Emma Holten: Vigtig bog viser, at økonomi er mere end penge

Økonomi har monopol på definitionen af værdi i det politiske. Det er økonomiske termer, der bliver brugt, når politikere og embedsmænd forklarer os, hvad der er "muligt" og hvad der "ikke er muligt". Derfor er det på høje tid, at økonomiens sprog og antagelser blotlægges.

I sin nye bog 'Fællesøkonomi' tager professor i idéhistorie Mikkel Thorup fat på denne opgave, og det er en fornøjelse at læse.

Det drilske ved økonomi - Thorup kalder det "den økonomiske lort" - er, at det er uklart, hvad der overhovedet menes, når vi siger "økonomien". Han skriver, at vi lige nu opererer med en alt for smal forståelse, når vi reducerer den til udelukkende de aktiviteter, der er forbundet med udveksling af penge.

Al den økonomi, som ikke handler om penge

Tværtom vil han "tydeliggøre al den øvrige økonomi i vores liv, der ikke handler om egennytte, profitmaksimering og udbytning." Det er et meget kærkomment projekt, der lige nu foregår stort set over hele kloden: der er en krise i gang, og det virker til, den handler om penge, deres magt og vores forhold til dem. Mennesker som Kate Raworth, Mariana Mazzucato og Ha-Joon Chang er blevet intellektuelle stjerner på at afdække de kriser, en smal økonomiforståelse føder.

Det drilske ved økonomi - Thorup kalder det "den økonomiske lort" - er, at det er uklart, hvad der overhovedet menes, når vi siger "økonomien". 

Emma Holten

Thorup gør et forbilledligt stykke arbejde, og bogen er nem at læse. Han er stærkest, når han illustrerer den måde, vores kultur har internaliseret økonomiske logikker, som om de var et udtryk for vores egen natur. Økonomisprog er altså, i Thorups læsning, næsten mere preskriptivt end deskriptivt. Det foregiver at beskrive verden, men i realiteten former det. Hans læsninger af film og bøger som udtryk for skiftende økonomiske paradigmer er overbevisende argumenter. 

Samtidig fremlægger Thorup et billede af et økonomisk system i krise. Overalt skal profitjagt og det moderne arbejdsliv tilsløres med andre motivationer og incitamenter: Folk gider ikke rigtig shoppe, så derfor må man få shopping kobles til velgørenhedsprojekter. Folk gider heller ikke rigtig arbejde i meningsløse jobs, så derfor må arbejdet blive et selvrealiseringsprojekt.

I det hele taget skal de eksisterende systemer arbejde hårdere for at fremstå legitime, fordi klima- og ulighedsbevægelserne har vist alle de måder, økonomiens indretning svigter sine løfter og gør skade.

En besnærende stil

Bogens svaghed er, i min optik, det manglende fokus på den måde, den økonomiske videnskab legitimerer sig selv og sin rolle. Der er en grund til, at det bastardiserede 'Fight Club'-citat, "we work jobs we hate, to buy shit we don't need, to impress people we don't like," står på hver eneste bartoiletvæg. Det er åbenlyst, at der er noget, der ikke fungerer. Selv 'Financial Times' og milliardærerne i Davos begynder så snigende at kritisere ureguleret kapitalisme. Spørgsmålet er vel: hvad er det, der står i vejen for, at grundlæggende forandre den, og hvilken rolle spiller økonomividenskabens magt og logikker her? 

Der er en grund til, at det bastardiserede Fight Club-citat, "we work jobs we hate, to buy shit we don't need, to impress people we don't like," står på hver eneste bartoiletvæg

Emma Holten

Det er min opfattelse, at økonomien i den smalle forståelse "økonomi = marked" har en meget besnærende evne til at afpolitisere politik og debat, og få det til at fremstå som, at der ikke findes konflikter i samfundet: kun problemer, der kan løses enten på en "effektiv" eller "ineffektiv" måde, hvor "effektiv" stort set altid er en markedsbaseret og dermed "målbar" løsning.

Målbar, fordi det er nemt at vide, når der udveksles flere eller færre penge. Det har skabt en måde at tale om politik, som sociologen Elizabeth Popp Berman har kaldt 'The Economic Style of Reasoning' (Hendes bog fra i år, 'Thinking like an economist', er i øvrigt en glimrende søsken til 'Fællesøkonomi').

Thorup berører det kort i sit spændende afsnit om, hvordan milliardærvelgørere som Bill Gates og Warren Buffet ser deres markedsløsninger som mere effektive end stater, men han kommer ikke helt ind på, hvorfor den style of reasoning er så attraktiv: fordi den reducerer hele livet til matematik og en nemt målbar værdi - priser på markedet - der gør det muligt at foregive, at man kan forudsige fremtiden ved hjælp af økonomiske værktøjer.

Skulle man opgive den forestilling, er det ikke bare en gentænkning af økonomi, det er en fuldstændig gentænkning af, hvordan vi laver politik.

Thorup lykkes med sit projekt

Tænk sig: man kan faktisk ikke nøjagtigt sige, hvad en type politik kommer til at koste, fordi man ikke nøjagtigt kan sige, hvor stor værdi en type politik skaber. Den politiske samtale ville være drastisk forandret, hvis vi anerkendte det.

Alt i alt er Thorups bog et virkelig sjovt og oplysende bekendtskab. Han lykkes med sit projekt: man sidder tilbage med en fornemmelse af, at økonomi og markeder i høj grad er konstruktioner skabt af mennesker.

Det havde klædt bogen, at også magtkampen, der ligger i definitionen af værdiskabelse, trådte tydligere frem, netop fordi det er det, der gør de forhold, Thorup begræder, så svære at ændre. Der er nogen, der vinder på, at værdien af naturressourcer eller fritid usynliggøres. Fritid tilfredsstiller behov for enkeltindividet, måske for samfundet, men for en virksomhedsejer, kan det være et tidsrum, hvor hens behov ikke tilfredsstilles. 

Alt i alt er Thorups bog et virkelig sjovt og oplysende bekendtskab. Han lykkes med sit projekt: man sidder tilbage med en fornemmelse af, at økonomi og markeder i høj grad er konstruktioner skabt af mennesker. Den rolle, priser og penge spiller i vores samfund, kan kritiseres og udskiftes.

Og alternativerne er overalt omkring os. Hver eneste dag tager folk uselviske beslutninger,  prioriterer gensidighed og nærhed over penge og organiserer sig i fællesskaber. Det er rart at tænke på, og får en anderledes fremtid til ikke at føles helt så dyr og umulig, som den kan se ud i et regneark.