Ny forskning afslører "absurde" skævheder i kommunal valgmatematik

Nye Borgerlige, Alternativet og LA tabte stort
I ti kommuner finder forskerne eksempler på, at et parti har fået et flertal af mandaterne i byrådet uden at have opnået et flertal af stemmerne.

Og i seks kommuner har rod i rækkefølgen i fordelingen af antallet af mandater betydet, at et parti ikke engang blev valgt ind, selv om det havde flere stemmer end et andet parti, som fik et mandat.

Det er velkendt, at metoden bag mandatfordelingen ved kommunalvalg har en svag tendens til at favorisere store partier og forfordele de små. Alligevel er forskerne overraskede over omfanget af skævheder, som fordelingsmetoden skaber.

"Det er mere, end jeg havde regnet med. Og det, jeg er blevet mest overrasket over, er, hvor stor betydning det faktisk har for små partier. En ting er, at store partier kan få et eller flere ekstra mandater. Men for de små partier er det ofte et spørgsmål, om de overhovedet opnår repræsentation," siger Ulrik Kjær.

Havde man benyttet en anden og ifølge forskerne mere fair fordelingsmetode, så ville Nye Borgerlige havde fået et mandat i 13 kommuner frem for kun i Hillerød, Alternativet ville være blevet repræsenteret i 42 kommuner i stedet for kun 15 og Liberal Alliance i 47 i stedet for 24 kommuner.

Mere fair fordeling er demokratisk vigtigt
Hos Alternativet er man da også helt enige med forskerne i, at det er et problem, at små partier ikke har de samme vilkår som større partier, når stemmerne skal fordeles.

"Det er logik for fritgående høns, at valgmatematikken og valgsystemet ikke bør forfordele nogen," siger Alternativets partileder, Franciska Rosenkilde.

Det er logik for fritgående høns, at valgmatematikken og valgsystemet ikke bør forfordele nogen

Franciska Rosenkilde (ALT)
Partileder

Også hos Nye Borgerlige mener kommunalordfører Mette Thiesen, at det er noget, man bør se på at få ændret.

"Det er jo godt og demokratisk vigtigt, at vi får nogle stemmer valgt ind, som kan ruske lidt op i tingene. Så kan man sikre en mere retfærdig fordeling af mandaterne, som ikke i samme grad tilgodeser de stor borgmesterpartier, så vil det være rigtig positivt," siger Mette Thiesen, der aktuelt er Nye Borgerlige eneste kommunalt folkevalgte.

Konkret er det samspillet mellem to faktorer i det kommunale valgsystem, som er hovedårsagerne til de mange og i flere tilfælde væsentlige skævheder i mandatfordelingen.

Den ene del handler om den matematiske fordelingsnøgle, som bruges til at omregne stemmetal til mandater. Ved kommunalvalg har man siden 1909 brugt den såkaldte d'Hondtske metode.

100 år med fordele til store partier
Allerede i 1920'erne var man opmærksom på, at den metode gav nogle fordele til større partier og ulemper til mindre partier. Det blev belyst af en valglovskommission.

På baggrund af kommissionens arbejde indførte man så muligheden for at indgå listeforbund (valgforbund red.) for at kompensere for de skævheder.

"Dengang var der bare ingen, der tænkte så langt, at de kunne se, at de store partier får en dobbelt virkning af den d'Hondtske metode, hvis de indgår valgforbund med små partier. Og det er den situation, der gør, at skævhederne i nogle tilfælde bliver så markante," siger Jørgen Elklit.

Pointen er, at et stort parti i et valgforbund typisk vil betyde, at valgforbundet opnår en volumen, som gør, at det nyder godt af den d'Hondske metodes favorisering af store partier.

Og når stemmerne internt i valgforbundet skal fordeles, sker det også her efter den d'Hondtske metode, hvorfor det store parti i valgforbundet igen får en fordel. Og denne gang er fordelen måske endda endnu større, fordi det store parti er forholdsvis meget større end de andre partiet i valgforbundet.

Den dynamik er årsagen til, at V-borgmester Morten Andersen fra Nordfyn Kommune siden 2018 har haft et absolut flertal bag sig i kommunalbestyrelsen, også selv om hans parti 'kun' fik opbakning fra godt 40 procent af vælgerne. 

