endte helt uden for indflydelse efter at være gået i valgforbund med Venstre. Til gengæld fik Alternativet  et enkelt mandat valgt ind på baggrund af færre stemmer end Dansk Folkeparti fik.
I Viborg har valgmatematikken skabt koks i rækkefølgen på partierne i mandatfordeling, så Dansk Folkeparti endte helt uden for indflydelse efter at være gået i valgforbund med Venstre. Til gengæld fik Alternativet  et enkelt mandat valgt ind på baggrund af færre stemmer end Dansk Folkeparti fik. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

De nytiltrådte byråd ville mange steder i landet have set anderledes ud, hvis kommunalvalgets stemmer var blevet omsat til politiske mandater ud fra en mere præcis vekselkurs.

Ikke mindst små partier som Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Radikale Venstre taber på skævheder i den aktuelle mandatfordeling, mens store partier som Venstre, Socialdemokratiet og denne gang også Konservative har klare fordele.

Det viser nye beregninger, Altinget har lavet med afsæt i en alternativ metode til mandatfordeling, som ifølge de to statskundskabsprofessorer Ulrik Kjær og Jørgen Elklit vil sikre en højere grad af matematisk retfærdighed.

”Vi er endnu en gang lidt i chok over, de systematiske skævheder og indimellem absurde resultater, vi igen ser ved det her kommunalvalg,” siger Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Han og Jørgen Elklit har gennem deres tidligere forskning påvist, hvordan den nuværende metode til fordeling af mandater har ført til inkonsistente og ulogiske resultater ved kommunalvalg efter kommunalvalg.

Konkret handler det blandt andet om, hvordan man nogle steder oplever, at et parti får absolut flertal, selv om partiet ’kun’ har noget under halvdelen af stemmerne.

Eller hvordan et parti nogle gange kan få et mandat, selv om partiet har fået færre stemmer end et andet parti, som ikke får et mandat.

Og det generelle mønster er, at fordelen systematisk falder ud til de store parties fordel, mens ulemperne typisk rammer de mindste.