Enhedslisten: Tvangsaktivering er diskriminerende og kontraproduktivt

Undergraver lønmodtageres tryghed
Men tvangsaktivering er mere end diskriminerede. Det er også kontraproduktivt. Vi ved, at kun få procent af alle dem, der bliver tvunget i virksomhedspraktik får et job i virksomheden bagefter.

Vi ved også, at den gratis arbejdskraft i virksomhederne udfylder 25.000 fuldtidsjob i for eksempel supermarkeder og byggemarkeder i stedet for ordinært ansatte med løn.

Den form for gratis arbejdskraft undergraver lønmodtagernes job og tryghed. Vi ved, at hvis folk virkelig skal hjælpes på vej, så skal der sættes støtte ind på de sociale livsbetingelser, det helbredsmæssige, opkvalificering og det at være en del af et arbejdsfællesskab. Kort sagt en helhedsindsats, der tager afsæt i det enkelte menneskes livssituation.

Afklaring og helbredelse 
Vi ved også, at en stor del af de mennesker, Mette Frederiksen vil tvangsaktivere, har mange flere udfordringer end bare manglen på et job. Faktisk er langt hovedparten aktivitetsparate. Det vil sige, at de har ekstra problemer i form af sygdom, sociale udfordringer og måske traumer fra krigszoner.

Der har allerede være brugt hundreder millioner af kroner på projekter for dem, der har været længe i kontanthjælpssystemet. Trods meget ihærdige sagsbehandlere, så er den samlede beskæftigelseseffekt kun på få procent.

Så min pointe er, at vi hverken løser problemet eller hjælper mennesker ved at tvangsaktivere dem og tage deres ydelser fra dem, hvis de ikke magter det.

Det gælder, uanset om man er fra Sydhavnen eller fra Syrien. I stedet skal vi hjælpe den enkelte til afklaring og helbredelse. Vi skal finde mulighederne for en plads i samfundet. Og her ville det klæde arbejdsgiverne at vise samfundssind og åbne deres arbejdspladser for ansættelse af dem, der ikke er så stærke.

Hvis bare hver eneste af landets 25.000 virksomheder med mere end 20 ansatte tog ét menneske ind i for eksempel forløb med løntilskud, fleksjob, revalidering eller som voksenlærling, så var problemet løst.

Samfundssind på direktionsgangen
Sandsynligvis er det kun en mindre del, der faktisk kan arbejde. Det ved vi fra de hidtidige indsatser. Så hvorfor pine de mennesker yderligere med systemtænkning og kassetænkning ovenfra?

Vi får ikke værdighed ind i tilværelsen, hvis dikteringsregimet med mistilliden fortsætter. Lad os i stedet styrke den lokale faglighed, tilliden til borgerne og tilliden til sagsbehandlerne. Hvordan skal den samme person være den, der skal hjælpe borgeren og samtidigt være den, der straffer?

Det gør, at mange borgere oplever, at de står midt i et kafkask system. I Enhedslisten vil vi væk fra fra den tilgang - uanset om man kommer fra Vestegnen eller fra Vestsahara. Det ville være klædeligt for et velfærdssamfund, hvis vi hjalp de trængende i stedet for at piske dem.

Måske skulle Mette Frederiksen og hendes regeringskolleger i stedet bruge energien på at få tvangsaktiveret samfundssindet i direktionsgangene, så velhaverne - i stedet for pleje deres formuer i skattely - bidrog lidt mere til fællesskabet.

Lad os stoppe splittelsen og lade være med at skære alle over en kamp. Vi har brug for mere fællesskab med fokus på den enkelte.