Kvinder rykker ind i bestyrelserne: De største fonde nærmer sig milepæl

De 25 fonde, Altinget har set på er de største erhvervsdrivende fonde målt på uddelinger, og tallene er fraregnet medarbejderrepræsentanter. 

Samlet set får tallene en lunken til positiv reaktion fra eksperter. 

Nogle virksomheder er væsentligt mere modstandsdygtige over for kvindelige bestyrelsesmedlemmer end andre

Therese Strand
CBS

”Jeg tænker, vi er godt på vej - og det er glædeligt. 40 procent er stadig et vigtigt tal at holde fast i. Det betyder noget for, om man oplever sig selv som en minoritet eller ej. Med de tal, vi har her, skal fokus de næste år være på at få bestyrelserne i de mindre fonde og virksomheder med,” siger selvstændig rådgiver og underviser på CBS’s bestyrelsesuddannelser, Henriette Divert, med henvisning til, at andelen af kvinder i de mindre fonde typisk ligger markant lavere. 

Også Therese Strand som forsker i sammensætning af bestyrelser ved Copenhagen Business School, mener, der er god plads til forbedring. Men hun glæder sig over, at der rent faktisk er nogle fonde, som nu har et flertal af kvinder i deres bestyrelser.  

”Det må man forvente, hvis kompetence er det afgørende, så det glæder mig at se. Tallene bekræfter også det billede, vi har fra vores forskning, at der er nogle virksomheder, der er væsentligt mere modstandsdygtige over for kvindelige bestyrelsesmedlemmer end andre,” siger hun.   

Ingen regler for fonde 

I 2012 viste en kortlægning af bestyrelserne i samtlige danske fonde – både erhvervsdrivende og almennyttige - en kvindeandel på kun 20 procent. 

Efterfølgende nedsatte den daværende Erhvervs- og vækstminister "Komiteen for god fondsledelse, som siden har vedtaget “Anbefalingerne for god fondsledelse”.  

Her lyder anbefalingen at der ”ved sammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til blandt andet erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn.”  

Siden har kønsfordelingen rykket sig markant i nogle fonde, mens den er stået stille i andre. 

Der er sket en udvikling, men når man ser på samtlige fonde, kunne det sagtens gå hurtigere

Marianne Philip
Komiteen for god fondsledelse

Marianne Philip, formand for Komiteen for god fondsledelse synes, det er fint, at der bliver sat fokus på behovet for diversitet i fondene:   

”Det har vi også haft fokus på i anbefalingen vedrørende bestyrelsens kompetencer, hvor vi også anbefaler, at man tager hensyn til behovet for mangfoldighed i bred forstand, herunder køn. Jeg er glad for at se, at der er sket en udvikling, men når man ser på samtlige fonde, kunne det sagtens gå hurtigere,” konstaterer hun.  

”Jeg synes i øvrigt, det er fint, I sætter fokus på det. Som samfund har vi ikke råd til, at vi ikke udnytter kvindernes kompetencer i tilstrækkelig grad,” tilføjer Marianne Philip som ud over formandsposten i Komiteen for god fondsledelse også er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert og næstformand i fire af de store fonde.  

Fra én til fem kvinder på ti år 

Aarhus Universitets Forskningsfond er en af de fonde, der har rykket sig. De er gået fra én til fem kvinder i bestyrelsen i løbet af ti år og har nu en 50-50 kønsfordeling. 

Her vælges nogle af medlemmerne af den samlede bestyrelse, mens andre udpeges af de fakulteter, der er repræsenteret i bestyrelsen. 

Metoden til at øge andelen af kvinder har været den forholdsvis simple, at direktionen har gjort det klart over for dem, der har skullet udpege bestyrelsesmedlemmer, at mangfoldighed er et vigtigt kriterium. 

Det forklarer fondens administrerende direktør, Jørgen Lang. 

Er det svært at finde egnede kandidater af hvert køn?   

”Nej, det mener jeg ikke, det er. Det bør det ikke være. I forskerverdenen er der rigtig mange af begge køn, og hovedparten af vores bestyrelse er udpeget blandt forskere, så man bør helt klart kunne finde en balance. Det er vigtigt for alle fonde, og det er også vigtigt for vores, fordi dem, der skal have glæde af pengene, også gerne skal være bredt sammensat,” siger Jørgen Lang. 

Lundbeckfonden står stille 

Blandt de fonde, hvor fordelingen ikke har rykket sig nævneværdigt siden 2012, er Egmont Fonden med i dag ét kvindeligt bestyrelsesmedlem ud af syv og Lundbeckfonden med to kvinder ud af syv.   

Direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole, anerkender behovet for kønsbalance i bestyrelserne og ledelseslokaler. Men det er også vigtigt at have forskellige fagligheder i bestyrelsen, uddyber hun i et skriftligt svar. 

”Køn er en vigtig dimension og det er det, vi lettest kan måle på, men jeg synes ikke, at det bør være det eneste diversitetsparameter. Der findes mange forskellige dimensioner af diversitetsbegrebet, der også er vigtige – faglig diversitet, nationalitet, etnicitet, alder og meget andet," siger hun og fortsætter:

”Vi er en organisation, der ejer internationale virksomheder og investerer bredt og uddeler mange penge til forskning og samtidig gerne vil udvikle det danske samfund. Det vil sige, vi arbejder med en meget bred spilleplade og har ganske specifikke ønsker til faglighed. Vi har derfor forskellige fagligheder repræsenteret i vores bestyrelse.” 

Faglighed i kvindernes favør  

Argumentet om, at faglighed eller tilvalget af andre særlige kompetencer kan forklare en skæv kønsfordeling, preller imidlertid af på forsker Therese Strand.    

”Hvis der er en meget ujævn balance mellem antallet af mænd og kvinder, er det ikke realistisk, at det har noget med kompetencerne at gøre. Der findes masser af kompetente kvinder. Så må det være fordi, det er noget andet, man vælger ud fra,” siger hun. 

I Komiteen for god fondsledelse noterer formand Marianne Philip sig, at det fortsat er de store fonde, som er bedst til at efterleve anbefalingerne for god fondsledelse. Hun forventer, at de nye EU-regler vil sætte yderligere skub i udviklingen.   

”Jeg tror, det vil komme til at gå hurtigere fra nu af. Det er vigtigt for fondenes licence to operate, at de arbejder med og er transparente også på det her område,” siger hun.