Debat

EL: Det er tid til at gøre op med statens trang til at bestemme over kvindens krop og hæve abortgrænsen

Den nuværende abortlovgivning er indbegrebet af statsligt formynderi. Derfor skal abortgrænsen rykkes til uge 22, og afgørelser i abortsamråd skal lægge større vægt på kvindens egne ønsker, skriver Runa Friis Hansen og Rosa Lund.

I Enhedslisten vil man have ugegrænsen for abort hævet til&nbsp;levedygtighedskriteriet, der i dag ligger i uge 22, skriver Rosa Lund og&nbsp;Runa Friis Hansen.<br>
I Enhedslisten vil man have ugegrænsen for abort hævet til levedygtighedskriteriet, der i dag ligger i uge 22, skriver Rosa Lund og Runa Friis Hansen.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Rosa Lund
Runa Friis Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis man ikke selv har været igennem det, er det ikke sikkert man ved det. I Danmark er en af de ligestillingsfremskridt vi altid fortæller hinanden, at vi har fri abort. At man selv bestemmer over sin krop. Sådan er det da også, hvis man er over 18 år og frem til 12. graviditetsuge.

Har man brug for en abort herefter, er det statens opgave at afgøre, om man kan få en abort eller ej. Efter uge 12, skal et såkaldt abort-samråd, bestående af tre sundhedsfaglige personer afgøre, om man kan få en abort.

Opgør med formynderi

Samrådene er formynderiske. Tre helt fremmede personer tager stilling til, om en kvinde, der ønsker abort, skal have lov til det, eller om hun skal gennemføre en graviditet, hun ikke ønsker.

De tre fagpersoner skal alle sammen være enige. Det betyder i praksis, at et enkelt medlem kan nedlægge veto, og der er store forskelle mellem de fem regionale samråds fordeling af tilladelser og afslag.

I Enhedslisten arbejder vi for, at abortgrænsen rykkes til uge 22, og herefter mener vi, at abortsamrådene skal fungere på en helt anden måde, end de gør i dag. De skal laves om, så de er forpligtigede på at lægge betydelig vægt på kvindens egen opfattelse og ønsker, præcis som det forventes at blive i Norge.

Læs også

Kvinden skal have mulighed for at få foretræde for samrådet, men ikke pligt. Afgørelserne skal træffes med flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed. Hvis medlemmerne af samrådet er uenige, bør det fremgå klart af afgørelsen, så kvinden bedre kan vurdere om, der er grund til at klage.

Slutteligt skal vi ændre sammensætningen af fagpersoner i samrådene, så der er den rette ekspertise til de rette slags sager. Der kan være vidt forskellige grunde til at have et ønske om at få en abort efter ugegrænsen, og dermed kan der være behov for forskellige slags fagpersoner, som ved noget om forskellige situationer.

I nogle sager vil det for eksempel være relevant, at der er børnesagkyndige med. I andre vil det være nødvendigt med voldsfaglig ekspertise. Det er der også nogle gange, som det er i dag, men langt fra altid.

Vag melding fra statsministeren

Hvis ikke vi gør op med det formynderi, der ligger i den nuværende model for abortsamråd, så gør en sammenlægning ikke andet end at ensarte formynderiet over for de kvinder, der ansøger om senabort senere end den nuværende 12 ugers-abortgrænse landet over.

Hvis ikke vi gør op med det formynderi, der ligger i den nuværende model for abortsamråd, så gør en sammenlægning ikke andet end at ensarte formynderiet over for de kvinder, der ansøger om senabort.

Runa Friis Hansen, MF (EL) og Rosa Lund, MF (EL)

I stedet skal vi hæve abortgrænsen og give kvindens stemme og ønske markant stærkere vægt, end vi gør i dag.

Sundhedsministeren var forleden ude med meldingen om, at regeringen er klar til at sammenlægge de nuværende fem regionale abortsamråd til et nationalt abortsamråd på baggrund af DR’s dækning af regionale forskelle i antallet af afslag på anmodninger om senaborter.

Statsministeren kom også med en progressiv, om end meget vag, melding om, at regeringen efterhånden er klar til at udvide piger og kvinders rettigheder, når det kommer til ugegrænsen for abort. Det er en vigtig melding.

Hvis ikke ugegrænsen hæves markant, men abortforhandlingerne blot ender med at hæve abortgrænsen et par uger og en sammenlægning af abortsamrådene til et enkelt, så vil Danmarks abortlovgivning fortsat være formynderisk.

Læs også

Ugegrænse og samråd går hånd i hånd

I Enhedslisten foreslår vi, at ugegrænsen for abort hæves frem til levedygtighedskriteriet, der i dag ligger i uge 22. Kvinder, der ønsker en abort, skal selv kunne bestemme over deres egen krop og dermed også over, om de ønsker at afbryde en graviditet.

Det centrale er, at uagtet hvor ugegrænsen lægges, skal der tages stilling til, hvad skal der ske for de kvinder og par, som af forskellige grunde ønsker eller har brug for en abort efter den ugegrænse, vi politisk lander på.

Her er indretningen af de samråd, vi i dag kender, helt afgørende. Ugegrænsen, og hvad der skal ske efter den ugegrænse, går hånd i hånd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

Runa Friis Hansen

Kandidat til Europa-Parlamentet (EL), MF (EL)
socialrådgiver









0:000:00