Elberth: Den særlige rådgivers nye medielandskab

KLUMME: Det er nye tider for politiske kommunikationsmedarbejdere og særlige rådgivere på Christiansborg. De skal kunne mere. For Borgen er også blevet Borgen Digitalt, hvor narrativerne skal forsvares på sociale medier, skriver Benjamin Rud Elberth.

Bertel klarer sig uden. De fleste har det bedre med. Den særlige rådgiver. Spindoktoren. Ministerens trofaste følgesvend.

Og nu skal den spindoktor kunne mere end bare klassisk presse og omgang med journalister på Christiansborgs gange. Akkurat som journalisterne og presserådgiverne i de politiske sekretariater skal kunne mere end ”bare” at hjælpe politikerne med arbejdet i salen og pitch af historier til journalisterne.

Vi kommer til at se det i de finanslovsforhandlinger, der for alvor begynder i denne uge. Navne som David Tarp (S), Emil Nielsen (EL), Marie Hjortdal (Særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen) og Mark Thorsen (Særlig rådgiver for Integrationsminister Inger Støjberg) er alle eksempler på ”the new breed” af rådgivere, der gør noget ud af, at medielandskabet ikke bare er at gå hjem, når historien ”sidder meget godt på News eller i Berlingeren”.

Af samme grund kan der også være et helt konkret behov for ”Løkkes reklamebureau” i form af den varslede nye centrale kommunikationsenhed. Medielandskabet har udviklet sig massivt, siden den særlige rådgiver i forrige årtusinde bare kunne sende fire talelinjer til Ritzau og se, hvordan historien landede, hvis ministeren ikke blev ringet op for en uddybende kommentar på telefonen.

Og lancerer ministerierne et initiativ med power nok, kan de være sikre på, at meningsdannerne og ”folket” på sociale medier taler og diskuterer det, indtil vi alle er blevet enige om, hvad der er op og ned.

Tænk på Støjbergs annoncer, Dan Jørgensens nationalret og meget mere, hvor diskussionerne på sociale medier bliver brændstof til en række følgehistorier – det er også her, narrativet skal formes – og vil man have en stemme i den udformning, skal både politikeren selv og den politiske kommunikationsmedarbejder være til stede.

Nyheden har fået flere faser
De stærkeste organisationer i Danmark, der arbejder med Public Affairs og presse, tilrettelægger deres medieindsatser fundamentalt anderledes op til de kommende finanslovsforhandlinger, end de gjorde for 10 år siden. Nu ved de, at de kan lægge deres eget digitale tryk før forhandlingerne som et led i deres gang på Christiansborg, ligesom de ved, at de åbent kan tweete og Facebooke sig til at lade journalister og politikere vide, om netop de har en vinkel på det, hvis politikerne skulle formaste sig til at skære i netop deres kerneområde.

Prøv at følge finanslovsforhandlingerne, når regeringen tirsdag fremlægger finanslovsforslaget. Faktisk er en del af dem allerede dryppet ud på sociale medier og i pressen, så vi allerede ved, at der bliver foreslået afgiftsnedsættelse på StoreBælt og meget andet. Borgmester Sten Knuth fra Slagelse har da også allerede kvitteret for muligheden for sine pendler-borgere, både i radioen og på Twitter.

Og se, hvordan organisationerne med noget på spil, eller noget i klemme, reagerer med en pamflet af pressemeddelelser, tweets, udmeldinger på deres websites og på Facebook, selvom de også i flere tilfælde sidder hos ministeren og bare kunne fremlægge deres syn på sagen direkte. De stærkeste organisationer kommer til at tweete sig til medietid i TV 2 News.

De kommer til at lægge pres på før forhandlingerne, og de kommer til at lægge pres på under og efter forhandlingerne i et nyhedsflow, hvor informationer flyder ind og ud fra forhandlingslokalerne og vandrer rundt i klassiske printmedier og på sociale medier minut for minut.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, har en fortrinlig evne til at blive professionelt sur på Twitter, hvis en regering for alvor piller ved dem, som Røde Kors er sat i verden for at passe på. Dennis Kristensen, FOA-formand, skal nok bruge sine sociale medier til både at skaffe sig medietid og ytre sine og FOA’s holdninger, hvis der skæres i medlemmernes velfærdspakker.

For de særlige rådgivere og de politiske kommunikationsmedarbejdere betyder det, at de også i høj grad skal se, hvad der foregår på Facebook og Twitter – hvem der melder sig i samtalerne med et statement og lægger pres på, eller kvitterer, så rådgiverne i deres interessenthåndtering for ministeren eller deres parti hele tiden kan overveje nye alliancer, talelinjer, allerede før tv-journalisterne foreholder deres minister et Ladekarl-statement eller en Sten Knuth-tak fra Twitter.

