Efterløn kan flytte afgørende stemmer

MENINGSMÅLING: Næsten 16 procent af vælgerne vil ændre deres stemmeafgivning for at stemme på et parti, der er modstander af tilbagetrækningsreformen, viser ny måling.
Det er næppe populært blandt lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde, at efterlønnen står til at blive beskåret. Og der er overraskende mange, der vil lade det spørgsmål bestemme, hvor de sætter krydset d. 15. september, viser ny meningsmåling.
Det er næppe populært blandt lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde, at efterlønnen står til at blive beskåret. Og der er overraskende mange, der vil lade det spørgsmål bestemme, hvor de sætter krydset d. 15. september, viser ny meningsmåling.
Erik Holstein

Efterlønnens skæbne har potentiale til at flytte de afgørende stemmer ved valget.

For selv om de fleste vælgerne ikke vil lade tilbagetrækningsreformen ændre deres stemmeafgivning, er der en større vælgergruppe tilbage, der er parat til at stemme anderledes, end de havde planlagt på grund af reformen.

Mens 78,6 procent vil sætte krydset som planlagt 15. september, er der 15,6 procent af vælgerne, der vil ændre deres partivalg for at stemme på et parti, der er modstander af tilbagetrækningsreformen. Kun 5,8 procent vil stemme på et andet parti end planlagt, fordi de er tilhængere af reformen. Det viser en ny måling fra A&B Analyse foretaget for Altinget.dk

Skuffede vælgere
 Det er et resultat, næstformand i SF's folketingsgruppe Astrid Krag er godt tilfreds med:

"Undersøgelsen viser, at der er temmelig mange vælgere, der er skuffede over, at de har stemt på et parti, der sagde, det ville opretholde efterlønsordningen - og så alligevel gik med til at forringe den.

Vi vil blive ved med at holde Løkke og Kjærsgaard op på, at de er løbet fra, hvad de har lovet deres vælgere," siger hun.

Modsatrettet effekt
Målingens undertal viser, at 13 procent af DF's vælgere nu er parate til at stemme på et parti, der er modstander af tilbagetrækningsreformen.

"Jeg har forståelse for, at reformen betyder noget for en del mennesker, og at det derfor også er noget, vi skal stå til ansvar for," siger DF's gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, der tilføjer:

"Der er en hel del, der tror, at vi er gået med til helt at afskaffe efterlønnen, og når de finder ud af, det ikke er tilfældet, accepterer de i højere grad vores deltagelse i reformen. Så når vi får forklaret vores politik, vil vi minimere de procent, man kan se i jeres undersøgelse."

Ulemperne lettest at få øje på
Målingen viser, at det ikke mindst er de 50-64-årige, der er parat til at sætte krydset et andet sted for at bevare efterløn og pensionsalder, som den er i dag.

Læs mere om målingen her på Altinget | Christiansborg (kræver abonnement).

 

 

Dokumentation

Spørgsmålet lød: Før sommer vedtog Folketinget en såkaldt tilbagetrækningsreform, der begrænser adgangen til efterløn og forhøjer pensionsalderen i et hurtigere tempo end hidtil planlagt. Hvor stor betydning har reformen for dig, når du skal stemme ved det kommende folketingsvalg?

 

 Alle

Ændrer min stemme til parti, der er modstander af reformen 15,6%
Ændrer min stemme til parti, der er tilhænger af reformen 5,8%
Spørgsmålet ændrer ikke min stemme 78,6%

Respondentens alder18-34år35-49år50-64år65år+
Ændrer min stemme til parti, der er modstander af reformen 10,8% 14,2% 19,2% 12,5%
Ændrer min stemme til parti, der er tilhænger af reformen 6,7% 3,7% 6,1% 7,5
Spørgsmålet ændrer ikke min stemme 82,5% 82,1% 74,8% 80,1%

Meningsmålingen er lavet af A&B Analyse for Altinget.dk. Den er foretaget på nettet i perioden 2.9 - 5.9 på basis af 1132 politisk repræsentative svarpersoner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Johannes Andersen

Lektor emeritus
cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00