Domstolsstyrelsen: Retsvæsenet er i kønsmæssig ubalance. Der er brug for flere mænd

Vigtigt at undgå stor kønsmæssig ubalance

Cirka 68 procent af alle dommerfuldmægtige i byretterne er kvinder og cirka 61 procent af alle dommere ved byretterne er kvinder – og det tal er steget fra 2019 til 2022. Det er tal, som de fleste andre vesteuropæiske lande kan nikke genkendende til – de nordiske lande, Tyskland, Holland, Belgien og Portugal for at nævne nogle.

Det er et systemisk problem, og der er ikke nogen hurtig eller nem løsning. Men det er vigtigt at vi er opmærksomme på den stigende ubalance.

Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen

I efteråret 2021 problematiserede Aahus Stifttidende, at 12 ud af 13 dommere ved byretten i Aarhus var kvinder. Både professor i forvaltningsret, Michael Götze, og direktør for Kvinfo, Henriette Laursen, frygtede, at den ensartede kønssammensætning kunne give problemer – og Henriette Laursen frygtede ligefrem, at den kunne påvirke udfaldet af de afsagte domme.

Det sidste tror jeg bestemt ikke – alle er lige for loven i Danmark. Men det er vigtigt, at vi ikke får store kønsmæssige ubalancer ved de danske domstole, for det kan hos nogle påvirke opfattelsen af retfærdighed.

Samtidig har vi også som samfund et klart mål om at have en nogenlunde kønsmæssig balance. I januar 2023 trådte en ny politik for rapportering af måltal og politikker for underrepræsenterede køn i offentlige institutioner og virksomheder i kraft.

Kravet om måltal og politikker, hvis kønnene ikke er ligeligt repræsenterede, gælder kun øvre ledelseslag og bestyrelser. Men hvis dommere og dommerfuldmægtige havde været omfattet, havde vi faktisk været nødt til at gøre noget, fordi mænd er repræsenterede med under 40 procent. Det er tankevækkende.

Et systemisk problem

Dommere og dommerfuldmægtige bliver udnævnt på grund af deres juridiske og personlige kvalifikationer. Men jeg ved også, at den tidligere formand for Dommerudnævnelsesrådet gik op i at sikre en rimelig kønsfordeling i retterne.

Problemet er, at det er svært allerede ved indgangen til systemet. Der er en klar overvægt af kvindelige studerende på landets jurastudier, og undersøgelser viser, at de kvindelige studerende helst vil arbejde i den offentlige sektor, herunder domstolene, mens de mandlige jurastuderende drømmer om at arbejde på advokatkontorerne.

Så det er et systemisk problem, og der er ikke nogen hurtig eller nem løsning. Men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på den stigende ubalance – både i retsvæsenet, men også på landets jurastudier. Og det er vigtigt, at vi ved domstolene bliver ved med at fortælle unge jurister på studier og jobmesser om, hvorfor det er spændende for alle.

Mit håb her på kvindernes internationale kampdag er, dels at vi får flere af de mange dygtige kvindelige jurister ind i Højesteret og som retspræsidenter, dels at vi kan lykkes med at tiltrække flere mænd til retsvæsenet. Det er vigtigt med en nogenlunde ligelig kønsfordeling i de danske domstole, og at alle også i fremtiden kan spejle sig i retsvæsenet.