Man skulle være en usandsynligt dårlig strateg på Christiansborg, hvis man ikke også bruger Facebook til at se, hvad meningsdannernes og folkets dom er løbende, og sørger for at orientere sin politiker, hvis politikeren er på vej ud i studiet til en ”Stil spørgsmål til politikeren på sociale medier”-session eller om lidt rammer en mikrofon med et svært spørgsmål, der allerede kører på sociale medier.

Der er helt nye muligheder for at pakke sin politiker ind og give denne optimale muligheder for at se, hvad han/hun bliver spurgt om, før han/hun bliver spurgt.        

Pil ikke ved ministerens narrativ
”Fogh sover ikke. Han venter bare på, det bliver lyst”.

Citatet er tidligere spindoktor for Anders Fogh, Michael Ulvemans, genkaldt af Anders Frandsen, PA-chef hos Rud Pedersen, der i den forgangne uge sammen med Naja Dandanell (journalist på Jyllands-Posten) og Therese Rokkjær Birch (journalist på DR) ved et debatmøde åbnede for tankerne om samarbejdet (eller af og til modarbejdet) mellem særlige rådgivere og journalister på Christiansborg.

Det handler om ministerens narrativ, som den særlige rådgiver rigtig gerne vil forsøge at styre og beskytte, som Anders Frandsen, med fortid hos Connie Hedegaard, fint udlagde med eksemplet fra Fogh-tiden, hvor Foghs narrativ blev en til tider næsten umenneskelig robot-fortælling. Til daglig er omgangen journalister og særlige rådgivere/politiske kommunikationsmedarbejdere imellem ifølge samme journalister præget af samarbejde, respekt, og meget lidt spindokteri og House of Cards.

Det er et samarbejde, hvor det gælder om, at den særlige rådgiver leverer information, der får fortalt ministeren på en optimal måde, og journalisten får stillet de kritiske spørgsmål, så journalistens medie kan være først og bedst med historien, hvor det er journalisten, der styrer så meget af den redaktionelle bearbejdelse som muligt.

Men piller du ved ministerens eller politikerens narrativ, møder du den politiske kommunikationsmedarbejder eller den særlige rådgiver i et lidt andet format. 

Narrativet på sociale medier
Emil, David, Marie og Mark praktiserer forhandlingen om narrativet på tværs af medier.

Emil Nielsen fra Enhedslisten er Danmarksmester i konsekvent at ridse statements op fra den daglige debat eller lægge små tryk på historier, der er pro Enhedslisten. Han skal nok fortælle os, hvor odiøs sagen om Carl Holst egentlig er, hvis vi ikke selv havde opfattet det – og han taler blandt andet til de 3021 journalister, der har en Twitter-konto.

David Tarp er for Socialdemokraterne en uvurderlig brik, når journalister og meningsdannere skal have at vide, hvis de er på vildspor – senest da Mette Østergaard fra TV 2 under flygtningedebat tweetede, at Mette Frederiksen er tavs.

Det er et narrativ, Socialdemokraterne under ingen omstændigheder vil have siddende på deres formand. Bemærk det lille nørdede strategisk punktum før tweetet til Østergaard, så Tarp er sikker på, at det ryger ud til så mange følgere som muligt, at det må være Natasja Crone og TV 2, der har ansvaret for den problemstilling. 

Under valgkampen var David Tarp den farve i tryksværten, som ingen redaktioner rigtig kan forstå at slippe af med, og som nok egentlig er meget pæn i nogle artikler, når deadline er presset,. Han var til tider en enmandshær, der egenhændigt tog kampen op med Venstre i deres kommentarfelter, så journalister, meningsdannere og borgere ikke bare mødte et V-statement, men et V-statement ”kvalificeret” med en S-holdning.

Mark Thorsen har med fortid i V-sekretariatet lært, hvor vigtigt det er også at give information på Twitter som en del af mediebilledet, hvorfor han er den første klar med fakta-arket, når Støjbergs flygtninge-annoncer lanceres.

Og Marie Hjortdal leverede i den forgangne uge et fint eksempel - at man meget tidligt i processen, før alle journalisterne ser en vinkel, kan nuancere den - med et tweet til DJ’s formand Lars Werge, der er blandt de allerstørste og dygtigste meningsdannere på sociale medier:

Det er dygtig håndtering af den særlige rådgiver og vigtigt. Selvom Lars Werge kun har 140 tegn, skal de være præcise, så de ikke giver et forkert billede af den mission, ministeren er på. Og det skal Marie Hjortdal sikre på tværs af medier.

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Elberth: Et tweet fra Støjberg havde været nok Elberth: Et tweet fra Støjberg havde været nok Næste artikel Elberth: Her står partierne digitalt Elberth: Her står partierne digitalt