Dobbelt d'Hondt skal udryddes
Ifølge de to forskere er det kun nødvendigt at lave mindre justeringer af det kommunale valgsystem, hvis man ønsker en mere retfærdig fordeling af mandaterne.

Man kan nemt forbedre systemet, så det bliver mere demokratisk

Jørgen Elklit
Professor emeritus

"Man kan nemt forbedre systemet, så det bliver mere demokratisk i den forstand, at der kommer en bedre overensstemmelse mellem, hvor mange stemmer partierne får, og hvor mange mandater de får. Og vi mener faktisk ikke, at der findes gode argumenter for ikke at gøre det," siger Jørgen Elklit.

Helt lavpraktisk foreslår han og Ulrik Kjær, at man for det første erstatter den d'Hondtske omregningsfaktor med en anden og mere præcis fordelingsnøgle, nemlig den, der kaldes Sainte-Laguës metoden, som også bruges til fordeling af tillægsmandater ved folketingsvalg.

Herudover skal man afskaffe partiernes mulighed for at indgå valgforbund. De vil ikke længere være nødvendige, fordi Sainte-Lagües metoden ikke har skævheder i forhold til de små partier som den d'Hondtske metode.

Drop valgforbund
Og så vil det ifølge forskerne også være med til at gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvem de rent faktisk stemmer på.

"Det med, at man kan stemme på et parti og så i virkeligheden kommer til at støtte et andet, det er jo med til at forplumre tingene. Det er ikke noget, der bidrager til at gøre systemet hverken mere retfærdigt eller gennemskueligt," siger Ulrik Kjær.

Men hvad der på papiret kan ligne en let øvelse med at justere et par paragraffer i den kommunale valglov, kan i praktisk politik være svært at gennemføre.

Forhåbentlig bliver en eventuel argumentation for at beholde det nuværende system ikke søgt pakket ind i saglighed. Det lader sig nemlig ikke gøre

Jørgen Elklit og Ulrik Kjær
Professor emeritus og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet

For selv om forskerne ikke kan få øje på gode faglige eller demokratiske argumenter for ikke at gennemføre de ændringer, de foreslår, så har de let ved at se de partipolitiske forhindringer.

Først og fremmest, fordi det aktuelle system er en fordel for særligt Socialdemokratiet og Venstre, men til dels også Konservative. Og uden opbakning fra et af de to største borgmesterpartier er det så godt som umuligt at få ændret på de forudgående 100 års status quo.

"Det er klart, at det vil betyde, at nogle af de store partier skal afgive nogle af de mandater, som de efter vores opfattelse har fået for meget på en urimelig måde. Det er nu ikke konsekvenser, som jeg synes, er alvorlige," siger Jørgen Elklit.

Minister vil ikke ændre noget
Eller som forskerne udtrykker det i afslutningen af deres forskningsartikel. Hvis det er partiernes aktuelle størrelse i den enkelte kommunalbestyrelse – og ikke princippet om proportionalitet – som skal afgøre, hvordan vælgernes stemmer omsættes til mandater, så er det "usagligt".

"Men politik er også fra tid til anden usaglig. Forhåbentlig bliver en eventuel argumentation for at beholde det nuværende system ikke søgt pakket ind i saglighed. Det lader sig nemlig ikke gøre," skriver Jørgen Elklit og Ulrik Kjær.

Det er da også primært de politiske argumenter, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) lægger til grund for sit syn på forskernes forslag til ændringer af valgsystemet. 

Umiddelbart har jeg ikke planer om at ændre de nuværende regler

Kaare Dybvad (S)
Indenrigs- og boligminister

Han hæfter sig godt nok ved, at der kan være "fordele og ulemper" ved alle valgmetoder, og at ingen metode kan sikre "100 procent matematisk retfærdighed". Men om forskernes forslag er mere retfærdig efter den målestok, forholder han sig ikke til.

"Det er i sidste ende en politisk beslutning, hvordan man ser på fordele og ulemper ved de forskellige metoder, og umiddelbart har jeg ikke planer om at ændre de nuværende regler," skriver indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i en mail.