“En milepæl” og “greenwashing”: EU-ministres landbrugsaftale vækker stærke reaktioner

Efter to dages forhandlinger blev EU’s landbrugsministre onsdag morgen enige om deres forhandlingsposition til reformen af EU’s landbrugspolitik.

Aftalen er "en milepæl for Europas landbrugspolitik”, lød det efterfølgende fra den tyske landbrugsminister Julia Klöckner.

Men hvad betyder milepælen for miljøet og dansk landbrug?

Her får du Altingets gennemgang af aftalen, reaktioner og status på Europa-Parlamentets forhandlinger, der også løber af stablen i denne uge.

Vi kunne godt fra dansk side have set en stærkere grøn ambition, men jeg er tilfreds med det, vi har opnået her.

Mogens Jensen (S)
Fødevareminister

De danske mærkesager 
Det var en tilfreds fødevareminister, der onsdag morgen kunne gøre regnebrættet op. To danske mærkesager er kommet med i Rådets holdning, henholdsvis om grøn øremærkning og ønsket om en mere fleksibel definition af, hvornår et areal kan være støtteberettiget.

Mogens Jensen (S) kalder sidstnævnte for “en kæmpe sejr”, fordi der er blødt op på det nuværende krav om, at jord skal være dyrket for at kunne modtage hektarstøtte.

Med det her mener vi, at nogle får kredit for allerede i dag at have en høj landdistriktsstøtte og derfor ikke skal levere mere. Og så åbner man i vores optik op for en konkurrenceforvridning.

Niels Lindberg Madsen
EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

Landbrugsministrene er nu enige om, at det skal være muligt at tillade små lommer af natur, eksempelvis våde pletter, på landmændenes arealer, uden de bliver trukket i støtte, den såkaldte bruttoarealmodel.

Fødevareministeren ankom også til forhandlingerne med en anden central dagsorden, den grønne øremærkning, som handlede om at få sat en procentsats på Kommissionens nye tiltag om, at der også skal være grønne ordninger i søjle 1 om hektarstøtte, kendt som eco-schemes.

Kompromiset i Rådet landede på et krav om en grøn øremærkning på 20 procent, som blev aftalt som noget af det sidste.